I en række afrikanske lande, som stadig har relativt lave gennemsnitlige indkomster, er der ikke desto mindre fuld gang i udbygningen af boligkvarterer for de velstående. Byggeriet er primært finansieret af globale ejendomsinvestorer, og der kan blive brug for flere af dem.
Nigeria hører til den fattigste femtedel af verdens lande. Alligevel får det rigeste kvarter i landets største by alt, hvad vi kender i Danmark, til at blegne.
Udbygningen af Banana Island i Lagos blev påbegyndt for ca. 20 år siden, og det var fra starten tænkt som et kvarter, hvor de allerrigeste kunne bo, beskyttet mod både kriminalitet og problemer med infrastruktur. Det er i det store og hele lykkedes. I dag ligger grundpriserne på ca. 2000 dollar pr. kvm., hvilket er rundt regnet tre gange så højt som grundpriserne i Københavns Kommune. Og Banana Island er tilmed i hastig vækst. En lokal entreprenør skønner, at omkring 600 boliger til en værdi over 1 mio. dollar aktuelt er under opførelse, ifølge The Economist.
Magasinet fremhæver ikke Banana Island som et specialtilfælde, men tværtimod som et eksempel på noget, man ser adskillige steder i dele af Afrika, som globale ejendomsinvestorer ikke tidligere har haft på radaren.
Selv om fattigdommen stadig råder, og de færreste har råd til at betale en husleje, der giver et konkurrencedygtigt afkast for udlejer, er der nu så mange mennesker, der har en velstand, så det giver rum for et ejendomsmarked som det, man kender i mere udviklede økonomier.
Og det er en trend, der står til at fortsætte. Derfor er det sandsynligt, at afrikanske fonde også snart vil indgå som en naturlig del af porteføljen for de investorer, der ønsker at sætte penge i globale ejendomsmarkeder.
Penge fra migranter
Sagen er, at rigtigt meget taler for ejendomsudvikling i Afrika.
Kontinentet er efterhånden alene om at have fødselsrater, der giver befolkningstilvækst. Men fødselsraterne er de seneste år faldet betydeligt, så befolkningstilvæksten omvendt ikke længere behøver at være problematisk høj.
Nogle steder kan den faktisk være lige tilpas, forstået på den måde at der også er et befolkningsoverskud til at søge arbejde i f.eks. Europa. I mange lande udgør de penge, som de udvandrede sender hjem til deres familier, et ganske betydeligt bidrag til nationaløkonomien.
Vilkårene for sådan en trafik står blot til at blive bedre, fordi meget lave fødselsrater i især Europa og Asien giver en mangel på arbejdskraft, som skal løses på en eller anden måde.
I de afrikanske lande er der typisk også stor migration internt i landene – folk flytter fra land til by. Dette er forbundet med velstandsstigning og tilpasning til globale normer. Det ses bl.a. i de førnævnte fødselsrater.
Mønstret er, at de afrikanske kvinder, der flytter til en by, kun får lidt flere børn end en gennemsnitlig europæisk kvinde.
Men bundlinjen er altså, at de afrikanske byer står til at blive både større og rigere. FN forventer f.eks., at Lagos’ indbyggertal frem mod 2050 vil blive mere end fordoblet, til ca. 32-36 mio. Især hvis indkomsten pr. indbygger som forventet stiger, vil det styrke et egentligt ejendomsmarked af interesse for globale investorer.
Kreditsystemer med mangler
En anden faktor, som gør Afrika mere interessant end tidligere, er geopolitisk konkurrence: Kina har satset stort på at få adgang til ikke bare råvarer fra Afrika, men også til de voksende afsætningsmarkeder på kontinentet. Også f.eks. UAE er meget aktiv i Afrika.
Det tvinger vestlige lande og virksomheder til at lægge mere på bordet, hvis de vil være med i spillet om vækstmarkederne.
Når det gælder de afrikanske ejendomsmarkeder, forventer analysefirmaet Market Data Research, at de vil vokse med 4,51 pct. om året de kommende år. Det dækker naturligvis over vidt forskellige udviklinger fra land til land – nogle steder er væksten lavere, andre steder er den højere. Men et fællestræk er, at hvor der er vækst, bliver den trukket af udenlandske investorer.
Ad åre kan de udenlandske investorer måske også give anledning til, at en moderne finansiel sektor vokser frem. Ifølge Market Data Research er netop muligheden for at belåne fast ejendom den væsentligste faktor, som holder væksten tilbage.
Meget ejendomsudvikling begynder med, at folk ejer deres egne boliger. Ejerskab af boligen forudsætter oftest muligheden for at få et huslån, men sådan et har under 5 pct. af befolkningen i Afrika syd for Sahara, og det er naturligvis ofte rige eliter, der får disse lån.
Der mangler endnu kreditgivere, som afrikanere med almindelige indkomster kan gå til for at få et lån til et boligkøb.
