Market for udlejning af parcelhuse vokser sig stort

Af:

En stadigt større del af parcelhusene i Danmark er udlejet. Udlejning er heller ikke længere kun et krisefænomen, for det blev også mere almindeligt under det stærke boligmarked op til og under coronaen. At skifte fra at være ejer til at være lejer kan f.eks. være en løsning for pensionister, som Finanstilsynets regulering forhindrer i at omsætte friværdien til forbrug.

Parcelhusidyl er en dansk kliche. Siden 1960 er der opført vel over en halv million af dem, og bag ligusterhækkene går ejerne og passer deres haver, sætter trampoliner op, maler carporten, skifter gamle vinduer ud med nye der giver mindre varmespild, og så videre. Men klicheen er ikke længere helt entydig, for mange steder er det ikke ejerne selv, der bor i parcelhusene. Kommer man ud i landet, bor der lejere i ca. hvert tiende parcelhus.

På landsbasis er 131.000 parcelhuse lejet ud, ifølge Danmarks Statistik.

Antallet har ligget ret fladt de senere år, men det er dog steget, og det er vel at mærke steget betydeligt mere end antallet af parcelhuse, som ejerne selv bebor, noterer mæglerkæden Estate sig.

Dette forhold er endnu mere udpræget, når man kigger på et længere sigte. Siden 2010 er der kun kommet 1,4 pct. flere parcelhuse, der er beboet af ejere, mens antallet af parcelhuse beboet af lejere i samme periode er vokset med 41,5 pct.

Det er en interessant udvikling for ejendomsbranchen, fordi massen af udlejede parcelhuse efterhånden er så stor, at den kan komme ind på de store, professionelle investorers radar.

En fordobling
Det er ikke nyt, at parcelhuse bliver lejet ud. Der har f.eks. altid været embeds- og aftægtsboliger. Der kan også være huse, der bliver lejet ud, fordi ejerne forestiller sig, at de skal komme tilbage til dem.

Tilbage i 1980’erne var der rundt regnet 65.000 parcelhuse, der blev lejet ud. Det tal er altså siden fordoblet.
Det har tydeligvis haft betydning, at der mange steder i landet har været faldende befolkningstal.

Når der ikke har været nogen, der har ønsket at købe et hus for selv at bo i det, er det typisk i stedet opkøbt af en lokal formuende, der så lejer det ud. Der er således også mange af de 131.000 udlejede parcelhuse, der ikke har nogen synderlig værdi, og som mest venter på, at der kommer en nådig sjæl og river dem ned.

Men der er mere i det end som så. Andelen af udlejede huse kan også stige, når der er mange tvangsauktioner, og husene blive overtaget af realkreditinstitutter, banker eller andre panthavere, eller hvor en opportunistisk investor køber dem op til de lave auktionspriser.
Således skete der et tydeligt løft i antallet af udlejede parceelhuse i årene ovenpå finanskrisen.

Eksemplet Ringsted
Denne vækst tog af igen, men det er bemærkelsesværdigt, at der siden kun har været et enkelt år, 2022, hvor antallet af udlejede huse direkte faldt.
Det er tydeligt af statistikken, at når der er godt gang i boligmarkedet, bærer det i retning af, at der ender med at komme en køber, som vil bruge huset selv.

Andelen af udlejede huse er således klart lavest i hovedstadsområdet, hvor boligmarkedet har været stærkt.
Netop i coronaens kølvand toppede boligmarkedet, men det var også stærkt i årene forinden, hvilket trak i retning af færre udlejningshuse. Alligevel kom der bare flere af dem.

Vallensbæk er den kommune, hvor den mindste del af parcelhusene, nemlig blot 2 pct., er udlejet På de følgende pladser kommer Hvidovre med 2,6 pct. og Gladsaxe med 2,7 pct.

Til sammenligning er det i en lang række kommuner ude på landet mellem 15 og 20 pct. af parcelhusene, der bliver udlejet. Det hører dog med til billedet, af en del af disse huse i dag gør tjeneste som ferieboliger.

Et sigende eksempel på, hvad temperaturen på boligmarkedet betyder, er Ringsted. Her steg andelen af udlejede parcelhuse fra 7,7 pct. i 2010 til 10,3 pct. i 2018.

Men så skete der forskellige ting, som for alvor bragte Ringsted ind i hovedstadens dynamik – bl.a. har kommunen haft stor succes med at byde sig til over for logistikvirksomheder. Og pr. 2024 er andelen af udlejede parcelhuse faldet tilbage til 9,4 pct.

Pressede privatøkonomier
Men summa summarum har Danmark været i klar fremgang over de seneste 50 år, og især de seneste 10 år. Fremgangen er kommet de fleste kommuner til gode – ikke mindst i storbyområderne. Alligevel er andelen af udlejede parcelhuse altså steget.

I de allerseneste år spiller det givetvis ind, at mange husholdninger har oplevet pres på økonomien, anfører Thomas Hovgaard, presseansvarlig i Estate.

”Vi har været gennem en periode med historisk hård inflation, som har gjort livet surt for mange. I en sådan situation vil man typisk se en stigning i antallet af lejere, fordi de stigende udgifter kan tvinge nogle til at leje frem for at eje,” udtaler han i en pressemeddelelse.

Men det bærer givetvis i samme retning, at ny regulering siden finanskrisen har gjort det sværere at optage lån til at købe boliger. Kravet til den udbetaling, køberen selv skal stille med, er vokset, samtidig med at realkreditinstitutterne kun kan yde et lån, der svarer til fire gange årsindkomsten for dem, der skal optage lånet.

En løsning for seniorer
Reguleringen er en god del af forklaring på, at boligmarkedet ikke har været mere underdrejet, end tilfældet er, selv om det er ramt af både rentestigninger og nye boligskatter. Men denne soliditet kommer på bekostning af, at mange mennesker slet og ret ikke får lov til at købe et parcelhus. Men at leje et parcelhus har de stadig lov til.

Den stramme regulering betyder også, at der er mange af de nuværende ejere, der kunne have gavn af, at en professionel investor kom forbi og gav et bud på deres hus. Det gælder seniorer, der har høj friværdi, men som ikke har samme indkomst som tidligere. De har ikke længere adgang til de nedsparingslån, der tidligere gjorde det muligt for dem at omsætte friværdien til forbrug. Hvis de ønsker at blive i deres boliger, må de således se i øjnene, at formuen vil gå videre til arvingerne.

Dette problem vil blive løst, hvis de kan sælge til en investor, som de i samme omgang skriver en lejekontrakt med. Den slags er normalt nogle steder i udlandet, men i Danmark er det aldrig rigtigt sat i system.

Kilde: Danmarks Statistik

Mest læste på BusinessReview.dk

sko_opdateret_
Change of Control-klausulers betydning
Screenshot 2023-06-13 at 09.34
Grøn Tech Berlingske Epaper
home-insurance-and-real-estate-appraisal-ideas
Ny analyse: Næsten en ud af fem ejendomsvurderinger på erhverv er sat for højt
lri-TVRqanBJVXRtRHFNMDJHQlZZRDZ6czg5MFdrPQ2
Danmark har brug for et stærkt dansk fintech-økosystem
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN: Lejers fraflytningsforpligtelser i erhvervslejemål

Podcast

Læs også

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Bæredygtighedscertificering af kontorer vinder kun langsomt indpas
Mindre end en tiendedel af kontorarealet i København er certificeret for bæredygtighed, viser en opgørelse fra CBRE.Det er noget mindre...
IMG_8773
Ny platformskal accelerere ejendomsbranchens grønne omstilling
EjendomDanmark og Rambøll har lanceret en digital læringsplatform, der klæder ejendomsbranchen på til at tage konkrete skridt mod bæredygtighed....
Postterminal
Regeringen vil give kommuner lov til at stikke en kæp i hjulet for nedrivninger – men vil det virke?
Det vil for det meste være mere klimavenligt at tilpasse en gammel ejendom end at rive den ned og bygge en ny. Derfor overvejer regeringen,...