Sponseret indhold

Flere kvinder vælger ejendomsbranchen til, men diversitetsarbejdet er langt fra i mål

Foto: iStock_Shah Rukh

Af:

En analyse fra EjendomDanmark viser, at andelen af kvinder i ejendomsbranchen er steget med 0,8 procentpoint siden sidste års opgørelse. Fremgangen er positiv, men branchen skal fortsætte arbejdet med at styrke diversiteten, lyder det.

Der kommer langsomt flere kvindelige medarbejdere i ejendomsbranchen. Det viser en analyse fra EjendomDanmark, der blev offentliggjort på Kvindernes Internationale Kampdag.

Andelen af kvinder udgør nu 38,7 procent af de beskæftigede i branchen. Det er en stigning på 0,8 procentpoint siden sidste års opgørelse.

”Det er positivt, at udviklingen stille og roligt bevæger sig i den rigtige retning, og det er vigtigt for branchen, at den fortsætter. Det ville være utopi at tro, at kønsbalancen i en hel branche ændrer sig på et enkelt år. Samtidig kan vi se, at fordelingen mellem mænd og kvinder allerede er langt mere lige blandt de unge i branchen, og det giver et godt afsæt for fremtiden,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.

Diversitet handler om mere end køn
Analysen ser også på andre aspekter af diversitet. Her viser tallene, at 9 procent af de beskæftigede i ejendomsbranchen har udenlandsk oprindelse. Til sammenligning er andelen 16,5 procent blandt alle beskæftigede i Danmark.

Det viser ifølge Peter Stenholm, at branchen langt fra er i mål med arbejdet med diversitet.

”Diversitet handler om meget mere end køn, og tallene understreger, at vi stadig har et stykke vej, før vi er i mål. I bund og grund handler det om, at vi som branche skal tiltrække de dygtigste medarbejdere uanset køn, alder, baggrund og meget andet. Jo flere dygtige mennesker vi får ind i branchen, desto stærkere bliver den,” siger Peter Stenholm.

Konkrete anbefalinger til en mangfoldig branche
I foråret 2024 nedsatte EjendomDanmark Ejendoms-branchens Diversitetsråd med det formål at udarbejde konkrete anbefalinger til, hvordan repræsentationen i branchen kan styrkes.

Rådet har blandt andet peget på initiativer som en mere neutral barselspolitik, anonymiserede jobansøgninger og større opmærksomhed på ubevidste bias i rekrut-teringsprocesser.

”Hvis vi vil rykke på sammensætningen i branchen, kræver det, at vi også tør udfordre nogle af de strukturer og vaner, der findes i dag. Rådets anbefalinger er tænkt som et inspirationskatalog til, hvordan ejendomsvirksomheder kan arbejde mere målrettet med diversitet,” siger Peter Stenholm, der også er forperson for Ejendomsbranchens Diversitetsråd og fortsætter: ”For nogle virksomheder er det nemt at arbejde med anbefalingerne, mens det for andre tager lidt længere tid at få dem indarbejdet. Det vigtigste er, at vi arbejder i samme retning mod en mere mangfoldig branche.”

Mest læste på BusinessReview.dk

kalvebod_faelled_orestad4-large
Fem nye proptech-løsninger, der kan hjælpe dig mod en mere bæredygtig bygningsdrift
Mads Helleberg Dorff, chef DI Vand
Danmark skal styrke sin position i den globale vandsektor
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
Henriette-Berlingske---
Ejendomsadvokaten: Muligheden for fri lejefastsættelse i nyopførte bygninger
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag

Podcast

Læs også

Papirøen
Ny rapport: Det er en myte, at seniorer i parcelhuse drømmer om storbylivet
Hvis man som ejendomsselskab vil ramme en målgruppe af seniorer, hvis børn er flyttet hjemmefra, er det bedste bud at bygge lidt mindre...
Birmingham
Faldende indvandring på vej til at udfordre det britiske ejendomsmarked
Hvordan vil det påvirke et moderne, højt udviklet ejendomsmarked i Vesteuropa, at befolkningstilvæksten går i bakgear?Det spørgsmål...
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
En lagerejendom på Nokiavej i Horsens med over 63.000 kvm. – et areal svarende til rundt regnet ni fodboldbaner – har fået JYSK-koncernen...