FB Gruppen hyrer ny udlejningschef til at betjene ny kundegrupppe: Erhvervslejere

Af:

Teglværksøen ved Københavns Havn, Køge Kyst, København Syds Ellebjergkvarter ved Metrostationen og Grønttorvet i Valby. Det er blot de seneste større bydelsprojekter, som FB Gruppen A/S har erhvervet over de seneste år, og som indeholder både boliger, erhverv, detail og i nogle tilfælde hoteller.

Fra et fokus på boliger, der i sin tid lagde navn til projektudviklerkoncernen, er FB Gruppen dermed i fuld gang med at realisere visionen om at udvikle helhedsorienterede bydele med mangfoldige boligområder.

Derfor skal organisationen følge med, og som led i den strategiske udvikling af koncernens produkter har FB Gruppen netop hentet 30-årige Simon Sander Lippert (billedet) ind i en nyoprettet stilling som erhvervsudlejningschef. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

”Opgaven for Simon bliver at optimere vores stigende portefølje af erhvervslejemål,” siger adm. direktør Hans-Bo Hyldig. FB Gruppen har, efter en justering af den oprindelige køb-byg-sælg-strategi for fire-fem år siden, nu et stigende antal bolig- og erhvervsejendomme i egen portefølje.

Simon Sander Lippert kommer fra en stilling som kundechef i Jeudan, hvor han har været ansat de seneste syv år. Først som gruppekoordinator, kundekoordinator og kundekonsulent, og siden 2022 som kundechef. Hos Jeudan har hans primære opgave været at optimere udlejning, drift og værdi i tæt dialog med lejere og samarbejdspartnere, så den enkelte ejendom udvikles i takt med markedet og skaber værdi for alle parter. Og det er netop nogle af de erfaringer og den tilgang, som han tager med til sit nye job.

”FB Gruppen har en unik position som helhedsorienteret byudvikler, hvor erhverv indtænkes som en naturlig del af nye byområder. Det tiltaler mig, fordi det giver mulighed for at skabe stærke erhvervsmiljøer og langsigtede relationer mellem FB Gruppen, lejere og lokalsamfund. Jeg ser frem til at bidrage til FB Gruppens nye erhvervsstrategi og udvikle erhvervslejemål, som virksomheder trives i og har lyst til at blive i,” siger Simon Sander Lippert.

Han er opvokset i Ågerup lidt uden for Roskilde og gik efter folkeskolen i Roskilde Handelsskoles Verdensklasse. Her var han på flere udlandsture og landede i sit sabbatår et job i et ejendomsselskab. Her fik han smag for de perspektiver, der er i byudvikling – og er senere blevet finansøkonom fra Copenhagen Business Academy. Undervejs har han også taget ejendomsadministratoruddannelsen.

Mest læste på BusinessReview.dk

KH visualisering 1
Renovering af Københavns Hovedbanegård kan vække butiksliv af langvarig dvale
Billede af produktionen hos Weibel
Radarteknologi med skarpt sigte på fremtidens forsvar
grande_rotisseri_aaben_rgb_a4
Morsøs gasgriller dækker mange behov
2022-03-03 06.53
Effektivt lastet forvogn sparer CO2, kørsel og trailer
0V2A1425OK
Skab rum til verdens bedste arbejdsliv

Podcast

Læs også

449090880_7914574758605532_264582359561196091_n_18036201367957598
Franskmanden der forvandlede vinduespudsning til en vækstvirksomhed
Leon Halbye var 18 år og på sabbatår, da han flyttede til Danmark. Med en dansk mor og en fransk far ønskede han at lære den danske...
_DSC3290
Et kontor med hotel, byliv og udsigt - midt i Lyngby
Der var engang, hvor et kontor først og fremmest skulle have skriveborde, mødelokaler og en kaffemaskine. Sådan er det ikke længere....
reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...