FB Gruppen skal bygge75.000 kvm. bolig og erhvervcentralt i Køge

Visualisering: Vandkunsten

Af:

Køge Kyst har indgået en betinget købsaftale med FB Gruppen om byggeri af høj kvalitet på alle de resterende byggegrunde i Stationsområdet og på Søndre Havn i Køge. I alt er der tale om næsten 500 boliger med blandede boformer. Det oplyser selskaberne i en pressemeddelelse.

”Det er et gennembrud og en glædelig begivenhed af de helt store, at vi sammen med en investor, som deler vores værdier og visioner, kan gøre Søndre Havn og Stationsområdet færdige med et byggeri af høj kvalitet, og hvor blandt andet flere grønne byrum og publikumsvendte tilbud i nogle af stueetagerne på Søndre Havn vil føre endnu mere kvalitet til området,” siger Køge Kysts bestyrelsesformand Anker Boye.

Aftalen omfatter den nordligste del af den tidligere industrihavn Søndre Havn, hvor FB Gruppen skal bygge otte karréer, og den sydlige del af stationsområdet, som i dag er parkeringsplads. Begge områder skal udvikles med boliger og erhverv ifølge aftalen, som blot er betinget af, at der udarbejdes lokalplaner.

”Køge er en udviklingsorienteret vækstkommune, og vi ser frem til samarbejdet om at forløse det potentiale, der er i Køge Kyst-projektet. Ambitionen om en helhedsorienteret tilgang med blandede boliger, erhverv og grønne områder i attraktive byrum, der appellerer til fællesskaber for beboerne og brugerne, er et stærkt match med de værdier og ambitioner, vi selv stræber efter, når vi byudvikler,” siger adm. direktør i FB Gruppen, Hans-Bo Hyldig. Aftalen med FB Gruppen om de to byudviklingsarealer er den største samlede købsaftale i Køge Kyst-projektet, som for 16 år siden blev lanceret i et partnerskab mellem Køge Kommune og Realdania By & Byg.

”Det er helt fantastisk, at der nu er udsigt til at få bygget nogle skønne boligkvarterer og dermed få bundet sløjfe på Søndre Havn og Stationsområdet i Køge sammen med en boligudvikler, der er kendt for kvalitet i byggeri og byrum,” siger Køge Kommunes borgmester Marie Stærke.

Med den nye aftale har FB Gruppen og Køge Kyst givet hinanden håndslag på at skabe et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med god kvalitet i by, byrum og boliger. Det er bl.a. aftalt, at det nye byggeri skal opføres til en DGNB Guld-certificering og dermed opfylde kriterier inden for både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, oplyses det i pressemeddelelsen. De nye virksomheder, som det nye byggeri på Søndre Havn skal indrettes til, skal bl.a. omfatte butikker, restauranter eller caféer i stueetagen. Den forreste del af karréerne ud til inderhavnen bliver reserveret til kontorerhverv, mens boligerne trækkes tilbage fra havnen for at gøre det så fredeligt som muligt at bo i området.

Mest læste på BusinessReview.dk

cybersikkerhed280426
Cybersikkerhed
image
Cirkulær Økonomi | Ejendomme
image
Life Science
kardex_img-customer_Amwittools_05
Væksten stopper ofte på lageret
1-_MG_1348
Danske designer-smykker til mænd

Podcast

Læs også

IMG_7775_Solveig Rannje_Velliv (2)
Velliv giver tidligere bankdomicil nyt liv med genbrug af materialer
Når pensionsselskabet omdanner Danske Banks tidligere hovedsæde i Lyngby, er målet at lade størstedelen af materialerne få nyt liv...
Renovering--
Renoveringspuljen
159 projekter får støtte fra Nordea-fondens Renoveringspulje – og den massive efterspørgsel får puljen til at vokse. Fokus er på renovering...
Gregers Nytort Rasmussen, presse
Colliers Danmark udnævner Head of Research til partner
Colliers styrker partnerkredsen med en af branchens skarpeste analytiske profiler. Gregers Nytoft Rasmussen, nuværende Director og...