Angreb på skibstrafikken i Det Røde Hav giver nye forsinkelser i de globale logistikkæder. Situationen bliver nok ikke så slem som under coronaen, men ligesom dengang vil mange virksomheder vælge at øge lagre – og atter engang kan der blive kamp om pladsen i logistikejendommene.
Der var lidt deja vue over det, da A.P. Møller – Mærsk i sidste uge løftede sin udmeldte forventning til driftsresultatet i år med hele 3 mia. dollar. Rederiet tjente helt abnormt mange penge i 2021 og 2023, da corona-restriktioner betød, at de globale forsyningskæder stoppede til. Nu er den gal igen. Denne gang ikke på grund af smittefare, men på grund af angreb på skibstrafikken i Det Røde Hav. Det får rederierne til at vælge andre ruter, men disse er meget længere end den, der går gennem Suez-kanalen og Røde Hav. Det lægger pres på kapaciteten.
Også ejendomsselskaber med logistikejendomme tjente godt på situationen dengang under og lige efter pandemien. Virksomhederne reagerede ved at holde store lagre, og al lagerplads blev taget i anvendelse. Herunder gamle og umoderne ejendomme, som egentlig var tænkt kasseret. I nogle tilfælde måtte lejerne acceptere ekstreme huslejer for overhovedet at få plads. Presset på forsyningskæderne vil formentligt – og forhåbentligt – ikke blive så stort som under pandemien. Men på ejendomsfronten har markedet omvendt endnu ikke helt haft tid til at sunde sig efter dengang, viser tal fra Ejendomstorvet.dk.
Nye faktorer
Det er først i de første måneder af indeværende år, at den udbudte kapacitet fra produktions- og logistikejendomme er tilbage på samme niveau som før 2021. Eksistensen af en sådan buffer er afgørende for, om der igen vil komme situationer med ekstreme huslejer – noget, som naturligvis vil være godt for de pågældende udlejere, men som vil gøre ondt på virksomhederne, der skal finde lagerplads, og som også kan være med til at drive ny inflation. Flere ting er sket, siden pandemien klingede ud: Der er opført en stribe nye logistikejendomme, men omvendt har Novo Nordisks eventyr med slankemedicin også betydet en stigning i efterspørgslen efter logistik, ikke bare fra medicinalselskabet selv, men også fra alskens underleverandører.
Nu kan et nyt ønske om at holde større lagre altså blive endnu en kilde til efterspørgsel. Til Dagbladet Børsen fortæller Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank, at nogle virksomheder bestiller varer til julehandlen hjem i bedre tid, end de ellers ville gøre. Disse virksomheders bekymring er berettiget, for det er ikke bare skibenes længere tur rundt om Afrika, der skaber forsinkelser. Det er også det forhold, at skibene, for at spare tid, lægger til i færre havne. Det giver til gengæld ventetid i havne og længere transporttid til lands.
Synligt med forsinkelse
Ifølge Jacob Wegener, adm. direktør i Ejendomstorvet.dk, kan man endnu ikke se i tallene, at danske virksomheder igen ruster sig mod problematiske forsyningskæder. Men det bliver også først synligt med en vis forsinkelse.
”Så hurtigt går det ikke. Men jeg udelukker ikke, at det kommer,” siger Jacob Wegener.
Netop trægheden indebærer også en mulighed for, at der stadig er ledige kvadratmeter på vej ud på markedet fra coronaens tid. ”Specielt når det går den anden vej, og efterspørgslen falder, har du lejekontrakter, som stadig er gældende. I nogle tilfælde kommer arealerne ikke i udbud, før de kontrakter udløber,” siger Jacob Wegener.
Ved indgangen til andet kvartal 2024 havde Danmark 79 mio. kvadratmeter lokaler til lager, logistik samt produktion og værksteder. Heraf ligger næsten 64 procent i Jylland, oplyser Ejendomstorvet.dk, der i går meddelte, at tomgangen i logistikejendomme er steget i nu syv kvartaler i træk. Men den ligger altså stadig på et lavt niveau.
