Sponseret indhold

Løhde: Ejendomsbranchen må komme med input til nyt kommunalt udligningssystem

Foto: Thomas Schønning for Venstre

Af:

Når en virksomhed betaler selskabsskat, er det ifølge selskabsskatteloven kun 14,24 pct., der tilfalder den eller de kommuner, hvor virksomheden har sine aktiviteter. Oveni det kommer, at hvis en kommune modtager højere provenu fra selskabsskatter pr. indbygger end landsgennemsnittet, skal de aflevere halvdelen af dette merprovenu tilbage til staten. Omvendt får de kommuner, der modtager lavere selskabsskatter pr. indbygger end gennemsnittet, et tilskud.

Det ene med det andet, så har kommunerne ikke i sig selv den store interesse i at tiltrække virksomheder. Det er kun rigtigt interessant, hvis disse virksomheder trækker borgere med sig – det er i indkomstskatterne, at den store gevinst ligger for kommunerne. I og omkring hovedstaden er gevinsten ved at være hjemkommune for virksomheder endnu mindre. Disse kommuner er ofte geografisk små, og medarbejderne skal ikke pendle langt, selv om deres arbejdsplads ligger i en anden kommune. Samtidig har hovedstadskommunerne ikke meget ledig jord, så det er mere fordelagtigt for dem at bruge den begrænsede plads til nye boliger end til erhverv.

Konsekvensen er, at der er en stadigt voksende mangel på erhvervsgrunde i hovedstadsområdet. Det har nogle alvorlige konsekvenser. F.eks. er virksomheder inden for håndværk og logistik ofte nødt til at bosætte sig langt fra deres slutkunder. Det medfører øget trafik på de forvejen pressede veje, større klimabelastning når der skal køres længere, og højere priser for forbrugerne.

EJENDOMME har skrevet om det flere gange – senest i vores udgivelse den 1. maj, hvor Dansk Industri kritiserede, at udligningssystemet for kommunerne skaber uhensigtsmæssige incitamenter i henseende til at sætte plads af til erhvervslivet. Erhvervsorganisation udtrykte håb om, at en planlagt ændring af udligningssystemet, der skal træde i kraft i 2029, vil gøre situationen bedre. Vi henvendte os til indenrigsministeriet, der har det administrative ansvar for udligningsordningen. Ministeren, Sophie Løhde (V), har været travlt optaget, men nu har hun, gennem ministeriets presseafdeling sendt en kommentar. Hun gør det klart, at ejendomsbranchen og virksomhederne skal gøre opmærksom på deres sag under processen med at ændre udligningssystemet.

”I regeringen lytter vi selvfølgelig til de input, vi får i processen frem mod den kommende udligningsreform. Jeg har også meldt klart ud, at regeringen vil igangsætte et bredt og grundigt analysearbejde under Finansieringsudvalget, og her er alle inputs velkomne. Det gælder også input om kommunernes incitamenter til fremme af vækst og beskæftigelse,” udtaler Sophie Løhde.

Mest læste på BusinessReview.dk

{41A23CAE-DB70-4C0B-A848-5E463336A20C}
Danmarks Bedste Mødesteder
Boligkvarteret August 2026 Foto
Lejebolig uden dyre overraskelser
2 Esben Holm Simson Strong-Tie
ETA’er hjælper byggeriet med at blive mere bæredygtigt
Good Company
Den største forandring er ikke teknologien og den nye indretning
Panoramic shot of the coast at Greenland, Qaqortoq with a boat sailing in the sea
Verdens største ø har enorme muligheder - Hvis man forstår konteksten

Podcast

Læs også

iStock-2206254247
Nye deklarationer for 2021-vurderingerne på vej: Husk fristen for indsigelse
Vurderingsstyrelsen genoptager nu udsendelsen af deklarationer og endelige 2021-vurderinger for erhvervsejendomme.Som ejendomsejer...
Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Findes der en nordisk tilgang til samfundsansvar?
Når EjendomDanmark atter samler branchen til topmøde i efteråret, bliver det blandt andet med en nordisk samtale om ejendomsbranchens...
34f65d558b69e3fe8b9cc4ebce566ee459705c0e_w3000_h2000
Komplet kontorpakke i Roskildes største og mest moderne kontorhus - nye lejere søges
SunPark Erhvervshus, det største og mest moderne kontorhus i Roskilde, søger nye lejere. BEC flytter ud af kontorhuset, og derfor udbydes...