Sponseret indhold
Kim Pagano Sauer, Investeringskonsulent/ Investor Relations Director, ROOF Management A/S

Aktier, obligationer og alternative investeringer, herunder ejendomme, er tre forskellige former for aktiver, der påvirkes af forskellige faktorer i samfundet. En porteføljesammensætning af de tre er derfor fordelagtig for dig som investor, da de har lav korrelation til hinanden, og du dermed reducerer dine risici. De forskellige typer aktivers samspil kan udglatte de udsving, som naturligt opstår på det finansielle marked og gøre din portefølje mere robust i krisetider.

På aktiemarkedet opleves større volatilitet end på eksempelvis ejendomsmarkedet, altså er aktier mere svingende i værdi end ejendomme og obligationer. Derfor skal man ved aktiehandel være anderledes beredt på, at kurserne hele tiden kører op og ned – og have både is i maven og risikovillighed. Til sammenligning er obligationer en mere sikker og stabil investering, hvor den meget lave risiko logisk modsvares af et væsentligt lavere afkast. Flere kigger i dag mod de alternative investeringer for at optimere deres afkast, hvilket dækker over alt det, som ikke er børsnoterede aktier og obligationer; f.eks. ejendomme, solparker, vindmøller, skove, unoterede aktier, hedgefonde og infrastruktur. 

Kigger man isoleret set på ejendomsinvestering, ligger denne investeringstype risikomæssigt et sted mellem aktier og obligationer, hvilket kan friste en til at tro, at man samtidig går på kompromis med sit afkast. Faktisk er det ikke tilfældet, da ejendomme er den aktivklasse, som gennem de seneste knap 150 år har givet det højeste afkast på langsigtede investeringer – sammenlignet med aktier og obligationer. I gennemsnit har danske boligejere fået en fortjeneste på 8,1% årligt i perioden 1870 – 2018 – justeret for inflation. Til sammenligning har det danske aktiemarked givet et afkast på 7,2% i samme periode.* 

Ved aktiemarkedet er der færre indgangsbarrierer end ved investering i ejendomme, og investering i aktier kræver mindre kapital end de andre to kategorier. Dertil kommer, at det også er forholdsvis nemt at handle aktier, mens de andre er lidt mere krævende. Afhængig af din risikoprofil, vil anbefalingen herfra være, at alternative investeringer bør vægte ca. 25% af din investeringsportefølje, mens de resterende procenter fordeles mellem aktier og obligationer. Er der meget lang tid, til du skal bruge pengene, så kan andelen placeret i alternative investeringer sagtens være højere. Skal du derimod bruge pengene i løbet af 5-10 år, så skal andelen være lavere.

Ejendomsinvestering er blevet mere tilgængelig for private investorer
Tidligere har alternative investeringer som ejendomme været forbeholdt store pensionskasser, institutionelle kunder og velhavere, som kunne investere i hele ejendomme, men professionelle ejendomsudbydere har gjort ejendomsmarkedet langt mere tilgængeligt for private investorer. Hvis du er på udkig efter en langsigtet og stabil investering, kan du derfor med fordel kigge i retning af ejendomme. Ved investering i alternativer som ejendomme, påtager man sig nogle andre typer risici end ved traditionelle aktiver, og ét af dem er illikviditet. Ejendomsmarkedet betegnes som mere stabilt, men mindre likvidt – det vil sige længere omsætningstid, hvis man vil sælge. 

Ejendomme handles ikke fra dag til dag, og investeringshorisonten er typisk minimum 10 år. Selv i tider med lavkonjunktur, skal danskerne have et sted at bo, og taler man om boligudlejningsejendomme, er ejendomme en værdifast investering, som er inflationssikker, da alle indtægter i forbindelse med udlejning af lejemål reguleres årligt med inflationen. Man skal ikke investere i ejendomme, fordi man forventer en stor prisstigning. Det primære ved en ejendomsinvestering er driftsoverskuddet, så der løbende afvikles på gælden i ejendommen og skabes en god opsparing. Prisstigninger ved ejendomme er sekundære, omend ofte med til at gøre investeringen attraktiv og give et godt udbytte løbende.

Aktiv versus passiv investering i ejendomme
Det kræver specialistviden at foretage alternative investeringer, og særligt dét at købe og ikke mindst drive en ejendom er omfangsrigt. Ud fra en betragtning om at sprede sin risiko, er det ikke nødvendigvis det bedste at købe en bolig for at leje den ud. Det vil derimod give bedre mening at sprede risikoen over flere lejemål i samme ejendom, hvilket muliggøres af markedets udbydere af ejendomsfonde. At være aktiv ejendomsinvestor kræver både tid og et bredt spektrum af kompetencer. Til gengæld er man selv herre over valg af ejendom, økonomi og drift. En passiv investering, derimod, lægger ansvaret til at finde og drive en ejendom optimalt 100% i hænderne på professionelle. Til gengæld frigives tid og ressourcer til den enkelte investor, som trygt kan læne sig tilbage og se formuen vækste.

*Kilde: Finans.dk  

Som en generel anbefaling bør alternative investeringer som f.eks. ejendomme vægte ca. 25% af din investeringsportefølje, men er der meget lang tid til, at du skal bruge pengene, så kan tallet sagtens være højere. Skal du bruge pengene i løbet af 5-10 år, så skal tallet være lavere

PODCAST

MEST LÆSTE