Allerede med virkning fra indeværende år skal de store børsnoterede virksomheder rapportere om bæredygtighed på en ny måde. I de kommende år bliver også alle andre større virksomheder koblet på de nye regler, som kan ændre deres prioriteringer, når de søger efter lokaler – eller genforhandler lejekontrakter.
Når de store, børsnoterede selskaber om et halvt års tid fremlægger årsrapporter for 2024, vil de indeholde et afsnit, som regnskabslæserne ikke er vant til. Det handler om bæredygtighed. Og selv om der formelt kun er tale om rapporteringskrav, og altså ikke krav til, hvordan virksomhederne skal agere, kan det få dem til at ændre politikker.
Det har bl.a. betydning for ejendomsbranchen, for de lokaler, virksomhederne anvender, har væsentlig betydning for bæredygtigheden, både når det gælder miljømæssige og sociale faktorer, fremhæver mæglerfirmaet Colliers i en orientering, der blev sendt ud mandag. Derfor kan virksomhederne komme med nye ønsker, næste gang der skal forhandles lejekontrakter.
De nye regler følger af det såkaldte CSRD-direktiv fra EU, som i forsommeren blev implementeret i dansk lovgivning. Hensigten med direktivet er kort fortalt at skille væsentligt fra uvæsentligt i virksomhedernes tiltag på ESG-feltet (ESG er en engelsk forkortelse for samfundsansvar).
De fleste større virksomheder bryster sig i forvejen af, hvad de gør for f.eks. at reducere deres klimabelastning. Men selv om det, de fortæller, isoleret set godt kan være fuldt ud sandfærdigt, er det ikke sikkert, at tiltagene har nogen væsentlig betydning i den store sammenhæng.
Dobbelt væsentlighed
Den slags forsøger CSRD-direktivet at gøre op med ved at introducere et princip om såkaldt dobbelt væsentlighed: Det, der skal rapporteres om, er det, som både har væsentlig betydning for virksomhedens påvirkning af mennesker og miljø og væsentlig finansiel betydning for virksomheden selv. Virksomhederne skal også rapportere i en form, så man direkte kan sammenligne virksomhedernes bæredygtighed på samme måde, som man hele tiden har kunnet sammenligne virksomheders omsætning og overskud.
Hvordan det kommer til at virke i praksis, må tiden vise, men der er altså en mulighed for, at en virksomhed kan blive hængt ud i offentligheden, hvis den har dårlige tal på ESG-området. Hvor det hele bliver lidt forvirrende er, at miljømæssig bæredygtighed skal måles side om side med social bæredygtighed. Ejere af ejendomme har fået forbud mod at omtale deres ejendomme som bæredygtige i en klimamæssig forstand, hvis de kun er relativt bæredygtige og stadig medfører udledning af klimagasser. Men når det gælder social bæredygtighed, er alt relativt.
Ikke desto mindre skal virksomhederne altså nu overveje, hvordan de vil prioritere deres ressourcer på tværs af de forskellige formål. Det kan give flere point at have lokaler, som giver høj trivsel for medarbejderne, end at reducere sit klimaaftryk.
Tænk på arbejdsmiljøet
Colliers giver nogle eksempler på, hvad social bæredygtighed kan være i praksis. Det handler bl.a. om helt klassisk indeklima og arbejdsmiljø – ikke mindst støj, hvor det det kan tælle negativt, hvis ikke medarbejderne i larmende storrumskontorer kan søge ly i stillezoner.
”Støj er en af de største stressfaktorer på en arbejdsplads, og det påvirker direkte medarbejdernes evne til at koncentrere sig og arbejde effektivt. CSRD-rapporteringen kræver, at virksomheder redegør for deres indsatser for at skabe et optimalt arbejdsmiljø, herunder lydmiljøet. Gennem strategisk brug af lydabsorberende materialer, skillevægge og etablering af stillezoner kan man reducere støjniveauet markant, hvilket både forbedrer medarbejdernes trivsel og øger produktiviteten,” skriver Colliers.
I første omgang er det altså kun de store, børsnoterede virksomheder, som skal rapportere i henhold til CSRD-direktivet. Men allerede med virkning for regnskaberne for 2025 kommer også alle andre store virksomheder med, oplyser revisionsionsselskabet PwC. Og disse virksomhederne behøver ikke være så store endda. I lovens forstand er en virksomhed stor, hvis den opfylder to ud af tre kriterier:
En balancesum på 195 mio. kr., en nettoomsætning på 391 mio. kr., og en medarbejderstab på 250.
I de følgende år bliver også små børsnoterede selskaber omfattet af reglerne.