”De fleste erhvervsmæglere taler om stigende aktivitet og forbedret investorstemning i markedet. Alligevel viser tallene, at transaktionsvolumen fortsat ligger under sidste års niveau. Forklaringen findes ikke i markedets temperatur, men i hvilke handler der bliver gennemført – og hvem der er involveret.”
Det skrev Carsten Gørtz Petersen, CEO i Colliers Danmark, i en markedskommentar midt i juli. Han uddybede:
”I perioden januar-juni 2026 blev der handlet erhvervs- og investeringsejendomme i Danmark for cirka 31 mia. kr. Det er 26 pct. lavere end i samme periode sidste år, og transaktionsvolumen har været lavere i samtlige af årets første seks måneder sammenlignet med 2025.”
”Efterregistreringer kan løfte de seneste måneders tal en smule, men forventes ikke at ændre det overordnede billede: Den samlede transaktionsvolumen er fortsat lavere end sidste år.”
Bag de samlede transaktionstal gemmer der sig en tydelig koncentration af aktiviteten på både geografi, segmenter og investorprofiler.
”Den væsentligste forklaring på forskellen mellem markedets stemning og de samlede volumental findes dog et andet sted: Faldet i transaktionsvolumen skyldes i høj grad et betydeligt fald i antallet af handler, hvor sælger ikke har benyttet en erhvervsmægler som rådgiver,” skrev Carsten Gørtz Petersen i kommentaren, der fortsatte:
”Første halvår af 2025 var præget af et usædvanligt højt antal transaktioner gennemført uden en erhvervsmægler på sælgersiden. I første halvår af 2026 er denne del af markedet faldet markant. Transaktionsvolumen i disse handler er reduceret fra cirka 20 mia. kr. i første halvår af 2025 til godt 11 mia. kr. i samme periode i 2026. Det svarer til et fald på 43 pct.”
”Ser man derimod alene på de handler, hvor en erhvervsmægler har repræsenteret sælger, er transaktionsvolumen stort set uændret sammenlignet med sidste år. Og det betyder samtidig, at erhvervsmæglernes andel af den samlede transaktionsvolumen er steget markant i 2026.”
Mæglere kan dog også deltage i off market-handler. Det er handel fra juli et eksempel på. En velbeliggende, klassisk kontorejendom på John F. Kennedys Plads 43 (billedet) blev solgt, efter at EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg tog kontakt til ejeren, som ikke havde forudgående planer om at sælge.
Ejendommen har i mange år været domicil for Nykredit, men lægger i dag lokaler til flere mindre lejere, herunder en lægeklinik. Forløbet er beskrevet i en pressemeddelelse.
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
Af:
Business Review
Mest læste på BusinessReview.dk
No posts found
Podcast
Læs også
Hvis man som ejendomsselskab vil ramme en målgruppe af seniorer, hvis børn er flyttet hjemmefra, er det bedste bud at bygge lidt mindre...
Hvordan vil det påvirke et moderne, højt udviklet ejendomsmarked i Vesteuropa, at befolkningstilvæksten går i bakgear?Det spørgsmål...
En lagerejendom på Nokiavej i Horsens med over 63.000 kvm. – et areal svarende til rundt regnet ni fodboldbaner – har fået JYSK-koncernen...
No posts found
