FLERE BUTIKSLOKALER LEJES UD

Af:

Stadigt flere butikslokaler bliver lejet ud, viser en ny analyse. Forbrugernes tilbagevenden til de fysiske butikker er blandt forklaringerne.

Hvor der før var et tomt lokale, er der nu i stigende grad en nyåbnet butik. En helt ny analyse fra EjendomDanmark viser nemlig, at tomgangen for butikker – altså andelen af tomme lejemål – er faldet i det seneste kvartal. 

”Forbrugerne vil gerne tilbage og handle i de fysiske butikker. Det har tydeligvis givet flere erhvervsdrivende mod på at åbne en fysisk butik, og det er jo positivt for både byliv, erhvervsdrivende og ejere, når butikkerne åbner,” siger underdirektør Morten Marott Larsen, EjendomDanmark. 

Tomgangen for butikslokaler er på landsplan nu nede på 7,3 procent. Det er et fald på 0,3 procentpoint siden sidste kvartal. Sammenlignes der med sidste år, hvor coronaen havde et stærkere greb, er der også et markant fald på 0,8 procentpoint.  

”Det er effekten af, at vi efterhånden er ved at være ude af coronatiden – selvom den stadig kaster skygger. Vi så, hvordan tomgangen for butikker toppede under coronakrisen, og nu kan vi se mere optimisme,” siger Morten Marott Larsen. 

Populære København
Det er i alle hjørner af Danmark, at der ses faldende tomgang for butikker. Det højeste fald findes i Region Syddanmark – omend regionen fortsat ligger i top, når det kommer til tomme butikslokaler. 

”Det er glædeligt, at hele Danmark er med i opsvinget. Det ændrer dog ikke på, at de enkelte regioner har forskellige udgangs- punkter og forudsætninger,” siger Morten Marott Larsen. 

”Det er omkring København, at vi generelt ser den laveste andel af tomme lokaler. Det er jo også de større byer, der de seneste mange år har oplevet stor vækst.”

Tomgangen er i Region Hovedstaden faldet 0,6 procentpoint i forhold til samme tid sidste år. Det er for regionerne det laveste fald på årsbasis, og niveauet er også blandt landets laveste. 

Mest læste på BusinessReview.dk

{41A23CAE-DB70-4C0B-A848-5E463336A20C}
Danmarks Bedste Mødesteder
Boligkvarteret August 2026 Foto
Lejebolig uden dyre overraskelser
2 Esben Holm Simson Strong-Tie
ETA’er hjælper byggeriet med at blive mere bæredygtigt
4 Planner Bred
Hvad er kontorets why?
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN | Glemte lejereguleringer: Udlejers mulighed for at regulere lejen fremadrettet og/eller kræve efterbetaling

Podcast

Læs også

iStock-2206254247
Nye deklarationer for 2021-vurderingerne på vej: Husk fristen for indsigelse
Vurderingsstyrelsen genoptager nu udsendelsen af deklarationer og endelige 2021-vurderinger for erhvervsejendomme.Som ejendomsejer...
Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Findes der en nordisk tilgang til samfundsansvar?
Når EjendomDanmark atter samler branchen til topmøde i efteråret, bliver det blandt andet med en nordisk samtale om ejendomsbranchens...
34f65d558b69e3fe8b9cc4ebce566ee459705c0e_w3000_h2000
Komplet kontorpakke i Roskildes største og mest moderne kontorhus - nye lejere søges
SunPark Erhvervshus, det største og mest moderne kontorhus i Roskilde, søger nye lejere. BEC flytter ud af kontorhuset, og derfor udbydes...