Danica Ejendomme køber kontorejendom i Nordhavn for 440 mio. kr. af Urban Partners

PR-foto

Af:

Danica Ejendomme har købt den nyopførte ejendom Nordport i Nordhavn. Den er overtaget pr. den 3. december 2025. Dermed tilføjer Danica Ejendomme en DGNB guld-certificeret kontorejendom på 8220 kvm. til porteføljen, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Ejendommen, som har været i drift siden starten af 2024, er udviklet til at imødekomme behovet for fleksible arbejdsrammer, der rummer både moderne kontorlejemål, kontorhotel og arbejdsfællesskaber. Ejendommen er attraktivt placeret i Nordhavn ved Metro og S-togstation i et område, som efterhånden anses for at være Københavns nye centrum for kontorer. På ti år er området gået fra at være den tidligere industrihavn til at være et populært og voksende område i København.

Danica Ejendomme overtager ejendommen som en langsigtet investering, der understøtter visionen om at levere fremtidssikrede arbejdspladser med fokus på materialekvalitet, indeklima og bæredygtig drift.

Direktør Michael Nielsen ser investeringen som et naturligt skridt i den overordnede investeringsstrategi:  

”Nordport passer godt ind i vores strategi, hvor vi fokuserer på moderne kontorejendomme med en positiv bæredygtighedsprofil, god beliggenhed og en sund lejersammensætning. Med denne handel ser vi mulighed for at skabe et attraktivt afkast, samtidig med at ejendommens kvaliteter bidrager til vores indsats for at fremme ansvarlige investeringer,” udtaler han. 

Ejendommen, som er en del af Urban Partners kontor-koncept Woods, markerer det første frasalg af en Woods-ejendom, og Urban Partners tolker det sådan, at konceptet imødekommer efterspørgslen på markedet. Hos Thomas Riise-Jakobsen, landechef for Danmark i Urban Partners, vækker salget glæde:

”Salget af Nordport markerer en vigtig milepæl for Urban Partners og vores ambition om at imødekomme en stigende efterspørgsel i nogle af byens mest attraktive områder, der samtidig skaber langsigtet værdi. Vi er stolte af at kunne overdrage et DGNB Guld-certificeret projekt til Danica – en stærk og langsigtet ejer, der deler vores fokus på kvalitet og ansvarlig byudvikling,” udtaler han.

Frederik Falck, Investeringschef i Danica Ejendomme, fremhæver konceptet som en væsentlig faktor for investeringen og understreger, at det nuværende setup vil fortsætte uændret: ”Urban Partners har gjort et fremragende stykke arbejde med at udvikle og drive Nordport. Vi har ingen planer om at ændre på det velfungerende koncept, hvilket betyder, at de eksisterende lejere fortsat vil nyde godt af de samme gode lejeforhold.”

Mest læste på BusinessReview.dk

{41A23CAE-DB70-4C0B-A848-5E463336A20C}
Danmarks Bedste Mødesteder
Boligkvarteret August 2026 Foto
Lejebolig uden dyre overraskelser
2 Esben Holm Simson Strong-Tie
ETA’er hjælper byggeriet med at blive mere bæredygtigt
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN | Glemte lejereguleringer: Udlejers mulighed for at regulere lejen fremadrettet og/eller kræve efterbetaling
Letbanen
Revision af Fingerplan vil på flere måder være vigtig for ejendomsmarkedet

Podcast

Læs også

iStock-2206254247
Nye deklarationer for 2021-vurderingerne på vej: Husk fristen for indsigelse
Vurderingsstyrelsen genoptager nu udsendelsen af deklarationer og endelige 2021-vurderinger for erhvervsejendomme.Som ejendomsejer...
Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Findes der en nordisk tilgang til samfundsansvar?
Når EjendomDanmark atter samler branchen til topmøde i efteråret, bliver det blandt andet med en nordisk samtale om ejendomsbranchens...
34f65d558b69e3fe8b9cc4ebce566ee459705c0e_w3000_h2000
Komplet kontorpakke i Roskildes største og mest moderne kontorhus - nye lejere søges
SunPark Erhvervshus, det største og mest moderne kontorhus i Roskilde, søger nye lejere. BEC flytter ud af kontorhuset, og derfor udbydes...