Sponseret indhold

Kritiseret risikobuffer ved ejendomsbelåning fastholdes, men evalueres dog

PR-foto: Danske Bank

Af:

”Regeringen aktiverede den sektorspecifikke systemiske buffer (for bankers og realkreditinstitutters eksponering mod ejendomssektoren, red.) d. 30. juni 2024 og besluttede samtidig at evaluere den efter ét år. Det Systemiske Risikoråd har nu indledt sin evaluering med at afholde møder med aktører i den finansielle sektor. Rådet blev orienteret om sektorens input til evalueringen, de strukturelle forhold relateret til erhvervsejendomsmarkedet samt den seneste udvikling.”

Sådan hed det i den meddelelse, Det Systemiske Risikoråd udsendte i sidste uge. Rådet har Nationalbanken og Finanstilsynet for bordenden, og i praksis er det dem, som bestemmer, om risikobufferne skal op eller ned, selv om det formelt er erhvervsministeren, der har denne opgave. Det er uoplyst, hvilke formelle ”input”, Det Systemiske Risikoråd har fra sektoren. Men offentligt har både finansielle institutioner været stærkt kritiske over for bufferen, som har gjort det dyrere at belåne ejendomme – uanset om lånet har forbindelse til en handel eller skal dække udgifter til renovering af ejendom, f.eks. for at gøre den mere bæredygtig.

Argumentet for den særlige risikobuffer vedrørende ejendomme var, at risici på belåning af ejendomme var steget, efter at handelsaktiviteten med ejendomme var faldet brat i 2022 og 2023. Deri lå en modsætning til det generelle princip for bufferne, der tværtimod skal gøres mindre, når de økonomiske udsigter forringes, og man vil sikre, at virksomheder og boligejere fortsat kan hente likviditet i deres bank eller realkreditinstitut. Det er også fremmedartet i forhold til principperne, at man nu skal igennem en evaluering for at se, om den sektorspecifikke buffer kan sænkes igen. Om den generelle buffer pointeres det således, at ”Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår stress i det finansielle system med risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.” Den generelle buffer bliver fastholdt på 2,5 pct., hvilket afspejler, at de økonomiske konjunkturer fortsat er gode, trods al uro i verden.

”Samlet set er kreditvæksten til husholdninger i Danmark moderat, og boligpriserne er fortsat med at stige. Kreditvæksten til erhverv er taget til i 2025, og selvom danske eksportvirksomheder er sårbare i det aktuelle risikobillede, er bankernes nedskrivninger fortsat lave. Den aktuelt høje indtjening sætter bankerne i en god position til at modstå en konjunkturnedgang,” skriver Det Systemiske Risikoråd.

Mest læste på BusinessReview.dk

image
Cirkulær Økonomi | Ejendomme
cybersikkerhed280426
Cybersikkerhed
image
Life Science
IAN-C-0005
Trods Blackstone-indgreb: Ian Winther-Høiland geninvesterer fortjeneste i ejendomsmarkedet
LagurbyMajaKaren
Den kemifri vej til færre kalkgener

Podcast

Læs også

IMG_7775_Solveig Rannje_Velliv (2)
Velliv giver tidligere bankdomicil nyt liv med genbrug af materialer
Når pensionsselskabet omdanner Danske Banks tidligere hovedsæde i Lyngby, er målet at lade størstedelen af materialerne få nyt liv...
Renovering--
Renoveringspuljen
159 projekter får støtte fra Nordea-fondens Renoveringspulje – og den massive efterspørgsel får puljen til at vokse. Fokus er på renovering...
Gregers Nytort Rasmussen, presse
Colliers Danmark udnævner Head of Research til partner
Colliers styrker partnerkredsen med en af branchens skarpeste analytiske profiler. Gregers Nytoft Rasmussen, nuværende Director og...