Sponseret indhold

Lejere får ret til at etablere ladestandere, men skal selv betale for dem

Af:

Ligesom lejere kan etablere hårde hvidevarer i deres lejligheder, vil de snart kunne etablere private ladestandere på parkeringspladsen udenfor. Det er indholdet i lovforslag, som Boligministeriet har sendt i høring, og som skal behandles i Folketinget til efteråret. Det træder efter planen i kraft 1. januar næste år.

Den nye rettighed kommer også til at gælde for lejere i almene boliger samt for medlemmer af andels- og ejerforeninger.
EjendomDanmark arbejder lige nu på et høringssvar, oplyser brancheforeningen i sit nyhedsbrev. ”EjendomDanmark er principielt ikke imod, at der gives beboere bedre muligheder for at etablere ladestandere til deres el-biler m.v. EjendomDanmark er dog meget fokuseret på, at sådan et initiativ skal gennemføres på en forsvarlig måde og under hensyn til, at beboere i større boligejendomme kan have meget forskellige interesser,” hedder det.
Der er ikke tale om nogen gavebod for lejerne. De skal selv betale for installation af deres ladestandere, og de skal også sørge for at afmontere dem ved fraflytning. Desuden gælder rettigheden kun, hvis der eksplicit hører parkeringsrettigheder til lejemålet.

Er disse forudsætninger opfyldt, har udlejerne omvendt ikke store muligheder for at gøre indsigelser. Det er pointeret i bemærkningerne til lovforslaget, at der kun skal være få tilfælde, hvor udlejeren kan forbyde en lejer at opsætte laderstander. Et forbud kan f.eks. være begrundet i, at ejendommen er fredet, eller at etableringen af ladestanderen vil have betydning for ejendommens bærende konstruktioner.
Det er ikke nyt, at lejere kan have rettigheder uden for selve lejemålet. F.eks. har de ret til at opsætte antenner uden for lejligheden, selv om det ikke er så relevant mere.

Det er faktisk også muligt, at det implicit allerede er lovligt for lejere at etablere ladestandere – det overvejer Højesteret for tiden i forbindelse med en konkret sag, hvis udfald dog bliver ret ligegyldigt, hvis lovforslaget som ventet bliver vedtaget. Lovforslaget udmønter et EU-direktiv, så Danmark skal under alle omstændigheder vedtage regler af den art, forslaget indeholder.

Mest læste på BusinessReview.dk

{41A23CAE-DB70-4C0B-A848-5E463336A20C}
Danmarks Bedste Mødesteder
Boligkvarteret August 2026 Foto
Lejebolig uden dyre overraskelser
2 Esben Holm Simson Strong-Tie
ETA’er hjælper byggeriet med at blive mere bæredygtigt
4 Planner Bred
Hvad er kontorets why?
Letbanen
Revision af Fingerplan vil på flere måder være vigtig for ejendomsmarkedet

Podcast

Læs også

iStock-2206254247
Nye deklarationer for 2021-vurderingerne på vej: Husk fristen for indsigelse
Vurderingsstyrelsen genoptager nu udsendelsen af deklarationer og endelige 2021-vurderinger for erhvervsejendomme.Som ejendomsejer...
Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Findes der en nordisk tilgang til samfundsansvar?
Når EjendomDanmark atter samler branchen til topmøde i efteråret, bliver det blandt andet med en nordisk samtale om ejendomsbranchens...
34f65d558b69e3fe8b9cc4ebce566ee459705c0e_w3000_h2000
Komplet kontorpakke i Roskildes største og mest moderne kontorhus - nye lejere søges
SunPark Erhvervshus, det største og mest moderne kontorhus i Roskilde, søger nye lejere. BEC flytter ud af kontorhuset, og derfor udbydes...