Sponseret indhold

Mellemstore byer og forstæder trækker tomgang i butikslokaler i ny rekord

PR-foto: Sten Thorup Kristensen

Af:

I begyndelsen af 2025 er et rekordhøjt antal kvadratmeter lokaler til butikker, spisesteder, kaffebarer og takeaway-steder udbudt til leje eller salg. Det fremgår af det kvartårlige Ejendomstorvet Markedsindeks over erhvervslokaler, udgivet af erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk i samarbejde med Dansk Ejendomsmæglerforening.

”Udbuddet af butikslokaler på vores portal er steget stort set uafbrudt gennem 13 kvartaler. Det ligger aktuelt på 641.500 kvm., eller det højeste vi har registreret i de 22 år, vi har data for. Samtidig er udbuddet steget med næsten 60.000 kvm. på blot tre kvartaler,” siger Jakob Wegener, adm. direktør for Ejendomstorvet.dk.

”Årsagen til det stigende udbud af butikslokaler er formentlig, at forbrugertilliden længe har været lav – bl.a. på grund af den vedvarende krig i Ukraine samt uroen om oprustning, om det vestlige sammenhold og senest om toldsatser,” siger Ole Hækkerup, adm. direktør for Dansk Ejendomsmæglerforening. ”Men dansk økonomi er sund, og beskæftigelsen er tårnhøj, så tingene kan hurtigt vende igen. Derfor er det vigtigt, at udlejere får markedsført deres ledige lejemål,” tilføjer han.

Frank Heskjær fra EDC Erhverv Poul Erik Bech noterer sig, at udlejningen er ret fornuftig i de største byer, især i de mere centrale kvarterer. ”Vi ser bl.a. flere nye showrooms inden for bolig og interiør. F.eks. har både Miele med hvidevarer og Troldtekt med loftsbeklædning åbnet i Aarhus, ligesom der jævnligt kommer nye brands inden for fashion. Derimod kan nogle af de mellemstore og især de mindre byer mærke, at butikker med udvalgsvarer – eksempelvis sko, fashion og bøger – har det svært,” siger han.

”Det stigende udbud af kvadratmeter hænger sammen med, at mange butikker har fået mindre behov for plads, fordi levering af varer foregår ret effektivt. I dag er de færreste kæder interesserede i lejemål i to etager, f.eks. med lager i kælderen eller på 1. sal. Meget tyder på, at nethandlen har toppet, og samtidig vil de største byer og mange af de mellemstore handelsbyer nyde godt af stigende indbyggertal. Selv om vi næppe vil opleve faldende tomgang, tror jeg mest på status quo eller højst en begrænset stigning,” siger Frank Heskjær.

Ejendomstorvet.dk drives på foreningsbasis af landets ejendomsmæglere. I øjeblikket er lidt over 11.100 erhvervslejemål og ejendomme over hele landet udbudt på Ejendomstorvet.dk, heraf ca. 1900 lokaler til enten butik, spisested eller takeaway.

Mest læste på BusinessReview.dk

{41A23CAE-DB70-4C0B-A848-5E463336A20C}
Danmarks Bedste Mødesteder
Boligkvarteret August 2026 Foto
Lejebolig uden dyre overraskelser
2 Esben Holm Simson Strong-Tie
ETA’er hjælper byggeriet med at blive mere bæredygtigt
SKO_billede
Ejendomsadvokaten: Det ulovregulerede gæsteprincips betydning i ejendomstransaktioner
4 Planner Bred
Hvad er kontorets why?

Podcast

Læs også

iStock-2206254247
Nye deklarationer for 2021-vurderingerne på vej: Husk fristen for indsigelse
Vurderingsstyrelsen genoptager nu udsendelsen af deklarationer og endelige 2021-vurderinger for erhvervsejendomme.Som ejendomsejer...
Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Findes der en nordisk tilgang til samfundsansvar?
Når EjendomDanmark atter samler branchen til topmøde i efteråret, bliver det blandt andet med en nordisk samtale om ejendomsbranchens...
34f65d558b69e3fe8b9cc4ebce566ee459705c0e_w3000_h2000
Komplet kontorpakke i Roskildes største og mest moderne kontorhus - nye lejere søges
SunPark Erhvervshus, det største og mest moderne kontorhus i Roskilde, søger nye lejere. BEC flytter ud af kontorhuset, og derfor udbydes...