Sponseret indhold

Fra 5.200 udtjente vinduer til 80.000 m2 glasuld

Foto: Saint-Gobain Denmark

Af:

Fra byggeaffald til nye materialer. Heimstaden har med samarbejdspartnere haft fokus på genanvendelse i en omfattende ejendomsrenovering, og dermed er der sparet mange tons CO2.

I det ikoniske Hostrup Have på Frederiksberg har et ambitiøst projekt om vinduer udfoldet sig. For den store ejendom havde behov for nye vinduer. De nuværende, der blev monteret i 80’erne, kunne grundet kvaliteten og det æstetiske udtryk ikke renoveres. Glasset bliver dog genanvendt og brugt igen, selvom det ikke er i form af vinduer. For det glas, der ikke kan genanvendes en-til-en, bliver genanvendt som glasuld.

Helt præcis er 5.200 vinduer – eller 150 tons vinduesglas – blevet til 80.000 m2 ny glasuld. Det sparer 31,5 tons CO2 i produktionen af den ny glasuld – sammenlignet med produktion med jomfruelige råvarer.

”Som ejendomsselskab og bygherre ønsker vi at give vi plads til diskussioner af forskellige løsninger i skurvognen, som både kan bidrage til en grønnere omstilling og samtidig tager hensyn til ejendommen og de beboere, der bor i den.

Vindues- og isoleringsprojektet udgør et mindre spor af det samlede renoveringsprojekt, men da vi blev præsenteret for det, var det naturligt for os at indgå i,” siger Regional Manager Johan Elsass Nørby fra Heimstaden Danmark, som er projektets bygherre og fortsætter:

”Samtidig har det været vigtigt for os, at den cirkulære model læner sig op ad et velafprøvet materiale som glasuld – uden at gå på kompromis med bygningens og beboernes sikkerhed. Det lever projektet op til.”

Projektet er sket i samarbejde mellem Heimstaden Danmark, Byens Tag & Facade og Saint-Gobain Isover.

Genanvendte råvarer
Et andet relevant aspekt er ifølge Peter Hedegaard, ansvarlig for public affairs hos Saint-Gobain Denmark, også, at der i produktionen kan bruges genanvendte materialer:

”Verden er ved at løbe tør for alt for mange typer af jomfruelige ressourcer, og desuden er det mere CO2-venligt at producere nye materialer med genanvendte affaldsmaterialer frem for at udvinde og transportere jomfruelige materialer. Sand, som bruges i produktion af glas, er fx en knap ressource, som vi ikke kan blive ved med at tage for givet. Og det er vel at mærke en helt anden type sand end det, der er masser af i fx Sahara-ørkenen,” forklarer han.

Mest læste på BusinessReview.dk

Blue_Capital_portræt_082019 (3 of 9)--
EJENDOMSINVESTERINGS-RÅDGIVEREN: Det betyder den stigende rente for din formue
Christian Keldsen udendørs 1 1
Grønlands erhvervsliv er under forandring
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
London[42346]--
Europæiske ejendomsinvestorer har fokus på sikre og modne markeder
kalvebod_faelled_orestad4-large
Fem nye proptech-løsninger, der kan hjælpe dig mod en mere bæredygtig bygningsdrift

Podcast

Læs også

Papirøen
Ny rapport: Det er en myte, at seniorer i parcelhuse drømmer om storbylivet
Hvis man som ejendomsselskab vil ramme en målgruppe af seniorer, hvis børn er flyttet hjemmefra, er det bedste bud at bygge lidt mindre...
Birmingham
Faldende indvandring på vej til at udfordre det britiske ejendomsmarked
Hvordan vil det påvirke et moderne, højt udviklet ejendomsmarked i Vesteuropa, at befolkningstilvæksten går i bakgear?Det spørgsmål...
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
En lagerejendom på Nokiavej i Horsens med over 63.000 kvm. – et areal svarende til rundt regnet ni fodboldbaner – har fået JYSK-koncernen...