Energirenovering af bygninger er et stort politisk emne, men det synes at glide i baggrunden, når det handler om de bygninger, som politikerne selv har et lavpraktisk ansvar for. F.eks. er hverken klima eller energi nævnt i aftalen mellem regeringen og kommunerne om anlægsudgifter i 2027. Men de offentlige bygninger gemmer på et stort potentiale, når Danmark skal leve op til sine forpligtelser i det nye bygningsdirektiv.
Hvert år op til sommerferien indgår regeringen og Kommunernes Landsforening en aftale om kommunernes økonomi for det kommende år. Aftalen er et praktisk styringsinstrument i velfærdsstaten, men da politik nu engang er politik, bliver den hvert år solgt som en forbedring af velfærden.
Således også i år, hvor den ny økonomi- og indenrigsminister, SF’s partileder Pia Olsen Dyhr, især fokuserede på daginstitutioner og elevernes første år i folkeskolen. Som en del af dette er 8 mia. kr. ud af en samlet anlægsramme på 22,3 mia. kr. afsat til renoveringer af skolerne. Der skal bl.a. være bedre klasselokaler og udendørsarealer i skolerne.
Det lyder jo meget godt alt sammen. Men når man filosoferer nærmere over det, er der et element, der er underligt fraværende i en aftale, der er indgået af en regering, der har en ambition om at være den hidtil grønneste: Det er klimaet, aftalen går let hen over.
Et forbillede?
Anlægsmidlerne skal ikke bare bruges til at skabe bedre faciliteter for brugerne. De skal også bruges til at forbedre energieffektiviteten, så velfærdsstaten bliver mindre klimabelastende.
Her er der noget at komme efter, fremgår det af en analyse fra interesseorganisationen Synergi. Analysen viser således, at 41 pct. af undervisningsbygninger i Danmark har et energimærke fra D og nedefter, og dermed vil en stor del af dem være i den kategori af bygninger, som man ifølge det reviderede bygningsdirektiv har pligt til at gøre noget ved det inden for en kortere årrække.
Claus Ekman, direktør i Synergi, har ikke materiale til at kunne konkludere, at skolerne er i dårligere energimæssig stand end ejendomstyper, man kunne sammenligne med, f.eks. butikker eller kontorer. Men man kan i hvert fald konkludere, at når det kommer til skolerne, udgør den offentlige sektor ikke det ”forbillede” i henseende til energieffektivitet, som staten, kommunerne og regionerne selv mener de har pligt til at være.
Formuleringen indgår i en aftale mellem de tre parter fra maj sidste år om netop energirenoveringer.
Oplagt mål for renovering
Claus Ekman mener, det er symptomatisk, at politikerne, der er meget optagede af klima, har det med at glemme det helt lavpraktiske ansvar, de har for energieffektiviteten i velfærdsstatens egne ejendomme.
”Den offentlige sektor er Danmarks suverænt største bygningsejer. Alene kommunerne har ca. 31 mio. kvm. Med de målsætninger, der er på klimadagsordenen, men også med det fokus, der er på trivsel i bl.a. skolerne, er det et oplagt sted at sætte ind,” siger han.
Synergi er selv part i sagen, da flere af organisationens medlemmer, f.eks. Rockwool og Velux, har en økonomisk interesse i, at den offentlige sektor sætter gang i energirenoveringsarbejder.
Men i hvert fald i økonomiaftalen er det objektivt korrekt, at klimaet er glemt, eller i hvert fald udeladt. Ordet ”klima” bliver kun nævnt en gang i den 13 sider lange aftale, og det er i forbindelse med udtagning af landbrugsjord under den grønne trepart. Ordet ”energi” er slet ikke nævnt.
Uændret anlægsramme
I økonomiaftalen for indeværende år, altså den, der blev indgået for nu lidt over et år siden, blev energieffektivteten i den offentlige sektors ejendomme faktisk nævnt, idet der blev vist tilbage til den dengang helt nye aftale på området – den førnævnte aftale fra maj 2025, hvor man forpligtede hinanden på at være et forbillede inden for energirenovering.
Mere præcist siger denne aftale, at de forskellige offentlige institutioner hvert år, foreløbigt frem til 2030, skal identificere 3 pct. af deres bygningsmasse som mål for energirenoveringer.
Ved årets slutning skal de så indberette, hvad de finder frem til, til Energistyrelsen.
Første indberetning skete ultimo 2025, og Energistyrelsen oplyser til EJENDOMME, at institutionerne i store træk havde været i stand til at efterleve aftalen.
Det fremgår ikke, om man så også konkret har sat gang i energirenoveringer.
Men i det omfang, man måtte have gjort det, vil det andet lige tære på midlerne til at anlægsinvesteringer, der skal forbedre servicen over for borgerne.
Og energirenoveringerne har ikke inspireret til at hæve den samlede anlægsramme for kommunerne – den er holdt uændret i absolutte termer, hvilke svarer til en lille nedgang i reale termer, hvor man har korrigeret for inflation.
Plads til ambitioner
Et billede af den offentlige sektors rolle i energirenoveringer findes også i det udkast til en national handlingsplan for bygningsrenoveringer, der blev sendt i høring i januar.
I planen, som er en del af den danske udmøntning af bygningsdirektivet, findes en oversigt over en lang række initiativer for at forbedre energieffektiviteten i bygninger. Mange initiativer handler om krav eller støtteordninger, der skal give private bygningsejere incitament til at gøre noget.
Derimod findes der ikke rigtigt tilsvarende incitamenter målrettet offentlige institutioner.
”Det ærgrer os, at man ikke har været mere ambitiøse,” siger Claus Ekman, og uddyber:
”Vi synes jo, at det er oplagt mulighed, når det nu ovenikøbet er en del af et EU-direktiv, at den offentlige sektor skal gå foran. Klimarådet vurderede jo også i deres status fra sidste år, at Danmark med den nuværende politik ikke når at opfylde kravene til energieffektivitet i offentlige bygninger. Vi har f.eks. peget på, at man kan lave et grønt anlægsloft, så de kommuner, der har finansieringen, kan gennemføre nogle af energirenoveringerne.”
