Efter nogle år, hvor investorerne har skyet investeringer i kontorejendomme, er nogle af de allerstørste vendt tilbage til dette segment. Det skyldes bl.a., at arbejdsgivere har held med at begrænse hjemmearbejde. Udviklingen kan også komme det danske kontormarked til gode, selv om de underliggende trends her skiller sig ud fra den globale norm.
Ejere af kontorejendomme i verdens metropoler kan, efter nogle meget svære år, endelig tillade sig at håbe på bedre tider forude. Nogle af de allerstørste investorer, som Blackstone og Norges Bank Investment Management, er f.eks. begyndt at sætte penge i segmentet igen, efter at det i periode ellers nærmest har været tabu.
Det fremhæver Tom Leahy, der er chef for analyser af europæiske og mellemøstlige ejendomsmarkeder hos dataleverandøren MSCI, i en ny analyse.
”Efter flere år med faldende efterspørgsel, stigende tomgang og faldende værdier begynder mere positive indikatorer at vise sig. Nyudlejningen (eng: uptake, red.) fortsatte med at komme sig i 2024, omend i varierende tempo. Asiatiske byer er nu tæt på niveauerne før COVID-19, mens Nordamerika, Europa og dele af Australien fortsat halter bagefter i forskellig grad,” skriver Tom Leahy.
”Tomgangsprocenterne er fortsat høje i europæiske og nordamerikanske byer, men de er enten ved at stabilisere sig eller begyndt at falde. Udlejningsaktiviteten er også steget i vigtige globale byer. I fjerde kvartal 2024 lå efterspørgslen i London 32 pct. over gennemsnittet for de seneste ti år, mens kontorudlejningen i Manhattan i januar 2025 var 36 pct. højere end det månedlige gennemsnit for de seneste ti år,” fortsætter han.
Lang corona
Den svære tid for kontorerne skyldes den velkendte historie om langsigtede bivirkninger af lockdowns under coronaen: Mange af de hjemsendte kontorfolk lærte hurtigt at holde af hjemmearbejdet, og de var modvillige mod at komme tilbage på kontoerne, specielt hvis de havde lang pendling mellem hjem og arbejdsplads.
Så mange kontorer blev ved med at stå tomme efter pandemien, og snart begyndte lejerne at opsige de kvadratmeter, der alligevel ikke blev brugt.
Det kom som et chok for ejendomsselskaberne. Som Tom Leahy anfører, var kontorer globalt set det segment, der blev investeret mest i perioden mellem 2007 og 2021. Ingen havde forestillet sig en verden, hvor det var normalt at udføre lønnet kontorarbejde fra hjemmene. Så meget hårdere føltes opbremsningen i pandemiens kølvand.
Det er endnu heller ikke klart, hvordan fremtiden bliver. Situationen er dynamisk, og der bliver eksperimenteret og flyttet grænser.
I Asien er de ansatte stort set tilbage på kontorerne på fuld tid, ifølge MSCI. I de mere individuelt orienterede vestlige kulturer er hjemmearbejde derimod stadig udbredt. Men nogle store amerikanske virksomheder, f.eks. Amazon og J.P. Morgan, har skruet bissen på over for deres ansatte og sagt til dem, at de skal møde ind på arbejdet alle ugens fem arbejdsdage.
Populære bycentre
Andre virksomheder er mere pragmatiske, så sammenlagt er efterspørgslen efter kontorer faldet. Men det er et fald, der på nuværende tidspunkt er effektueret, så MSCI ser stigende efterspørgsel i nogle dele af kontormarkedet.
I f.eks. London og Paris er der således stigende efterspørgsel efter kontorer med central beliggenhed. Det har trukket huslejerne op i 2024. Derimod ser det stadig slemt ud for kontorer i de to byers forstæder, selv de nære af dem.
En genoplivning af de globale kontormarkeder vil givetvis også igen få internationale investorer til at se mod danske kontorer, selv om situationen i Danmark er og var en noget anden.
I Danmark skete der aldrig masse-opsigelser af kontorkvadratmeter, og især i Københavns centrum var der stadig god efterspørgsel efter ledige kontorer.
Ifølge de seneste markedsdata fra EDC Erhverv Poul Erik Bech er det en trend, der stadig gælder, selv om den måske har taget af. Afkastkrav og markedslejer på kontorer har i seneste kvartal ligget fladt i det meste af landet, men i de mest centrale områder af hovedstaden er der stadig nogen vækst i markedslejerne.
