Nye etiske normer viser ejendomsbranchens ansvar og ambitioner

Af:

EjendomDanmarks hovedbestyrelse har vedtaget nye etiske normer for organisationens medlemmer, der løfter ambitionerne på ejendomsbranchens vegne. De er kulminationen på et stort arbejde med bidrag fra hele branchen.

E jendomDanmarks hovedbestyrelse har vedtaget nye etiske normer for organisationens medlemmer, der løfter ambitionerne på ejendomsbranchens vegne. De er kulminationen på et stort arbejde med bidrag fra hele branchen.

’Ejendomsbranchen tager ansvar’.
Under det strategiske mantra arbejder EjendomDanmark hver dag for at styrke ejendomsbranchen. Nu har EjendomDanmarks hovedbestyrelse, der består af en bred repræsentation af medlemsvirksomheder, vedtaget nye etiske normer, der viser branchens ambitioner og samfundsansvar.
”Vi skal værne om respekten for vores branche. Med de etiske normer løfter vi anseelsen og sætter streg under, at ejendomsbranchen er dybt professionel. I EjendomDanmark er vi en del af et fællesskab, hvor vi står sammen og viser vores værd. Derfor er jeg stolt af, at vi kan offentliggøre vores nye etiske normer,” siger formand for EjendomDanmark og direktør i PKA Ejendomme, Henrik Dahl Jeppesen.

Det er nemlig en nyskabelse, at de etiske normer nu løftes og gælder for endnu flere af EjendomDanmarks medlemmer – og de trådte i kraft den 1. juli 2024.

”Samfundet udvikler sig, og branchen udvikler sig med. Derfor skal vores etiske normer selvfølgelig også være moderne og tilpasset nutiden. Samtidig vil jeg gerne rette en stor tak til alle de mange fra branchen, der undervejs er kommet med idéer, indspark og kommentarer. Det har været en både ambitiøs og grundig proces, som nu udmønter sig i nye, høje branchestandarder. Med dem i hånden kan vi vise, at vi er en betydningsfuld og yderst professionel branche,” siger adm. direktør i EjendomDanmark, Peter Stenholm.

En moderne branche

Samtidig med vedtagelsen af de etiske normer er der også vedtaget ’Retningslinjer for administration og forvaltning af ejendomme’, som bygger videre på de oprindelige etiske normer for ejendomsadministration. De fungerer som et sæt spilleregler for alle, der arbejder med ejendomsadministration eller –forvaltning af andres ejendomme.

”Ejendomsadministration 2024 er mere omfattende og kompleks end for 15 år siden. Derfor er jeg glad for, at vi med de nye retningslinjer adresserer de udfordringer og dilemmaer som branchen kan møde i dag. Vi er en ambitiøs branche, der følger med udviklingen for at kunne skabe mere værdi i samarbejdet mellem kunder og professionelle forvaltere. Det skal vi vise både hinanden og omverdenen,” siger Ashkan Ahmadinia, adm. direktør i Cobblestone og medlem af EjendomDanmarks forretningsudvalg.

’Etiske normer’ og ’Retningslinjer for administration og forvaltning af ejendomme’ er vedtaget af EjendomDanmarks hovedbestyrelse den 26. juni 2024. De trådte i kraft den 1. juli 2024. De etiske normer vil som noget nyt gælde alle medlemmer af EjendomDanmark – med undtagelse af de tilknyttede medlemmer.

EjendomDanmarks hovedbestyrelse består af repræsentanter fra ATP Ejendomme A/S, Balder Danmark A/S, Barfoed Group, CEJ Ejendomsadministration A/S, Cobblestone A/S, Danica Ejendomme A/S, Ejendomsforeningen Fyn, Ejendomsforeningen Kronjylland, Fokus Nordic A/S, Frederiksberg Grundejerforening, Fællesforeningen, Heimstaden Danmark A/S, Home.Earth, Industriens Pension, K. C. Nielsens Fond, KLP Ejendomme A/S, KONCENTON A/S, LAROS A/S, LEA Ejendomspartner A/S, Newsec Property Asset Management, Nordea Pension Ejendom Danmark A/S, NCAP Denmark ApS, Nørgaard Skødt Ejendomme ApS, PensionDanmark Ejendomme, PFA Ejendomme, PKA Ejendomme, ProDomus, PWH Ejendomme A/S, Sinding & Co., Taurus Ejendomsforvaltning ApS, Velliv, Pension & Livsforsikring A/S, Qvortrup Administration A/S, Wagner Ejendomme ApS.

Mest læste på BusinessReview.dk

London[42346]--
Europæiske ejendomsinvestorer har fokus på sikre og modne markeder
kalvebod_faelled_orestad4-large
Fem nye proptech-løsninger, der kan hjælpe dig mod en mere bæredygtig bygningsdrift
Blue_Capital_portræt_082019 (3 of 9)--
EJENDOMSINVESTERINGS-RÅDGIVEREN: Det betyder den stigende rente for din formue
Christian Keldsen udendørs 1 1
Grønlands erhvervsliv er under forandring
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker

Podcast

Læs også

Papirøen
Ny rapport: Det er en myte, at seniorer i parcelhuse drømmer om storbylivet
Hvis man som ejendomsselskab vil ramme en målgruppe af seniorer, hvis børn er flyttet hjemmefra, er det bedste bud at bygge lidt mindre...
Birmingham
Faldende indvandring på vej til at udfordre det britiske ejendomsmarked
Hvordan vil det påvirke et moderne, højt udviklet ejendomsmarked i Vesteuropa, at befolkningstilvæksten går i bakgear?Det spørgsmål...
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
En lagerejendom på Nokiavej i Horsens med over 63.000 kvm. – et areal svarende til rundt regnet ni fodboldbaner – har fået JYSK-koncernen...