Boligministeren overvejer at give kommunerne større mulighed for at afvise nedrivninger samt at pålægge ejerne af de nedrevne bygninger en klimaafgift. Men to nye rapporter viser, at det i hvert fald for erhvervsejendommes vedkommende er den absolutte undtagelse, at ejendomme bliver revet ned, hvis de realistisk set stadig kan anvendes.
Langt størstedelen af klimabelastningen fra en ejendom kommer fra dens opførelse. Det løbende energiforbrug til varme og belysning betyder mindre. Derfor er der kommet stort fokus på at renovere gamle ejendomme, i stedet for at rive dem ned og bygge noget nyt.
Men potentialet i den slags er ikke nødvendigvis meget stort. Det kan man konkludere af to rapporter, som Social- og Boligministeriet har fået udarbejdet som led i den politiske aftale om en national strategi for bæredygtigt byggeri.
Rapporterne viser, ifølge en pressemeddelelse fra ministeriet, bl.a., at der i perioden 2012-2023 blev nedrevet ca. 2,2 mio. kvm. om året. Til sammenligning udgør nybyggeriet ca. 5-6 mio. kvm per år.
Men næsten halvdelen af arealet – 46 pct. – udgøres af landbrugsbygningers, som det vil være svært at finde anden anvendelse for. Derefter følger stuehuse og enfamiliehuse (13 pct.). Der er en tendens til, at en stor andel af nedrivningerne af enfamiliehuse finder sted i Hovedstaden.
Kun omkring 20 pct. af det nedrevne areal, altså omkring en halv mio. kvm. i et gennemsnitligt år, bliver revet ned med henblik på at bygge nye ejendomme til samme formål på den nu tomme grund.
Her er det især enfamiliehuse, der giver volumen i statistikkerne. Det er da også netop dette, som er særligt synligt, og som har givet murren i krogene: At ganske udmærkede parcelhuse bliver revet ned for at give plads til betydeligt større huse.
Mange grunde til nedrivning
Men ser man på kommercielle ejendomme, herunder ejendomme til boligudlejning, er der altså ikke meget, som stadig kan anvendes, som alligevel bliver revet ned.
BUILD ved Aalborg Universitet, som er forfatter til de to rapporter, peger på en lang række grunde til, at ejendomme ikke længere kan bruges til deres oprindelige formål.
En oplagt grund til nedrivning er, at ejendommene har dårlig kvalitet – enten fordi de har været dårlige fra starten, eller på grund af manglende vedligehold. Men dette er tilsyneladende ualmindeligt, for hvis dårlig kvalitet var det egentlige problem, ville ejendommene nok blive erstattet af nye ejendomme til samme formål.
I stedet er det grundlæggende ændringen landet og besætningen i det, der skaber behov for nedrivninger:
Mange steder er befolkningstallene på retur, og der er simpelthen ikke brugere til de pågældende ejendomme mere. Dette kan blive forstærket af andre udviklinger, f.eks. nethandel, der har den effekt, at mange gamle butiksejendomme står tomme.
Er dette tilfældet, har ejerne heller ikke stor motivation for at investere i vedligehold, og så kan det ende med at blive nødvendigt at rive ejendommene ned.
Andre steder i landet er der fin fremgang, men dette kan også føre til nedrivninger, fordi der bliver efterspørgsel efter andre funktioner. På den konto bliver der f.eks. revet gamle erhvervsejendomme ned i hovedstaden for at give plads til nye boliger.
Ministeren står fast
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har dog ikke opgivet at få sat en stopper for nogle af nedrivningerne. Mens BUILD har arbejdet med de to rapporter, er der således sat gang i endnu mere analysearbejde, hvorfra konklusioner forventes at ligge klar om et års tid.
Ministeren vil bl.a. undersøge, om det er en mulighed at give kommunerne større mulighed for at afvise tilladelse til nedrivninger.
Det undersøges i den forbindelse også, om der kan indføres en ordning, hvor der skal kompenseres for de belastninger, som klimaet lider, når bygninger alligevel rives ned, oplyses det i pressemeddelelsen.
”De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, der ikke bliver bygget. Det er vigtigt, at vi får et klart billede af, hvorfor der bliver revet så meget ned. Så vi kan tage de rette politiske beslutninger og gøre op med ’riv ned og byg nyt’-kulturen. Rapporterne her bestyrker mig kun i, at det er den rigtige vej at gå,” udtaler Sophie Hæstorp Andersen.
