Honeytraps bliver taget i brug på presset kinesisk ejendomsmarked

Foto: Flickr. / Travel oriented

Af:

Det kinesiske ejendomsmarked er i nærmest den stik modsatte situation af det danske: Der er bygget alt for mange boliger, og derfor har ejendomsselskaberne svært ved at finde købere til dem. Selv de kinesere, som faktisk har brug for en bolig, tøver. De frygter, at de bliver fanget med ejerskabet af en lejlighed, som de bagefter ikke vil kunne sælge igen.

Men der kan være grunde til at købe en lejlighed alligevel. Hvis man er en ung mand, der har fundet en kæreste, kan boligen f.eks. være forudsætningen for, at hun går med til ægteskab.

Det har et mæglerfirma i den sydkinesiske by Huizhou (billedet) fundet på at udnytte, skriver The Economist. Firmaet ansatte kvinder, som foregav at være forelskede i unge mænd, som de derefter overtalte til at købe lejligheder. Når købet var effektueret, slog kvinderne op. De lokale myndigheder oplyser at have identificeret 15 kvinder, der stod bag svindelnummeret. De nåede at narre 31 mænd. Men det er kun toppen af isbjerget, vurderer samme politi.

De fleste kinesiske ejendomsfirmaer holder sig til lovlige og ærlige midler. Men de må stadig tænke kreativt for at få solgt boligerne.
Nogle ejendomsselskaber ser således i praksis helt bort fra udbetalinger. Andre tager imod udbetalinger i naturalier. På den måde er et ejendomsselskab i et landbrugsdistrikt nu blevet den lykkelige ejer af 430 tons hvidløg, efter at have solgt 20 lejligheder.

Andre ejendomsselskaber lokker købere med, at de kan få en fin gave med i købet, f.eks. en guldbarre, en ferielejlighed, en telefon eller en aktiepost.
Andre markedsføringstricks bliver taget i brug. Kinesiske ejendomsselskaber er særdeles dygtige til at markedsføre på sociale medier, hvor de laver shows med fremvisninger af boliger.

Det giver åbenbart interesse, men for de fleste købere vil det nok være mere velkomment, hvis priserne falder. Igen ifølge The Economist kostede en lejlighed i Beijing i 2019 hele 44 gange en gennemsnitlig kinesisk årsløn. Denne faktor er siden faldet til 32, men det er stadig en pris, der forudsætter at køberne enten er optimistiske om deres egne fremtidsudsigter, eller at de tror på at boligpriserne vender igen inden alt for længe.

Mest læste på BusinessReview.dk

kalvebod_faelled_orestad4-large
Fem nye proptech-løsninger, der kan hjælpe dig mod en mere bæredygtig bygningsdrift
Mads Helleberg Dorff, chef DI Vand
Danmark skal styrke sin position i den globale vandsektor
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
Henriette-Berlingske---
Ejendomsadvokaten: Muligheden for fri lejefastsættelse i nyopførte bygninger
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag

Podcast

Læs også

Papirøen
Ny rapport: Det er en myte, at seniorer i parcelhuse drømmer om storbylivet
Hvis man som ejendomsselskab vil ramme en målgruppe af seniorer, hvis børn er flyttet hjemmefra, er det bedste bud at bygge lidt mindre...
Birmingham
Faldende indvandring på vej til at udfordre det britiske ejendomsmarked
Hvordan vil det påvirke et moderne, højt udviklet ejendomsmarked i Vesteuropa, at befolkningstilvæksten går i bakgear?Det spørgsmål...
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
En lagerejendom på Nokiavej i Horsens med over 63.000 kvm. – et areal svarende til rundt regnet ni fodboldbaner – har fået JYSK-koncernen...