Det kræver ændringer i flere love, hvis man skal løse problemet med hastigt stigende huslejer og boligpriser i København. Men først og fremmest skal der tænkes og handles langsigtet, og herunder skal flere ejerformer gentænkes, mener direktøren for Boligøkonomisk Videnscenter.
Gennem de to valgkampe over det seneste halve år har der været masser af forslag til, hvordan man kan komme problemet med hastigt stigende boligpriser og huslejer i København til livs.
De fleste vil have bygget flere almene boliger og ejerboliger, nogle vil have offentligt ejede boliger, og der er ideer om huslejestop i privat udlejningsbyggeri – plus utallige forslag til, hvor der kan klemmes flere boliger ind på lofter eller erhvervsgrunde.
Men nu, hvor valgene er overstået, kommer der et opråb fra en nestor i dansk boligpolitik, nemlig Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter: Det vigtigste her og nu er ikke at skubbe på for at få denne eller hin politiske holdning omsat til virkelighed. Det er derimod at finde frem til et politisk kompromis, der rækker langt ud i fremtiden.
Curt Liliegreen påpeger, at boligpolitik er så langsigtet, at den ikke kan holdes inden for rammerne af de enkelte valg-
perioder.
”Politikerne må erkende, at der er grænser for, hvor meget de kan lave om i løbet af et år eller fire år eller otte år. Det gør, at det er nødvendigt, at man får politisk fodslag omkring de her ting. Der er brug for, at man lægger en fælles linje, så man heller ikke jager investorerne væk ved, at de kan forvente, at der hele tiden kommer nye politikker, så det bliver sådan en zigzag-kurs. Det gælder både i Folketinget og i Københavns Kommune,” siger Curt Liliegreen.
Tryghed for kapitalen
Han mener, at det er intet mindre et nationalt kompromis, der er brug for, hvorimod de ideologiske kampe skal ”væk”.
”Hvis vi skal have privat kapital ind og hjælpe til her – og det er vi nødt til at have – ja, så skal der være en form for stabilitet. Der skal være brede politiske forlig, og der skal være en bred politisk forståelse for, hvordan vi løser de problemer, der er i København, men også ude i landdistrikterne. Det er samme type af problemer. Det er meget tunge problemer, fremkaldt af strukturelle ændringer i samfundet,” siger Curt Liliegreen.
Men det er naturligvis ikke ligegyldigt, hvad et nationalt kompromis kommer til at indeholde. Curt Liliegreen mener, det er en bunden opgave at skaffe flere boliger i hovedstaden.
”Vi kan ikke beskatte os ud af det her. Vi risikerer i virkeligheden kun at bremse nybyggeriet. Det er jo en stoleleg, hvor der mangler en stol. Løsningen på det problem er at bygge mere. Det kræver en langsigtet indsats. Det er derfor, de politiske forlig er afgørende, og at det er også afgørende, at vi får nogle lokalplaner ud, der sikrer, at vi har arealmæssig rummelighed til at fortsætte en langsigtet udbygning,” siger han.
En anden bunden opgave, ifølge Curt Liliegreen, er at balancere de forskellige ejerformer. Her nævner han ikke blot de fire, der er mest almindelige i Danmark – ejerboliger, andelsboliger, almene boliger og private udlejningsboliger. Han nævner også offentligt ejede boliger; noget som f.eks. SF i København har på programmet.
”Vi har brug for dem alle, for de har hver sin rolle i en storby, ligesom instrumenterne i et orkester. Det gælder om at finde ud af, hvad proportionerne er. Det skal fastsættes i en langsigtet plan og i lokalplanerne. Det kræver måske ændringer i planloven, så vi har bedre muligheder for at stille krav, og ligeledes lovændringer for nogle af ejerformerne. Det tror jeg, der er forståelse for; at problemerne i København også er et nationalt problem,” siger Curt Liliegreen.
Risiko for tom snak
Mikset af ejerformer er bl.a. vigtigt, hvis der skal være de meget omtalte betalbare boliger.
Det bliver jævnligt nævnt, at hvis man giver private investorer frihed til at bygge, vil man hæve udbuddet, hvilket på sigt vil presse huslejerne. Det er også rigtigt, men Curt Liliegreen anfører, at man på den måde kun kan stoppe stigningerne i huslejen. En analyse, der blev foretaget af Copenhagen Economics for ca. ti år siden, viste, at man derimod ikke kan få huslejerne til decideret at falde.
I praksis kan Københavns Kommune opføre billigere boliger ved at se på reglen om, at der skal bygges store boliger på mindst 95 kvm.
”De boliger er ikke betalbare i en by med mange singler. 95 kvm.-reglen er opblødt to gange, men den skulle nok opblødes yderligere eller helt fjernes,” siger Curt Liliegreen.
Efter samme princip opfordrer han til at give den almene boligform et større eftersyn.
Det almene boligbyggeri er udfordret af stigende byggeomkostninger. Et politisk flertal har vedtaget at hæve det beløb, de almene boligselskaber må bygge på for.
”Men der er brug for mere, og det er ikke op til kommunen. Det er begyndt at trænge ind, at der skal nogle væsentlige ændringer til, for at få det her til at fungere, så der bliver bygget mere. Ellers ender det bare i tom snak,” siger Curt Liliegreen.
”Den almene sektor har måske været en sovepude, fordi man har sagt, at det med de betalbare boliger løser vi bare gennem den almene sektor,” tilføjer han og peger på andre muligheder for at sikre lave huslejer – f.eks. at give private udlejere flere frihedsgrader, mod at de forpligter sig til at holde lav husleje i nogle af boligerne.
