Der er god gang i salget af erhvervsgrunde i Herning. Byens industrielle storhedstid ligger efterhånden nogle årtier tilbage. Men industri er stadig en stor del af byens identitet, og den er klar til at tage imod virksomheder, der vil have produktionen tæt på slutkunderne – eller som skal tage del i udbygningen af det danske forsvar.
Engang var Herning en slags er-hvervsmæssig hovedstad i Danmark. Den lå godt i forhold til det landbrug, der endnu var et af landets førende erhverv, samtidig med at den usentimentalt gav plads til den fremvoksende industri.
Så sent som op til årtusindeskiftet var Herning og dens vestjyske opland godt med i den økonomiske udvikling.
Nu havde København, og i mindre grad Aarhus, taget over som de primære vækstmotorer, men Vestjylland var stadig lige i hælene på storbyerne. Men derefter gik det for alvor ned ad bakke. De seneste ti år, frem til 2024, har den økonomiske vækst i Vestjylland blot været 5,4 pct. Kun en landsdel, nemlig Bornholm, har haft svagere økonomisk vækst.
Udflytningen af industriproduktion og fremvæksten af den på et tidspunkt meget omtalte vidensøkonomi var aldrig noget, der passede Herning og Vestjylland. Det var meget svært at konkurrere mod storbyerne, som samtidig blev moderne – det var der, de fleste ønskede at bo.
Hjertet af produktionsdanmark
Nu er der imidlertid noget, som tyder på, at vinden er ved at vende. Det er ikke sådan, at industrien pludselig vender tilbage til Herning, så byen kan genindtage sin gamle position. Men den nyder godt af, at der er opstået en bevidsthed om, at produktion i Danmark af flere grunde kan være vigtig.
Hvis man er en international industrivirksomhed, forekommer det, i lyset af erfaringerne fra de tilstoppede logistiksystemer ovenpå coronaen, og siden af den geopolitiske uro, utrygt at lægge alle sine æg i den kinesiske kurv, selv om det måske her er og nu er det billigste.
Så noget industri skal flyttes i nærheden af det sted, hvor de producerede varer skal anvendes. Og industri – det er fremdeles noget, Herning er god til.
”Herning er hjertet af produktionsdanmark og har fire gange så mange industrijob i forhold til indbyggertallet som landsgennemsnittet. Kommunen er højt placeret på de årlige ranglister fra Dansk Industri, og den arbejder langsigtet på at tiltrække nye virksomheder. De seneste tre år er der solgt mere end 600.000 kvm. erhvervsjord,” udtaler Michael Odderskjer Jensen, partner i Nordicals Midtjylland, i en pressemeddelelse.
Grønne industrier
Han fremhæver to af de industrivirksomheder, som er ved at rykke ind i nye lokaler i Herning. Begge tager del i den grønne omstilling.
”Topsoe, der har hovedsæde i Lyngby lige nord for København, har netop indviet Europas største fabrikation af elektrolyseceller til brintproduktion. Fabrikken har over 150 arbejdspladser, den er opført af lokale entreprenører, og med Topsoes investering er der åbnet for, at virksomheder i lokalområdet kan tage del i den grønne omstilling som leverandører og samarbejdspartnere.”
Den anden tilflytter, Michael Odderskjer Jensen fremhæver, er italienske ESO Recycling. Denne er ligeledes ved at etablere produktion – og endda et nordisk brohoved. Virksomheden har siden 2009 specialiseret sig i at genanvende bl.a. gamle sko, cykelslanger, dæk og tennisbolde. De omdannes til granulat, der kan bruges til blødt underlag på legepladser.
Mange virksomheder
Tal fra Danmarks Statistik, som EJENDOMME har regnet på, dokumenterer, hvordan Herning, trods al udflytning af produktion, stadig står stærkt som industrikommune. Nogle kommuner har mange industriarbejdspladser på grund af en enkelt stor virksomhed, som Grundfos i Bjerringbro eller Novo Nordisk i Kalundborg. Men Herning har ikke bare mange industrijobs – den har også mange industrivirksomheder.
Danmarks Statistik tæller antallet af arbejdssteder i kategorien industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed. Et arbejdssted kan være en virksomhed i sig selv, men det kan også være en afdeling i en større virksomhed.
I 2013 var der 137 af dem i Herning Kommune. Det lyder måske ikke af mange, men måler man det i forhold til kommunens indbyggertal, var det 73 pct. flere end i landet som helhed.
Leverandører til forsvaret
Det er især arbejdssteder med mellem 50 og 100 ansatte, Herning har mange af, relativt til resten af landet.
Virksomheder af den størrelse vil sjældent være store nok til at konkurrere med de store globale spillere. Men de vil kunne opretholde nichefunktioner i deres respektive markeder, og flere af dem vil givetvis komme til at spille en rolle, når både Danmark og vores nabolande skal opruste markant i de kommende år.
De militære styrker får brug for meget andet end krudt og kugler – de skal også bruge indretning som enhver anden virksomhed, og de skal bruge alt til indkvartering og forplejning af soldaterne.
Tekstiler er f.eks. en af de ting, der skal bruges. Her har Herning en stolt tradition, men man skal trods alt ikke forvente, at der igen vil sidde lange række af syersker i fabrikshaller i Herning, som det var tilfældet for 50 år siden. I nutidens industriproduktion er mere af arbejdet automatiseret, og de ansatte, der er, vil oftere have særlige kvalifikationer.
Flere uddannelsespladser
Det kræver uddannelse, men på det felt er Herning også kommet godt med.
”Herning er blevet områdets største uddannelsesby med 6000 elever og studerende. Her bliver uddannet alt fra designere og sygeplejersker til ingeniører og håndværkere, og for få dage siden kunne byen indvie et kollegium til unge, der er i gang med en håndværksuddannelse. Det er med til at styrke rammerne om erhvervsuddannelserne, som skal sikre fremtidens faglærte arbejdskraft,” siger Michael Odderskjer Jensen fra Nordicals.
Mæglervirksomheden har for nyligt være med til at finde et lokale til Middelfart Sparekasse, der opretter en filial i byen. Det er i sig selv en lille ting, men når man kan tiltrække en lokalbank fra et helt andet område, kan det alligevel ses som et signal om, at noget er i gærde.
