Man skal ikke mange år tilbage, før små erhvervsejendomme med lager og lidt kontor nærmest blev betragtet som strandede aktiver. Men det har i den grad ændret sig, og EDC Erhverv Poul Erik Bech Taastrup oplyser i en pressemeddelelse, at man nåede at sælge to ejendomme af den art, begge på mellem 600 og 700 kvm. og beliggende i henholdsvis Brøndby og Greve, før man overhovedet nåede at sætte til salg-skilte op.
”Vi oplever en ekstraordinær efterspørgsel efter mindre industriejendomme i vores område. Generelt går det rigtig godt for de erhvervsdrivende, og det betyder, at virksomhederne søger ejendomme med mere plads til enten lager, produktion eller personalefaciliteter. Det har virkelig sat skub i markedet, og vi har flere købere, der er klar til at købe lignende ejendomme,” siger Lotte Bach, erhvervschef hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Taastrup.
Køber af ejendommen på Hedeager 2 i Brøndby er Dirchsen Processing Equipment, der importerer og sælger procesudstyr til industrier så som fødevarer, pharma og energi. Jonas Dirchsen, adm. direktør hos Dirchsen Processing Equipment, siger: ”Vi er vokset ud af vores nuværende rammer på Høvedstensvej i Hvidovre og har brug for mere lagerplads. Derfor har vi været på udkig efter en ejendom med mere lagerplads, og hvor vi stadig kunne have kontor. De slags ejendomme hænger ikke på træerne. Det er måske én gang om året, der kommer sådan en ejendom til salg, så da vi så ejendommen på Hedeager 2, blev vi nødt til at slå hurtigt til.”
Ejendommen på Håndværkerbyen 31 i Greve er solgt til Norfac, der er totalleverandør af facility management til fødevareindustrien. I 2022 etablerede de søsterselskabet Nordvask, der leverer rengøring og vaskeriservice til restaurationsbranchen og fødevareindustrien, og planen er, at vækste begge virksomheder fra den nye ejendom, fortæller Per Bellerby, direktør i Norfac og Nordvask:
”Tidligere har vi lejet, men nu ønsker vi at eje. Ejendommen i Greve er præcis det, vi var på udkig efter. Beliggenheden er optimal, da vi rykker tættere på mange af vores kunder i København.”
Sælger af ejendommen i Greve er Saskia Ejendomme, hvor ejer og direktør Saskia Madsen-Østerbye fortæller om baggrunden for salget: ”Jeg bliver ikke yngre, og derfor har jeg valgt at drosle ned. Min lejer gennem mange år opsagde lejemålet i ejendommen, og i stedet for at kæmpe med at finde en ny lejer og bruge energi på det, tænkte jeg, det var på tide at gøre min portefølje lidt mindre, så jeg kan koncentrere mig mere om det, jeg synes er sjovt.”
Sponseret indhold
Mindre industri ejendomme blev solgt, næsten før de kom til markedet
Af:
Business Review
Mest læste på BusinessReview.dk
No posts found
Podcast
Læs også
Mange steder i landet er man kommet bagud med boligbyggeriet. Det er ikke kun økonomisk vækst, der skaber behovet, men også demografiske...
Oktober-tallene fra Erhvervsmæglernes Branchedata viser, at den samlede transaktionsvolumen på markedet for erhvervsejendomme er tilbage...
En uafhængig jury, bestående af repræsentanter for Stadt Hamburg, Kühne-fonden og eksterne eksperter, har enstemmigt udpeget BIG’s...
No posts found
