Det lyder nemt, at man bare kan sætte AI og anden teknologi til at gøre dit og dat. I praksis har det været svært for dem, som arbejder med facilities management, altså den daglige drift af ejendomme. En analyse, der skal udarbejdes over flere år, skal gøre det muligt at dele erfaringer, så man kan komme et skridt videre.
Når medlemmerne af foreningen Dansk Facilities Management (DFM) torsdag og fredag i næste uge mødes til årskonference, er ”teknologi som værktøj til at opnå indsigter og målsætninger” et af fokusområderne. Men faktisk mangler der indsigt i, hvordan og hvor meget teknologi overhovedet bliver anvendt i facilities management.
Teknologi har længe været et buzzword for dem, der arbejder med driften af ejendomme. Med hjælp fra smarte sensorer kan man f.eks. spare energi og være på forkant med sit vedligehold. Fremkomsten af generativ AI i 2022 lagde bare nye lag til forventningerne. Men en ting er alt det, der i teorien kan lade sig gøre. Noget andet hvad der faktisk bliver gjort. For at afklare dette sætter DFM nu gang i et stort analysearbejde, der skal løbe over de næste to og et halvt år.
Analysearbejdet er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond.
Hensigten er ifølge Helle Lohmann Rasmussen, direktør i DFM, ikke blot at få en status, men også at gøre virksomhedernes gode og dårlige erfaringer tilgængelige for andre, så viden og inspiration kan brede sig.
Hønen og ægget
Analysen kan således også tjene som en kickstart, for hvor det hele lyder så besnærende enkelt, kan det i praksis være svært at komme med på den teknologiske vogn, fortæller direktør Kim Jacobsen, ejer af virksomheden K-Jacobsen A/S, der rådgiver virksomhederne i bygge-, anlægs- og facilities management-brancherne om digitalisering.
”Jeg tror stadig folk slås med bare at få implementeret et simpel facilities management-system. Jeg tror stadig, vi er der, hvor det handler om at få registreret sine ejendomme, bygningsdele og andre data, og så bruge dem til at skabe en vis værdi. Men det er måske der, hvor AI kan komme og redde os i fremtiden. Vi kan lægge mere specifikke modeller op, der kan tolke data,” siger Kim Jacobsen.
Det er på den måde lidt en problematik om hønen og ægget: Det bliver hurtigt uoverskueligt at indsamle alle data, så man har brug for at vide, hvilke data der er mest brugbare. Men det kan være svært at vide, før man har set de første analyser.
Et nybrud i ejendomsforvaltning
Et oplagt sted, hvor man kan tænkes at bruge teknologi i fremtiden, er i kommunikationen med slutbrugerne – altså dem, der bor eller arbejder i de lokaler, man drifter.
Denne kommunikation er vanskelig i dag, fordi det er ret sjældent, man har brug for at være i kontakt med sin udlejer. Derfor er det for dyrt for udlejeren at opsætte f.eks. en hotline, og at gøre den kendt.
Med en sprogmodel er det teoretisk muligt at lave en app, hvor en slutbruger altid kan komme i kontakt med udlejeren, som samtidig kan lægge en bred vifte af nye muligheder oveni – f.eks. en platform til dialog mellem lejere.
Sådan en direkte kommunikation vil på mange måder være guld værd for udlejeren, og den kan blive et nybrud i henseende til, hvordan man i det hele taget forvalter ejendomme i dagligdagen. Men også det er nemmere sagt end gjort. Kim Jacobsen vurderer, at sprogmodellerne endnu mest bliver brugt i sammenhæng med andre AI-systemer; populært sagt som den komponent, der fortæller i menneske-sprog, hvad der foregår inde i de systemer, der f.eks. arbejder med forskellige vinkler på bæredygtighed.
Den slags er endnu opgaver for de teknologisk kyndige. De almindelige driftsfolk kan se, at det også kommer til dem, men for de fleste er det ikke kommet endnu.
”Jeg er sikker på, at alle har det (mulighederne i sprogmodellerne, red.) på nethinden. Men jeg tvivler på, at de også har det på dagsordenen,” som Kim Jacobsen udtrykker det.
