12.500 beboere i boliger, der er ejet af nær familie, mister sammenlagt 95 mio. kr. i boligstøtte om året. Sammen med rentestigningerne rammer det et gryende marked for at opkøbe ejerboliger med henblik på udlejning. Forligspartierne antydede, at familier fifler for at få høj boligstøtte, men det kan kun sjældent lade sig gøre.
Der var megen omtale af de forbedrede vilkår for kontant- hjælpsmodtagere, da regeringens midt i juni indgik forlig på området sammen med de radikale, SF, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. Derimod var der stort set ikke omtale af den eneste part, der indtil videre er udpeget til at bære en del af finansieringen af lovændringerne, der kommer til at koste 485 mio. kr. Denne regning rammer ned i et specielt hjørne af ejendomsmarkedet – nemlig det, som ofte betegnes forældrekøb. Populært sagt kan børn ikke længere få boligstøtte, hvis deres forældre ejer lejligheden. Men aftalen rammer en bredere gruppe, og den angår tilsyneladende også almindelige boligejendomme – hvis en investor ejer en sådan, og udlejer en af lejlighederne til et nært familiemedlem, vil boligstøtten også bortfalde.
Antydninger om spekulation
EJENDOMME har spurgt Beskæftigelsesministeriet, om sådanne boligejendomme er omfattet. Svaret på dette spørgs- mål er ikke helt entydigt, men det lyder:
”Med forslaget om at afskaffe boligstøtte ved forældrekøb fjernes muligheden for at modtage boligstøtte i de tilfælde, hvor boligen ejes af et nærtstående familiemedlem – også kaldet forældrekøb. Nærtstående familiemedlem omfatter børn, forældre og disses ægtefæller, børns ægtefæller, bedsteforældres og disses ægtefæller samt børnebørns og disses ægtefæller. Muligheden for at modtage boligstøtte afskaffes endvidere for øvrige personer i husstanden, det vil sig også for samlevende til en person i en forældrekøbt bolig. ”
I forligsteksten er det antydet, at forældre og børn kan spekulere i at aftale en høj husleje, så boligstøtten bliver tilsvarende højere. Overfor EJENDOMME medgiver Beskæftigelsesministeriet dog, at ”gældende regler om huslejefastsættelse også omfatter situationer med såkaldte forældrekøb.” Det betyder, at i det store flertal af tilfældene, hvor forældrekøbet vedrører en ældre lejlighed i en af storbyerne, skal huslejen fastsættes ud fra lejelovgivningen. Børn og forældre kan ikke selv aftale noget andet. Beskæftigelsesministeriet begrunder i den skriftlige kommentar i stedet forskelsbehandlingen med, at børnene ”har gavn af såkaldte forældrekøb og dermed har relativt bedre forudsætninger for at begå sig på boligmarkedet.”
Et sværere regnestykke
Ifølge Beskæftigelsesministeriet er det ca. 12.500 lejere om året, der med lovændringen vil miste boligstøtte. En del af dem modtager dog kun støtte en del af året. Det giver en besparelse for de offentlige kasser på 95 mio. kr. om året. Forældrekøb som fænomen voksede sig stort i 00’erne, hvor boligpriserne fløj i vejret. Efter finanskrisen har det i høj grad været næret af de ultralave renter, som havde den konsekvens, at forældre med høj indkomst og friværdi kunne finansiere købet af en lejlighed, uden at det medførte noget stort træk på deres likviditet.
Senere endnu er forældrekøb blevet en del af en bredere trend med, at investorer opkøber ejerboliger med henblik på udlejning. Om den trend kan overleve de seneste måneders rentestigninger, kan kun tiden vise. Men bortfaldet af støtte til huslejen, når udlejer er nær familie, gør det i hvert fald ikke nemmere at få brikkerne til at falde på plads.
