Sponseret indhold

Fra zombiezone til energiboost

Af:

Er kontoret blevet en ”død zombie-zone”, som vi pligtbesøger imellem vores hjemmearbejdsdage? Svaret er heldigvis nej. Men kontoret skal redesignes, så kulturen emmer ud af vægge og gulve, ligesom dampen fra kaffen får kontoret til at dufte. Der skal være ro til, at de skarpe hjerner kan fordybe sig. Der skal være plads til, at teamet kan sidde sammen på vigtige opgaver og til møder. Men vejen dertil kræver mere end blot at udskifte lysstofrør eller købe nye stole, for hver virksomhed er forskellig, og derfor skal der strategisk rådgivning til. Gevinsten er til gengæld øget værdi på flere parametre for de virksomheder, der vælger at skabe netop de rammer: De står stærkt i konkurrencen om både talenter, trivsel og gode resultater.

Forestil dig et moderne kontor. Ikke et trist, gråt og deprimerende kontorlandskab – men et levende sted med grønne planter, mennesker der smiler til dig, og en hyggelig indretning, der er næsten lige så god som derhjemme. Hvor du møder kolleger over kaffen, fordyber dig i stillerummet og får energi i et fællesområde, der minder mere om en stue end et kontor. Hvor du bare ikke kan lade være at møde ind og glæde dig til arbejdsdagen, som ligefrem kan give dig et energiboost. Det er præcis den forandring, mange virksomheder arbejder med netop nu.

Et klogt kontor med puls og mening
Hos Coor Danmark, der servicerer over 20 mio. kvadratmeter i Norden, mærker man forandringen. IFM-direktør Dennis Eriksen fortæller, at Coor´s kunder investerer på en ny måde i forhold til deres kontorer:

“Det handler ikke kun om kvadratmeter, men om hvordan pladsen bruges, så medarbejdere med forskellige behov kan være på kontoret. Virksomhederne investerer nu mere i fleksible løsninger og satser på diversitet. Det kan fx være smart designede møbler, der giver mulighed for at ”gemme sig” i en stol med øreklapper, hvor man kan arbejde i fred.”

En anden central brik i transformationen er teknologi. Intelligente systemer styrer alt fra indeklima og lys til energiforbrug. Det gør oplevelsen af at være på arbejde endnu bedre for medarbejderne og bidrager samtidig til øget bæredygtighed:

“Sensorer kan løbende måle luftkvalitet og tilpasse ventilationen, mens medarbejderne via en app kan booke skriveborde, justere lys og give feedback på temperatur og lydniveau. En ”klog” arbejdsplads skaber ikke kun tilfredshed – men også værdifulde data til at forbedre kontorets drift,” forklarer Dennis Eriksen.

Dagens ret? Relationer!
En af de steder, der tidligere har været lidt overset på arbejdspladsen, er kantinerne, som med Dennis´ord har lignet ”militaristiske messehaller”, der støvede og ikke indbød til at blive lidt længere. Dagens ret er blevet indtaget i kold belysning blandt brødkrummer. I dag transformeres kantiner til sociale knudepunkter med en imødekommende og varm indretning i naturmaterialer, uddyber Dennis:

”Når det lykkes rigtig godt at designe en kantine til det hele menneske, hvor vi også mødes og er sociale, holder små møder og nyder maden, så begynder medarbejderne at tage billeder af maden og reklamere for den. Så er vi nået langt i at skabe både relationer og godt rugbrød til kunderne.”

Stilhed og samspil – kontorets nye superpowers
Efter corona-pandemien har alle virksomheder mærket, at arbejdsugen på kontoret er under forandring. Ifølge Bjarke Roed-Frederiksen, cheføkonom i EjendomDanmark, er det et tegn på et grundlæggende skifte: “Tidligere kunne vi regne med, at højere beskæftigelse, som vi ser nu, førte til større efterspørgsel på kontorarealer. Men det gælder ikke længere.”

I stedet skal kontoret være ”menneskesmart”, og her kommer nye superpowers til at være afgørende for kontoret: For kan man designe kontoret til både stilhed, samspil og socialisering, så har man opskriften på en succes for både virksomhed og medarbejder, fortæller Dennis:
“Tidligere havde man zoner, der kun blev brugt få timer om dagen. Nu designer vi rum, der fungerer fra morgen til sen eftermiddag og understøtter forskellige behov,” siger Dennis Eriksen.

En international kunde hos Coor har f.eks. omdannet deres mødelokaler til loungezoner med højborde, indbydende sofagrupper og blød cafébelysning – og de oplevede en markant stigning i medarbejdertilfredshed og brug af rummet.

Skarpe rum skaber stærke resultater
“Arbejdspladsen bliver mere og mere et konkurrence-parameter for virksomhederne. Den fysiske arbejdsplads skal ikke bare give adgang til et skrivebord for medarbejderne – den skal skabe identitet og engagement. Det gælder også hos de talenter, som virksomhederne skal tiltrække og leve af. Her kan vi se, at flere og flere efterspørger en god fysisk arbejdsplads som et vigtigt parameter, når de skal skifte job, siger Dennis Eriksen.
Derfor spiller facility management i dag en strategisk rolle. Hvor der tidligere kun blev talt drift af kantinen og hvornår der skal gøres rent, handler det nu mere om at understøtte virksomhedens kerne: menneskene og kulturen. Det er en ny, men helt nødvendig rolle:
”Vi er langt ude over ”bare” at tale om viceværtens arbejde, selvom det naturligvis er rart med sådan en for virksomheden. I stedet er vores plads rykket tættere på CEO og CFO, hvor vi taler om at skabe resultater på bundlinjen for virksomheden ved at udvikle en mere menneskelig arbejdsplads, som er en energizone for medarbejderne.”

Hvordan skaber I både flow og fællesskab?
Hvis du er involveret i udviklingen af jeres kontormiljø – uanset om du arbejder med HR, drift, ledelse eller ejendomsstrategi – kan du overveje:

• Hvordan kan jeres kontor tilbyde ekstra værdi til medarbejderne, som hjemmearbejde ikke kan?
• Understøtter jeres rammer både samarbejde, ro og sociale møder?
• Og bruger I teknologi og data til at tilpasse jer medarbejdernes skiftende behov?

Det handler ikke om at kopiere andres løsninger – men om at finde den rette balance, der passer til jer. Fremtidens kontor er ikke nødvendigvis større, men bedre indrettet på at kunne alt fra flow til fællesskab.

Hør mere i podcasten BusinessReview Ejendomme:

Mest læste på BusinessReview.dk

brnt 290425
New Tech
AI Regulation and Justice. Legal and Technology concept
AI rykker ind i den juridiske verden: Jurister skal lære at spørge på ny
nsob
National sikkerhed & Beredskab
Legalhero--
Digitalisering og personlig service skal gå hånd i hånd
Foto BRE 080525
Sådan former vi arbejdspladsen i 2025 – og fremover

Podcast

Læs også

Foto BRE 080525
Sådan former vi arbejdspladsen i 2025 – og fremover
Fremtidens arbejdsplads er hybrid, fleksibel og indrettet med stor omtanke for medarbejdernes trivsel. Det viser en ny stor undersøgelse...
Online
Facility Management forening indleder dyb analyse af brugen af teknologi
Det lyder nemt, at man bare kan sætte AI og anden teknologi til at gøre dit og dat. I praksis har det været svært for dem, som arbejder...
Christiansborg_trae_Nedefra_David_Kahr_High
Nyt udligningssystem kan motivere kommuner til at skabe erhvervsgrunde
Som udligningssystemet mellem kommunerne har udviklet sig, bliver de belønnet for at have mange borgere. Derfor satser kommunerne omkring...