Sponseret indhold

Kommune overvejer at bruge tilbagekøbsklausul på den store slagterigrund i Ringsted

Der er masser af plads omkring Danish Crowns bygninger i Ringsted, og plads er efterspurgt i og omkring hovedstaden. Målt ud fra kvadratmeterpriser på andre erhvervsgrunde i byen, er værdien af grunden i dag over en halv mia. kr. Foto: EDC Poul Erik Bech

Af:

I april startede Danish Crown en proces for at finde købere til grund og bygninger under det nyligt lukkede slagteri i Ringsted. Men nu har kommunen blandet sig i spillet: Den vil undersøge, om en 53 år gammel tilbagekøbsklausul kan bruges – og i givet fald om det er relevant. De 800.000 kvm. vil under alle omstændigheder falde på et tørt sted, set i lyset af den voksende mangel på erhvervsgrunde omkring hovedstaden.

Ofte, når en stor virksomhed lukker eller flytter, må dens hjemkommune stå på hovedet for at finde en ny anvendelse til grunden og bygningerne – gerne en anvendelse, der kan give arbejdspladser som erstatning for dem, der er gået tabt.
I Ringsted Kommune har det været helt anderledes, efter at Danish Crown for godt et år siden meddelte, at det lukkede sit store slagteri i byen. Nu ser det ud som om, der ligefrem er kamp om den 800.000 kvm. store slagterigrund, hvorpå er opført 19 bygninger på i alt 70.000 kvm.
Den 14. april oplyste EDC Poul Erik Bech, at man havde fået opgaven med at finde købere til komplekset. Men i sidste uge kom så det, som kunne ligne en kontramelding fra kommunen:

Den solgte i 1972 grunden til Forenede Sjællandske Andelsslagterier, og i den forbindelse blev der tinglyst en servitut, der gjorde en kommunal tilbagekøbsret til en del af handlen. På den baggrund indstillede økonomiudvalget til byrådet, at kommunen går i dialog med Danish Crown.
Forbehold for juraen

Byrådet traf sin beslutning mandag, efter EJENDOMME’s deadline. Men ifølge en kilde fulgte byrådet indstillingen, der altså indtil videre udelukkende handler om at undersøge mulighederne.

Økonomiudvalget drøftede sagen på en lukket del af sit møde i sidste uge, og det hele kom åbenbart pludseligt, for sagen er ikke på den byrådsdagsorden, der ligger på nettet.

Derfor er det endnu ikke muligt at sige, hvad forløbet præcist har været. Men i pressemeddelelsen tager man et forbehold over for, om tilbagekøbsklausulen stadig er gældende – det er noget, man ”vurderer”, den er.

Derimod er man faste i mælet, når det kommer til interessen: Ringsted har de senere år været en af de mest dynamiske erhvervskommuner omkring hovedstaden, og med den voksende mangel på erhvervsgrunde er der basis for at fortsætte i det spor:

”Business Park Ringsted blev udsolgt i rekordfart, og vi er også meget optagede af, hvordan vi kan tiltrække endnu flere virksomheder til Ringsted, så vi kan få vækst og nye jobs, f.eks. også på den tidligere slagtergrund,” udtaler borgmester Klaus Hansen (V).

Store værdier
Kommunens tanke er at indgå partneraftaler med en eller flere developere, samt at give muligheder for udvikling af den lokale flyveplads.
På den anden side vil det være meget langt fra gratis at overtage grunden og deltage i udviklingen af den. For 53 år siden blev grunden solgt for 4,2 mio. kr. At dømme efter udbudspriser på andre erhvervsgrunde, der for tiden er til salg i Ringsted, kan det komme til koste op mod en halv mia. kr. at købe slagterigrunden tilbage.

I april oplyste EDC Poul Erik Bech, at man havde en ”god dialog med Ringsted Kommune om forskellige scenarier for lokalplanen og ønsker om at udvikle området og skabe nye arbejdspladser.” Det er, erfarer EJENDOMME, stadig tilfældet.

Allerede i april forventede man stor interesse fra alskens investorer fra ind- og udland, samt fra virksomheder, som kunne tænkes at købe dele af grunden til brug for deres egen drift.

Mest læste på BusinessReview.dk

dmd120625
Det Maritime Danmark
Foto-1
Hvordan transformerer kunstig intelligens (AI) ejendomsbranchen?
1 (24)
AR er brudt igennem i mange brancher
j876_1
Jaguar ure til enhver lejlighed
solveigtingey_larsmathiasen
Ældreboliger og seniorboliger – er de en misforståelse?

Podcast

Læs også

Old residential district downtown Odense
Private lejeboliger er populære som aldrig før: Storbyer driver rekordlav boligtomgang
En ny rapport fra EjendomDanmark viser, at boligtomgangen er nede på 2,3 procent – det laveste niveau nogensinde. Det skyldes især...
Frederiksværk
Årets første måneder gav fornyet håb for butiksejendomme
Efter mange års pres faldt andelen af butikslokaler, der står tomme, i første kvartal. Tendensen er særligt tydelig uden for storbyerne.Mæglere...
Kongressen
Trump vil lægge høj ekstraskat på europæiske ejendomsinvestorer i USA
Den nye udbytteskat, der kan blive på op til 20 pct., vil ramme investeringer i ikke blot ejendomme, men også f.eks. aktier. Foreløbigt...