Sponseret indhold

Ejendomsejere bliver ofre i ophedet strid om parkering

Af:

Mange virksomheder stiller gratis parkering til rådighed for deres kunder. Men det er ikke sikkert, at de kan blive ved med det, uden at skulle hyre dyre parkeringsvagter for at sikre, at pladserne ikke bliver optaget af andre. I sidste ende er det en strid om ejendomsret.

Parkering af biler er et emne, der vækker stærke følelser. Ved hvert kommunevalg er der både partier, der lover flere og færre parkeringspladser. Men det, som virkelig bringer sindene i kog, er kontroller af parkering og opkrævning af afgifter.

Her føler mange bilister sig uretfærdigt behandlet, og måske desuden overvåget på en ubehagelig måde. Poul Madsen, tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, har indsamlet 50.000 stillere til et borgerforslag, som det folketing, der bliver valgt på tirsdag, dermed skal behandle.

Forslaget vil, hvis det bliver vedtaget, bl.a. medføre, at parkeringsselskaber skal have en statslig licens, som kan blive taget fra dem igen, hvis de ikke overholder reglerne på området. Men tager også sigte på dem, som hyrer de parkeringsselskaber, som ”terroriserer” borgerne, som Poul Madsen udtrykker det over for TV2. Hoteller og indkøbscentre er nævnt som eksempler.

Men netop fra en virksomhed i den kategori lyder der nu indsigelser. For detailhandlere, restauranter og lignede servicevirksomheder er det ikke en forretning i sig selv at stille parkering til rådighed – det er tværtimod en gratis service til deres kunder. For nogle virksomheder er dét at yde denne service nærmest en forudsætning for, at forretningen kan løbe rundt – og dermed også for, at den ejendom, forretningen ligger i, har en værdi.
Men det fungerer kun, hvis man på en eller anden måde kan kræve betaling fra dem, som ikke er kunder, men som bruger parkeringspladserne alligevel.

Claus Strand er franchisetager i 11 McDonald’s-restauranter i byer øst for Storebælt. Han fortæller i en pressemeddelelse fra parkeringsselskabet Avantpark, hvad der er på spil for ham.

I både Maribo og Slagelse var det tidligere normalt, at parkeringspladserne foran restauranterne var optaget af pendlere, der stillede bilen om morgenen og hentede dem igen om aftenen. Og ved restauranten i Hørsholm kunne alle 50 parkeringspladser være optaget, før den første kunde kom.

”Det var en reel udfordring for os. Vores gæster kunne ikke finde en plads, og det gik direkte ud over både oplevelse og omsætning,” udtaler Claus Strand.

For at løse problemet blev der indført digital parkeringskontrol med nummerpladegenkendelse ved flere af restauranterne. Ordningen giver gæster 90 minutters gratis parkering med mulighed for forlængelse via en QR-kode inde i restauranten, mens uvedkommende parkering begrænses markant.

”Det har skabt ro. Vi har fået ryddet op i misbruget, og gæsterne kan igen regne med at finde en plads. Vi oplever langt færre frustrationer i dag,” siger Claus Strand.

Men netop teknologien med nummerpladegenkendelse – den hedder ANPR – lagde transportminister Thomas Danielsen (V) hindringer i vejen for sidste sommer, da han opdaterede en bekendtgørelse.

Her blev det præciseret, at mens parkeringsselskaberne gerne må bruge teknologien, kan de ikke efterfølgende sende en opkrævning til bilens ejer, baseret på oplysningerne i motorregistret. Afgiften skal gives på stedet af en p-vagt, og det er føreren af bilen, ikke ejeren, der skal betale den.

En grundlovssag
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Ejendom-Danmark, hvis medlemmer ofte har en tilhørende parkeringsplads, der i udgangspunktet kun er tænkt anvendt af ejere og brugere. Brancheforeningen havde i begyndelsen af ugen travlt op til folketingsvalget.

Søger man på internettet, kan man finde eksempler på forskere og eksperter, der fra forskellige vinkler måske ikke forsvarer parkeringsreglerne, men som påpeger positive aspekter af parkeringskontroller. Juridisk set er det også et spørgsmål om den ejendomsret, der er garanteret i grundloven. Hvem skal sige, at ejeren af en ejendom ikke selv må bestemme, hvordan en parkeringsplads skal forvaltes?

Men for politikere er det en hvepserede at stikke fingrene ned i, specielt midt i en valgkamp. Der er mange vælgere, der er vrede over at blive afkrævet afgifter og gebyrer, som de ikke mener er rimelige. EJENDOMME har på forhånd opgivet at få politikere til at diskutere nuancer i sagen. Det må blive en anden god gang.

Claus Strand har forståelse for bilisternes synspunkter, og han er med på, at opkrævningen af afgifter skal foregå ordentligt.

”Vi forstår ønsket om fairness og gennemsigtighed. Det bakker vi op om. Men hvis man fjerner den teknologi, der faktisk løser et konkret problem, risikerer man at genindføre de samme udfordringer,” siger han.

Mest læste på BusinessReview.dk

fl 230326
Fremtidens ledelse & Compliance
new tech 190326
New Tech
7609
AI accelererer automatiseringen i e-conomic
Rasmus_005 (3)
Danske virksomheder flytter kontrakterne væk fra amerikansk cloud
1_1
Digital præcision i det grove arbejde

Podcast

Læs også

Shipping in the Straits Of Hormuz
Krige i Iran er en relativt beskeden trussel mod ejendomsmarkedet
Krigen i Mellemøsten har foreløbig betydet, at markederne forventer 1 pct.-point højere styringsrenter ved årets udgang, end de gjorde...
Frederiksberg
COPI vil transformere kendt Frederiksberg-ejendom til studieboliger
Københavns Professionshøjskole har solgt Kronprinsesse Sofies Vej 35 A på Frederiksberg for et trecifret millionbeløb. Ejendommen,...
Paris
Pariserne bakkede op om udvidet cykel-infrastruktur ved borgmestervalg
I København er der en selvfølelse, der siger, at man er verdens førende cykelby. Men det er ikke længere sandt, eller det er i hvert...