Sponseret indhold

Flere ejerboliger: Realiserbare løsninger er vejen frem

Af:

Regeringen har offentliggjort dele af deres boligpolitiske udspil. Et af målene med udspillet er at sikre flere ejerboliger, men kravet er dog en vej med faldgruber, mener EjendomDanmark. Nu er det op til kommunerne at få ambitionen i mål.

Flere ejerboliger. De toner har lydt gentagende gange fra politisk side, og nu fremlægger regeringen et forslag om, at der skal stilles krav om ejerboliger i nybyggeri. 

“Der er ingen hemmelighed, at vi ikke betragter flere krav som den gode vej til at skabe boliger nok. Mere komplekse lokalplaner gør også processen med at skabe boliger nok mere kompleks, selvom jeg fuldt ud anerkender, at der selvfølgelig også skal bygges ejerboliger – ligesom vi har brug for lejeboliger, almene boliger og andelsboliger,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark. 

Regeringen har foreslået, at det fremover skal være muligt at stille krav om opførsel af ejerboliger i nye lokalplaner. EjendomDanmark deler ambitionen om at skabe mangfoldige byer med et blandet udbud af boligtyper. 

“Alle boligtyper har deres værdi, og ejerboliger er for nogle et godt valg – for andre er det enten økonomisk uden for rækkevidde eller uforeneligt med det liv, man ønsker. Derfor skal vi anerkende hver boligform for dens bidrag, og eksempelvis viser en ny undersøgelse, at 7 ud af 10 lejere også vil vælge en lejebolig næste gang,” siger Peter Stenholm. 

Kommunernes benspænd 
Derfor er han glad for, at kravet om 25 procent ejerboliger ikke er suppleret af yderligere tiltag i den retning – netop fordi flere krav i lokalplanerne vil mindske boligbyggeriet.  

“Flere krav betyder, at det er sværere at tiltrække investeringer til byggeriet, som kan medføre, at der bliver bygget færre boliger. Vi tror i høj grad på, at markedet selv kan løse problemet med de rette rammevilkår og håber, at der i den kommunale valgkamp nu vil komme fokus på de benspænd, som kommunerne selv kan fjerne,” siger Peter Stenholm. 

Han peger på en oplagt måde at sætte skub i byggeriet: 

”En oplagt løsning, der vil øge boligudbuddet, er at tilskynde kommunerne til at få sat fart på sagsbehandlingen, så man ikke skal vente i flere år på en ny lokalplan, byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse. Sådan kan vi skabe en reel effekt.” 

Samtidig har regeringen spillet ud med en pakke til førstegangskøbere.

Mest læste på BusinessReview.dk

London[42346]--
Europæiske ejendomsinvestorer har fokus på sikre og modne markeder
kalvebod_faelled_orestad4-large
Fem nye proptech-løsninger, der kan hjælpe dig mod en mere bæredygtig bygningsdrift
Blue_Capital_portræt_082019 (3 of 9)--
EJENDOMSINVESTERINGS-RÅDGIVEREN: Det betyder den stigende rente for din formue
Christian Keldsen udendørs 1 1
Grønlands erhvervsliv er under forandring
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker

Podcast

Læs også

Papirøen
Ny rapport: Det er en myte, at seniorer i parcelhuse drømmer om storbylivet
Hvis man som ejendomsselskab vil ramme en målgruppe af seniorer, hvis børn er flyttet hjemmefra, er det bedste bud at bygge lidt mindre...
Birmingham
Faldende indvandring på vej til at udfordre det britiske ejendomsmarked
Hvordan vil det påvirke et moderne, højt udviklet ejendomsmarked i Vesteuropa, at befolkningstilvæksten går i bakgear?Det spørgsmål...
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
En lagerejendom på Nokiavej i Horsens med over 63.000 kvm. – et areal svarende til rundt regnet ni fodboldbaner – har fået JYSK-koncernen...