Sponseret indhold

Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg

Af:

Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant. Det gælder særligt i København og på Frederiksberg, hvor efterspørgslen på boliger er enorm.

Presset på boligmarkedet er stort i de største danske byer. Der er dog også mulighed for at finde flere boliger i mange af de bygninger, der allerede er opført.

En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at uudnyttede loftsrum i eksisterende boligetageejendomme rummer plads til op mod 22.000 flere boliger på landsplan – et potentiale, der bør indtænkes:

”Vi har en bunden opgave i at sikre, at der også i fremtiden er boliger nok. Derfor er det oplagt at se på, hvordan vi kan bruge den bygningsmasse, vi allerede har, bedre. Og med uudnyttede loftsarealer svarende til omkring 1,35 kvadratkilometer ligger der et stort, uforløst potentiale her,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.

Tallene skal ses i lyset af Københavns Kommunes seneste boligredegørelse, som anslår, at der alene i København vil være behov for op mod 77.000 flere boliger frem mod 2060.

Størst potentiale i hovedstadsområdet
Knap halvdelen – svarende til godt 10.500 – af de potentielle boliger er placeret i København og på Frederiksberg.
”Når behovet for boliger, særligt de mindre, kun ser ud til at vokse, er vi nødt til at tage det alvorligt. At lave boliger i tomme loftsrum er et bæredygtigt supplement til nybyggeri, som dog forudsætter, at de politiske rammer i højere grad understøtter den type projekter,” siger Peter Stenholm.

I hovedstadsområdet findes potentialet for konvertering af loftsrum til beboelse især i private andelsboligforeninger, mens det i blandt andet Aarhus og Aalborg i højere grad gælder etageejendomme med almene boliger.

Analysen er baseret på, at uudnyttede loftsarealer på mindst 50 kvadratmeter kan indrettes som boliger.

Mest læste på BusinessReview.dk

260520_Børsen feature_MABN_MOBA_012
Forsvarsmilliarder giver ikke automatisk kampkraft
image
Transport & Logistik
7efcda72-e44f-478c-b501-7c28a90a5361
Danmark skal i gang med at bruge AI i Forsvaret - og det haster
Korsør hotel
Jehovas Vidner erhverver stort hotel- og konferencecenter i Korsør
Steen Jensen 1
Den nye frontlinje ligger i IT-infrastrukturen

Podcast

Læs også

Frederik Barfoed
Udtjent erhvervsejendom i Fredericia bliver til 19 lejelejligheder
En slidt kontorejendom i Fredericia bymidte står over for en gennemgribende transformation, når Barfoed Group til efteråret omdanner...
Blue_Capital_24052022_5 (1)
Ejendomsinvestering som værn mod inflation: En sikker havn i urolige tider?
INVESTERINGSRÅDGIVEREN: I tider med økonomisk usikkerhed og stigende inflation søger investorer ofte mod aktiver, der kan forsvare...
Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Mød juryen, der skal nominere branchens bedste
Den 5. november 2026 samles ejendomsbranchen igen til topmøde, hvor EjendomDanmark og EjendomsWatch uddeler årets branchepriser. Som...