Oliepriserne er steget som følge af krigen i Iran og blokeringen af Hormuzstrædet. Allerede inden for de næste uger kan det betyde markante stigninger i byggeomkostningerne, hvilket rammer budgetterne for de boligbyggerier, politikerne gerne ser sat i gang.
Mon ikke boligbyggeri indgår i de aktuelle regeringsforhandlinger på Christiansborg?
Det har gennem to valgkampe – først den til kommunalbestyrelser, dernæst den til Folketinget – været et stort emne, at der mangler boliger, som er til at betale for borgere på almindelige indkomster.
Men virkeligheden kan overhale de politiske diskussioner, der måtte foregå, for der er udsigt til stigende byggeomkostninger. Altså endnu en runde med det fænomen, der for nogle år siden førte til en opbremsning i boligbyggeriet, og dermed til det problem, politikerne nu er optagede af. Det er en effekt af krigen i Mellemøsten, vi endnu har til gode at se. Krigen har som bekendt ført til et hop i oliepriserne, og ifølge Martin Kyed, cheføkonom i Prognosecenteret, viser erfaringen, at der går mellem to og seks måneder, fra energipriserne stiger, til det sætter sig i priserne på byggematerialer.
Det præcise tidsspænd afhænger af hvilken type materiale, der er tale om. Men USA’s og Israels første angreb på Iran kom i denne omgang den 28. februar. Så hvis ikke stigende materialepriser allerede er begyndt at slå igennem, når en ny regering bliver dannet, så vil de med stor sandsynlighed komme kort tid efter.
Prisstigninger i 2025
Faktisk er priserne allerede begyndt at stige, helt uafhængigt af krigen. Tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde i sidste uge, viste således, at byggeomkostningsindekset i fjerde kvartal sidste år lå 3,4 pct. højere, end de havde gjort i samme kvartal året forinden.
Byggeomkostningerne steg i en årrække kun ganske lidt. Så kom det, der er blevet betegnet som inflationskrisen. En mere alvorlig byggeinflation begyndte at sætte ind fra primo 2021, for så at toppe i efteråret 2023, hvor byggeomkostningsindekset lå mere end 10 pct. højere end i det forudgående år. Herefter gik det den modsatte vej, og omkring årsskiftet til 2025 nåede man faktisk ned på et lille fald i byggeomkostningerne. Men den glæde skulle vise sig at blive kortvarig, for derefter begyndte inflationen i henseende til byggearbejde igen at tiltage.
Ifølge Martin Kyed er der dog overordnet tale om eftervirkninger af den høje inflation i 2022-2023. Da byggeriet gik i stå, opstod der er en hård konkurrence mellem byggefirmaer og materialeproducenter. Det fik dem til at holde deres priser i ro, selv om det kostede på deres bundlinjer.
Men da der kom mere gang i byggeriet, kunne de hæve priserne og få dækket bl.a. stigende lønudgifter og de investeringer, de havde foretaget i anledning af inflationskrisen, f.eks. i omlægning af energiforsyningen efter at gasleverancerne fra Rusland blev afbrudt. Havde det ikke været for krigen i Iran, havde Martin Kyed forventet, at prisstigningerne igen ville tage af inden for den nærmere fremtid.
Materialeproducenter er blevet forsigtige
Men der er krig, selv om der i skrivende stund er en slags våbenhvile. Det bedste bud er stadig, at oliepriserne vil holde sig over normalt niveau en rum tid endnu.
Allerede inden for de næste par uger forventer Martin Kyed, at priserne på jern- og stålkomponenter vil begynde en stigning, der vil nå op til ca. 15 pct., under den forudsætning at oliepriserne er 40 pct. højere end før krigen.
Næste gruppe af komponenter, der bliver ramt, er trævarer, men her dog ”kun” med en stigning på omkring 5 pct. Efter det følger de øvrige komponentgrupper, hvor de forventede prisstigninger også typisk er 5-15 pct.
En joker i det hele er dog, at prisstigningerne denne gang kan slå noget hurtigere igennem, end de gjorde under inflationskrisen. Det skyldes netop materialeleverandørernes nylige erfaringer med inflation.
”De kan ikke i al evighed tage omkostningerne på bogen. I længden er de nødt til at indprise dem,” siger Martin Kyed.
”Det er en pointe i sig selv, at de her lags i forhold til, hvordan energipriserne påvirker materialepriserne, er blevet kortere og kortere. Byggematerialeindustrien er blevet bedre og bedre til at indprise omkostningerne. Men kan næsten kun forstå det sådan, at de er kloge af skade. De har fundet ud af, hvor ondt det kan gøre at have lange kontrakter. Men måske er der også en stigende grad af data-orienting, fordi det er blevet nemmere at få data og at behandle dem med AI-redskaber,” uddyber han.
