Sponseret indhold
Martin Kibsgaard Jensen, direktør, cand. scient. pol. - Blue Capital A/S

Regeringens indgreb mod kraftige huslejestigninger er rettet mod boliger og rammer derfor ikke erhvervslokaler. Indgrebet udspringer af et ønske om at beskytte udvalgte grupper mod den høje inflation, men af flere grunde er det et yderst problematisk forslag.

For to uger siden indgik S-regeringen og de tre støttepartier (SF, Radikale og Enhedslisten) en aftale om at fastsætte et loft på 4 procent for huslejestigninger de kommende to år. Indgrebet gælder udelukkende nyere eller istandsatte boliger, og formålet er ifølge partierne at beskytte lejere mod inflationen, som har rundet 8 procent og dermed ligger på det højeste i fire årtier. Indgrebet kommer foreløbig IKKE til at gælde erhvervslejemål, fx butikslokaler. 

Derfor kunne vi i Blue Capital egentlig være ganske tilfredse. Siden 2010 har vi udbudt næsten 100 ejendomsprojekter med butikslejemål, og vi er på vej med flere projekter. Med indgrebet bliver vores projekter relativt set mere attraktive for investorer, fordi investeringer i erhvervslejemål de næste to år får en ekstra fordel frem for investeringer i udlejningsboliger, der bliver ramt af indgrebet.

Skader dansk økonomi
Alligevel vurderer vi indgrebet som meget problematisk. Det kan nemlig skade hele ejendomsbranchen, og det undergraver nogle af de retsprincipper, som vores økonomiske system – og dermed vores velstand og velfærd – er baseret på.

Med indgrebet vil staten sætte private aftaler – lejekontrakter indgået mellem udlejere og lejere – ud af kraft. Den slags ser vi heldigvis kun meget, meget sjældent i et retssamfund som det danske. Flere organisationer har peget på, at der kan være tale om ekspropriation – staten forhindrer udlejerne i at få indtægter, som de ifølge lejeaftalerne er berettigede til. Dermed påfører staten udlejerne et betragteligt værditab – og indirekte er helt almindelige danskere blandt udlejerne, fordi deres pensionsselskaber har investeret i boligejendomme.

Tredje indgreb i træk
Samtidig risikerer vi, at hele ejendomsbranchen bliver ramt. Gennem en del år – og under skiftende regeringer – er det lykkedes at få gjort Danmark til et attraktivt sted at investere i ejendomme, og vi har til dato trukket talrige udenlandske investorer til. Derfor er der de seneste år blevet renoveret boliger og ikke mindst bygget nyt og klimavenligt for mange, mange milliarder, både boliger og erhvervsejendomme. Til stor fordel for helt almindelige danskere, for byggebeskæftigelsen og for hele vores samfund. Nu bliver udviklingen imidlertid skruet tilbage. Det bliver mindre attraktivt at investere i danske boliger – og måske værst af alt: Investorer og udlejere kan ikke længere regne med de kontrakter, de indgår i Danmark.

Det er værd at bemærke, at indgrebet er det tredje på blot to-tre år. Først gjorde det såkaldte Blackstone-indgreb det mindre attraktivt at renovere ældre boliger, siden skulle ejendomsbranchen betale en del af milliardregningen for Arne-pensionen (med fremrykket skat på mulige værdistigninger). Med indgrebet må mantraet om, at investering i fast ejendom beskytter mod inflation, tages op til revision. Mantraet er således alene gældende for erhvervsejendomme, men ikke længere for alle typer fast ejendom.

Hastværk er lastværk
Selv om den politiske aftale omfatter titusindvis af boliger, balancerer på kanten af ekspropriation og kan skade både ejendomsbranchen og den samlede, danske økonomi, så lægger regeringen op til at haste forslaget igennem Folketinget. Altså uden fx den normale høringsproces, som ellers er et vigtigt element i vores demokrati. Høringsforløbet sikrer mod fejl og skavanker i nye love, fordi organisationer og eksperter kan nå at komme med beregninger, analyser og vurderinger. 

At loven skal hastes igennem, er ekstra ærgerligt i kølvandet på forløbet med varmechecken. Den skulle hjælpe danskere, der blev ramt af de kraftige og pludselige stigninger i prisen på naturgas. Men som pressen flittigt har kunnet skildre, er checken landet hos millionærer, hos borgmestre, hos studerende med minimalt varmeforbrug og i husstande, der slet ikke har naturgas. Til gengæld må mange husstande med naturgas se forgæves efter checken på grund af administrativt bøvl og forviklinger.

Endelig kan det diskuteres, om det midlertidige lejeloft for boliger overhovedet er rimeligt. Den nuværende lov med lejestigninger efter inflationen blev vedtaget med støtte fra udlejere og lejere, og loven erstattede regler med fx trappeleje med årlige stigninger, typisk på 3 procent. I adskillige år efter lovændringen i 2015 har inflationen været markant under 3 procent, og derfor har lejerne i årevis haft fordel af loven.   

PODCAST

MEST LÆSTE