Den nye regering vil sætte fart i omdannelser af erhvervslokaler til boliger, og i den sammenhæng vil man også have forkortet sagsbehandlingstiden i kommunerne. Et af instrumenterne er en forenkling af bygningsreglementet, som blev gjort mere tungt ved en ændring i 2018, selv om hensigten dengang var den stik modsatte.
Regelforenklinger kan løbe ind i utallige problemer – selv når myndighederne går til dem med den bedste vilje af verden. Det er bygningsreglementet fra 2018, almindeligvis kaldet BR18, et godt eksempel på.
Dengang opblødte man en masse firkantede krav, og man overdrog i praksis en del af den tunge, kommunale sagsbehandling til certificerede rådgivere. Men i hvert fald arkitekterne oplevede ikke, at det blev mere enkelt – tværtimod, fremgik det af en undersøgelse, Arkitektforbundet gennemførte blandt sine medlemmer for tre år siden.
Men nu bliver der gjort et nyt forsøg, for bygningsreglement er nævnt i den nye regerings grundlag, der blev forhandlet på plads med Enhedslisten og Alternativet.
Det oplyses, at man vil ”understøtte tiltag, der kan nedbringe ventetider til byggesagsbehandling i kommunerne. Herunder igangsætte et eftersyn af bygningsreglementet og tilhørende vejledninger med henblik på at gøre det mere enkelt at renovere, omdanne og bygge nyt.” Det er tilsyneladende især det sidste, der har inspireret til regelforenklingen, for det er et vigtigt element i regerings bestræbelse på at få bygget flere boliger, at erhvervslokaler samt lofts- og kælderarealer skal ombygges til nye boliger.
Usikkerhed om myndighedskrav
Det vil alt sammen kræve byggetilladelser, og her kan firkantede regler være en showstopper, fremhævede Peter Winther, partner i Colliers, i en klumme, der blev offentliggjort lige efter valget, og som her to og en halv måned senere nærmest fremstår profetisk.
Peter Winther foreslog netop, at man rettede blikket mod bygningsreglementet.
”I dag gælder ved væsentlige ombygninger, herunder konverteringer fra erhverv til bolig, samme bygningsreglement som ved nybyggeri. Er det eksempelvis nødvendigt, at der ved konvertering fra erhverv til bolig skal lydisoleres mellem etagerne til et højere niveau end det, som gælder for 95 pct. af boligmassen i København?,” spurgte han retorisk.
Det var ellers netop den type af regler, der blev ryddet ud i med BR18. Princippet var, at i stedet for at bestemme, hvordan de præcise mål for dette og hint skulle være i byggerier, skulle bygherrerne og deres rådgivere finde frem til, hvad der var passende i den enkelte byggeopgave.
Men, i hvert fald i Arkitektforeningens udlægning, gik det galt, fordi aktørerne antog, at myndighederne alligevel havde en ret præcis mening om, hvad de rigtige mål var. Så for at undgå problemer efterfølgende valgte man ofte de standardiserede og lidet kreative løsninger, og når man endelig afveg fra dét, krævede det et højt honorar til den certificerede rådgiver, der skulle påtage sig ansvaret.
Over for EJENDOMME fortalte Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen, i 2023 den anekdote, at skulle man sætte ny dør i en væg, kunne regningen fra rådgivningen være større end prisen på indkøb og montering af døren.
Et skur eller et supersygehus
Trods de negative erfaringer med BR18 er Lars Autrup håbefuld i henseende til, at det denne gang vil lykkes at få en reel regelforenkling igennem. For det var altså ikke mangel på god vilje fra myndighedernes side, der var problemet dengang, og den gode vilje er stadig til stede.
”Vi arkitekter er ret optimistiske. Der har gennem nogen tid været gode toner fra styrelsen, der står for det (Social- og Boligministeriet, red.), og de er også blevet tilført nogle midler til at opdatere bygningsreglementet,” siger Lars Autrup
”De emner, de italesætter, er også de rigtige. Med sådan nogle ting er det jo sådan, at djævlen ligger i detaljen; i de enkelte formuleringer. Men nu taler man om et helhedsorienteret bygningsreglement, og man har genbesøgt de certificeringsordninger, der har gjort det vældigt bureaukratisk at gennemføre et byggeri,” fortsætter han.
Både det med bygningsreglementet og det med omdannelser er i regeringsgrundlaget nævnt som noget, regeringen vil sætte i gang med det samme. Helt med det samme bliver det dog ikke – det kommende bygningsreglement, man arbejder med, skal være færdigt i 2028 (og kommer så til at hedde BR28).
Ifølge Lars Autrup er en af de større ændringer, man arbejder med, en differentiering efter byggeriet størrelse, så der ikke gælder de samme principper, uanset om det er ”et skur eller et superhus”, der søges byggetilladelse til.
Der har været et opdateret bygningsreglement i mellemtiden, nemlig BR25. Men her tog opdateringen primært sigte på at inddrage klimabelastning i forbindelse med selve byggeprocessen og ændrede ikke noget væsentligt ved den måde, sagsbehandlingen foregår på.
