Det danske ejendomsmarked har i årevis nydt godt af, at mange borgere fra andre EU-lande er søgt hertil, fordi de havde svært ved at finde arbejde derhjemme. Men nu er arbejdsløsheden i disse lande svundet ind, så den f.eks. ikke er større i tidligere kriseramte lande i Sydeuropa, end den er er i Norden.
Går man på restaurant i København, vil man ofte modtage betjening af unge mennesker, der taler engelsk med accent. Disse tjenere vil som regel komme fra andre EU-lande, og hvis man arbejder i ejendomsbranchen, behøver man ikke være fedtet med drikkepengene:
Det er nemlig i høj grad indvandrere som dem, der holder det danske ejendomsmarked oppe, da de skal bruge boliger og arbejdspladser. I tjenernes tilfælde ville det være svært at holde restauranterne gående, hvis de ikke kom hertil, og dermed ville ejerne af de pågældende lokaler miste deres lejere.
Måske er det også et scenarie, der bliver virkelighed inden for få år. For hvor nogle af tjenerne tager uddannelse i Danmark og arbejder på restaurant som et bijob, er der mange andre, der kommer, fordi de har haft svært ved at finde vellønnet arbejde i deres hjemlande.
Men det problem bliver mindre og mindre for dem, for arbejdsløsheden dykker i flere af de lande, hvorfra mange har søgt til Danmark i de senere år. Det gælder især i Spanien og Italien.
Arbejdsløshed på skrump
I årene efter finanskrisen fandt nogle økonomer på den nedladende betegnelse PIGS-landene for Portugal, Italien, Grækenland og Spanien, der alle havde gældsproblemer, som også resulterede i høj arbejdsløshed.
Sådan er det ikke længere.
Tidsskriftet The Economist noterer sig, at hvor arbejdsløsheden, målt som andel af 15-64-årige, på sit højeste var tre gange så høj i PIGS-landene som i de nordiske lande, var der i de seneste tal fra ultimo 2025 ingen forskel.
Det skyldes ikke, at arbejdsløsheden i Norden er steget væsentligt, men at den i PIGS-landene er faldet, fra omkring 18 pct. i 2012 til nu blot 7-8 pct. EU-kommissionen forventer ifølge sine økonomiske prognoser, at dette fald vil fortsætte, dog ikke i bogstaveligt talt alle lande.
Endnu har udviklingen sammenlagt ikke ændret til-strømningen af indvandrere det store. Nettoindvandringen i 2025 var på. ca. 30.000, hvilket er ca. lig gennemsnittet for de seneste ti år.
Største gruppe af indvandrere sidste år var danske statsborgere, der vendte hjem efter et ophold i udlandet. Derefter følger ukrainere, rumænere, tyskere, amerikanere og italienere.
Men dykker man længere ned i tallene, synes sammen-hængen mellem arbejdsløshed i hjemlandet og ud-vandring til Danmark at være tydelig. Polen var f.eks. så sent i 2024 i top-fem over lande indvandring til Danmark, men det var landet ikke i 2025.
I nogle år har indvandringen fra Polen ligget over 5000, men i 2025 var den det laveste i nyere tid, nemlig 3147. Historien i Polen er, at arbejdsløsheden i mange år var omkring 10 pct., men at den her i 2020’erne er faldet til omkring 3 pct.
Et helt tilsvarende mønster ses i Bulgarien, hvorfra ind-vandringen også er faldet til det laveste niveau i nyere tid.
Skrækeksemplet Kina
I nogle lande, f.eks. Polen og Spanien, er det i høj grad økonomisk vækst, der trækker arbejdsløsheden. Men i andre lande er det nok så vigtigt, at arbejdsstyrken skrumper, fordi fødselstallene er faldende.
Denne tendens er verdensomspændende, og nogle steder kommer den allerede til udtryk som noget, der trækker ned i ejendomsbranchen.
Det gælder f.eks. i Kina, hvor en dyb krise råder i sektoren. Tilbage i 2010’erne foregik byggeriet af boliger i stor hast – også større end væksten i byerne kunne følge med til, viste det sig.
Det betød, at ejendomsselskaberne havde svært ved at sælge de boliger, de opførte, og mange af de almindelige kinesere, der nåede at købe boliger til høje priser, føler sig i dag snydt. Under alle omstændigheder har de tabt formuer.
De kinesiske myndigheder forventer officielt, at tilflytning til byerne hen ad vejen vil løse problemet. Men, igen ifølge The Economist, er der ringe udsigt til dette, for fødselsraterne er faldet mere end forventet, og nu kan tilflytningen til byerne ikke længere matche fødselsunderskuddet.
Med andre ord: Storbyernes folketal skrumper. Det går (endnu) ikke hurtigt, men det er en brat opvågnen efter årtier, hvor storbyerne bare voksede og voksede.
