Dansk børsnoteret selskab vinder på Warszawas boligboom – industrigrund blev værdifuld

PR-foto: CeMat

Af:

Det danske børsnoterede ejendomsselskab CeMat A/S har leveret sit hidtil stærkeste årsregnskab. Selskabet firedoblede i 2025 sin omsætning til 164,7 mio. kr. og realiserede et nettoresultat på knap 66 mio. kr., samtidig med at en ny udviklingspipeline på op mod 100 mio. kr. i potentiel indtjening er lagt frem mod 2028. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

CeMat udspringer af industriselskabet Topsil, der havde produktion i Warszawas Bielany-distrikt ca. 8 km fra centrum af den polske hovedstad. CeMat ejer det mere end 150.000 kvm. store industriareal og har de seneste år arbejdet på at udvikle området til bolig- og serviceformål. Ca. 20.000 kvm. er byudviklet indtil videre, og det er dette område, der nu for alvor begynder at give afkast.

”Polen har en årlig BNP-vækst på 3-4 pct., og Warszawa er et af Europas mest interessante højvækstområder. Vi har med vores store aktiv i bydelen Bielany positioneret os tidligt og målrettet, og 2025 viser, at vores strategi virker,” siger CEO Jarosław Lipiński og fortsætter:
”Vi er positioneret i en kombination af stabil økonomisk vækst, strukturel urbanisering og forbedrede boligfinansieringsvilkår, som samlet understøtter efterspørgslen efter moderne boliger.”

Den store omsætningsstigning i 2025 relaterer primært til færdiggørelsen og overdragelsen af 93 boliger i udviklingsprojektet Moje Bielany I i Warszawa (billedet). Bundlinjen (EBITDA) steg til 40,0 mio. kr., mod 7,3 mio. kr. i 2024, mens årets resultat efter skat landede på 65,9 mio. kr., mod 13,4 mio. kr. året før. Alene udlejningsforretningen genererede 8,2 mio. kr.

”Resultatet afspejler udviklingsaktiviteterne kombineret med en stabil årlig vækst i lejeindtægter fra vores udlejningsejendomme, og det her er kun første skridt,” siger Jarosław Lipiński

CeMat har nemlig sikret sig zonetilladelser til yderligere to boligprojekter i Warszawa med i alt 238 boliger. Inden for tre år forventes hele udviklingsporteføljen, herunder boliger, at kunne generere et samlet overskud i størrelsesordenen 90–100 mio. kr., afhængigt af markedsforholdene. De kommende projekter forventes igangsat i 2026 og 2027 med færdiggørelse frem mod 2028–2029.

”Vi har i dag en ambitiøs vækstplan, der rækker flere år frem. Det giver en højere grad af indtjeningssynlighed og en struktureret vækstkurve frem mod 2028,” siger Jarosław Lipiński.

CeMat afsluttede året med en egenkapitalandel på 70,7 pct. og uden netto rentebærende gæld. Herved står CeMat i en markant stærkere finansiel position end mange andre ejendomsselskaber. Den styrkede balance giver selskabet finansiel fleksibilitet til at gennemføre de planlagte projekter. På baggrund af den aktuelle pipeline og udviklingen i udlejningsforretningen forventer CeMat at kunne påbegynde udbyttebetaling fra regnskabsåret 2028.

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Fremtidens forvaltning begynder med mennesker
IMG_0166
AI-agenter som en del af arbejdsstyrken
Fried rice salat med grillede peberfrugter
Havre er en superfood
ConTech Lab Team
Data er fundamentet for fremtidens byggeri
2 Netto-medarbejdere--
I Netto er respekt roden til glade medarbejdere og tilfredse kunder

Podcast

Læs også

Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Her er de nominerede til årets branchepriser
Når EjendomDanmark samler branchen til EJENDOM2026, skal årets branchepriser igen uddeles. Nu kan du være med til at afgøre, hvem der...
Marie Brixtofte
Bygningsreglementet skal skrives om, så det passer til AI
Social- og Boligstyrelsen arbejder på næste version af bygningsreglementet. Det skal gælde fra 2028, og denne gang er det ikke kun...
Elevator
Data for brug af elevatorer afslører myter om vores dagligdag i kontorer
Alt imens vi sidder ved frokostbordene og bekræfter hinanden i, at arbejdslivet er blevet mere fleksibelt, er virkeligheden en anden:...