Labour-regering lægger hårdt pres på ejendomsmarkedet i London

Foto: Flickr. / barnyz

Af:

London er ikke bare hovedstad i Storbritannien – byen er også en slags hovedstad for det europæiske ejendomsmarked. Det har en højere likviditet end alle andre byer i Europa.

De seneste års svage økonomi i Storbritannien har dog taget toppen af festen, og nu bliver London også ramt af flere forskellige tiltag fra Labour-regeringen, som kæmper en hård kamp for at få styr på de statslige finanser, uden at de vælgere, som gav partiet magten i juli sidste år, forsvinder igen.

Tidsskriftet The Economist skriver således, at en påtænkt reform af udligningssystemet vil sende markant færre penge til den britiske hovedstad. En tænketank har beregnet, at reformen fuldt indfaset vil betyde, at bystyret skal opkræve 19 pct. mere i skatter, hvis det skal lukke hullet.
Det kan f.eks. være boligskatterne, der bliver sat op. Byen har ellers en tradition for lave boligskatter. Skatten på ejeren af en gennemsnitlig bolig i London er ca. 17.000 kr. om året, mod omring 20.000 kr. i resten af landet.

Samtidig vil regeringen hæve skatterne på ejendomme, der er mere værd end en halv mio. britiske pund (ca. 4,2 mia. kr.). Det sker i et forsøg på at få flere skatteindtægter ud af de store logistikejendomme, der er skudt op, men det vil også ramme nogle kontorejendomme. Colliers har ifølge The Economist beregnet, at i det centralt beliggende distrikt Farringdon vil skatten for de pågældende ejendomme stige fra 251 kr. pr. kvm. til 344 kr. pr. kvm.

Men værst, set med ejendomsinvestorers øjne, er måske at regeringen vil indføre en række tiltag for at begrænse indvandringen. Ulovlig indvandring er et varmt politisk emne, som sensationelt har sendt Nigel Farage’s Reform UK til tops i meningsmålingerne, så Storbritannien, for første gang i over hundrede år, måske hverken skal regeres af Labour eller Conservatives.

Labours tiltag går meget videre end til den ulovlige indvandring. F.eks. skal varigheden af arbejdsvisa forkortes, og det skal gøres dyrere for arbejdsgiverne at få dem udstedt. London er helt afhængig af indvandring fra udlandet, fordi der hvert år er langt flere briter, der flytter fra hovedstaden og ud i landet end omvendt.

Mest læste på BusinessReview.dk

fl 230326
Fremtidens ledelse & Compliance
new tech 190326
New Tech
7609
AI accelererer automatiseringen i e-conomic
Rasmus_005 (3)
Danske virksomheder flytter kontrakterne væk fra amerikansk cloud
1_1
Digital præcision i det grove arbejde

Podcast

Læs også

Shipping in the Straits Of Hormuz
Krige i Iran er en relativt beskeden trussel mod ejendomsmarkedet
Krigen i Mellemøsten har foreløbig betydet, at markederne forventer 1 pct.-point højere styringsrenter ved årets udgang, end de gjorde...
Frederiksberg
COPI vil transformere kendt Frederiksberg-ejendom til studieboliger
Københavns Professionshøjskole har solgt Kronprinsesse Sofies Vej 35 A på Frederiksberg for et trecifret millionbeløb. Ejendommen,...
Paris
Pariserne bakkede op om udvidet cykel-infrastruktur ved borgmestervalg
I København er der en selvfølelse, der siger, at man er verdens førende cykelby. Men det er ikke længere sandt, eller det er i hvert...