Byrådet i Næstved godkender lokalplan for boliger og hotel tæt på centrum

Visualisering: Udviklingsselskabet Rådmandshaven

Af:

Planerne om at etablere 143 boliger, en urban park og et firestjernet hotel med 117 værelser i Rådmandshaven i Næstved kan nu realiseres, efter et bredt flertal i Næstved Byråd forrige tirsdag godkendte lokalplanen for området.

Borgmester Kenneth Sørensen glæder sig over den brede opbakning. ”På Næstveds vegne er der rigtig god grund til at glæde sig over udsigten til et helt nyt bykvarter med hotel, bynære boliger og en urban park. Det vil være med til at løfte Næstved med øget turisme, arbejdspladser og dermed flere skatteindtægter til kommunen, som understøtter alle de andre aktiviteter og attraktioner, vi har i vores kommune”, siger Kenneth Sørensen i en pressemeddelelse fra kommunen.

Borgmesteren takker samtidig Udviklingsselskabet Rådmandshaven med Nicolai Hartmann i spidsen for et vellykket samarbejde. Projektet med boliger og hotel centralt i byen adresserer et behov for en kommune i vækst.

”Næstved har en rigtig god placering på Sjælland, og med kommende motorvej og Femern-forbindelse bliver det endnu lettere at komme til byen. Det glæder jeg mig over. Jeg er også helt bevidst om, at debatten om det nye bykvarter har vakt mange følelser i nogle kredse i byen, men jeg er sikker på, at det nye bykvarter vil komme til glæde og gavn for alle, når det efter planen står færdigt i 2028”, siger Kenneth Sørensen.
Området er centralt beliggende med et areal på 25.000 kvm. I dag huser arealet kommunale parkeringspladser til fortrinsvis administrationsbygningen i Rådmandshaven, men også til folk med ærinde i bymidten.

På arealet bliver der opført 143 lejligheder, der fordeles på 45 ejer- og 98 lejeboliger i forskellige størrelser og planløsninger. Boligerne vil blive fordelt på syv boligblokke.

Det firestjernede hotel, som skal drives af hotelkoncernen Bühlmann, bliver opført i 11 etager med 117 værelser, restaurant og rooftop med udsigt over den historiske bymidte, Herlufsholmskoven og landskaberne omkring byen. Dertil kommer den urbane park, som bliver en naturlig forbindelse mellem bymidten, Rådmandshaven, Susåen og Herlufsholmskoven.

Byggeriet forventes at kunne gå i gang medio 2026. Lokalplanen, der bl.a. sikrer offentlig adgang til de grønne områder, der skal anlægges, samt respekt for arkitekturen i området, er udarbejdet på baggrund af en udviklingsaftale, som Næstved Kommune har indgået med Udviklingsselskabet Rådmandshaven.

Mest læste på BusinessReview.dk

{41A23CAE-DB70-4C0B-A848-5E463336A20C}
Danmarks Bedste Mødesteder
Boligkvarteret August 2026 Foto
Lejebolig uden dyre overraskelser
2 Esben Holm Simson Strong-Tie
ETA’er hjælper byggeriet med at blive mere bæredygtigt
2--
MiljøLogistik tager gerne skraldet for de danske virksomheder
4 Planner Bred
Hvad er kontorets why?

Podcast

Læs også

iStock-2206254247
Nye deklarationer for 2021-vurderingerne på vej: Husk fristen for indsigelse
Vurderingsstyrelsen genoptager nu udsendelsen af deklarationer og endelige 2021-vurderinger for erhvervsejendomme.Som ejendomsejer...
Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Findes der en nordisk tilgang til samfundsansvar?
Når EjendomDanmark atter samler branchen til topmøde i efteråret, bliver det blandt andet med en nordisk samtale om ejendomsbranchens...
34f65d558b69e3fe8b9cc4ebce566ee459705c0e_w3000_h2000
Komplet kontorpakke i Roskildes største og mest moderne kontorhus - nye lejere søges
SunPark Erhvervshus, det største og mest moderne kontorhus i Roskilde, søger nye lejere. BEC flytter ud af kontorhuset, og derfor udbydes...