Mens transaktionsvolumen på ejendomsmarkedet sammenlagt steg i 2024, var der en nedgang på 16 pct., når det gælder kontorejendomme. Aarhus skiller sig imidlertid positivt ud på det felt, noterer EDC Erhverv Poul Erik Bech sig i en pressemeddelelse. Omsætningen i kontorejendomme i den østjyske storby steg fra 201,7 mio. kr. i 2023 til 931,1 mio. kr. i 2024, eller hele 361,6 pct., og kontor udgør sågar den næststørste ejendomstype målt på transaktionsvolumen i 2024.
Dan Honoré, erhvervsmægler hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger: ”Investorerne har længe ønsker at investere i kontorinvesteringsejendomme i Aarhus, men har været tilbageholdende grundet de seneste års rentestigninger. Efter renten er faldet, og forventningerne er yderligere rentefald, er investorerne begyndt at røre på sig, da afkastet for kontorejendommene igen hænger bedre sammen med renten.”
”Markedet har betydet, at sælgerne har været tilbageholdende med at udbyde deres ejendomme, da de ikke har kunne opnå den ønskede salgspris, hvilket er ved at vende igen. Det store transaktionshop inden for kontor i Aarhus skyldes bl.a. salget af Navitas til Anders Holch Povlsen, men det er også en indikation på, at både kontor- og erhvervsejendomsmarkedet generelt er på vej mod bedre tider,” uddyber Dan Honoré.
Kent Nielsen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, supplerer: ”Aarhus har fokuseret på at gøre byen mere attraktiv for virksomheder, bl.a. ved at fremme moderne og bæredygtige kontorbygninger. Byen har et par store uddannelsesinstitutioner, der gør det muligt for virksomheder at rekruttere nye, højtuddannede medarbejdere lokalt, så derfor skal kontorerne og faciliteterne også være derefter.”
Fremgangen i Aarhus ændrer dog ikke ved, at kontorejendommene langt fra har tidligere tiders popularitet hos investorerne. På landsplan var blot 14 pct. af transaktionsvolumen kontorejendomme. Nogle af de faktorer, som trak kontorejendomme i Aarhus op sidste år, trak også i resten af det danske ejendomsmarked.
”2024 så længe ud til at fortsætte de knap så gode tendenser fra 2023, men i takt med rentenedsættelserne i slutningen af året blev afstanden mellem køber og sælger mindre og et par store transaktioner nåede lige at komme med på falderebet. Derfor endte transaktionsvolumen for 2024 i hele landet også med at overstige 2023,” udtaler Joseph Alberti, analysechef hos EDC Poul Erik Bech.
Sponseret indhold
Boom i Aarhus: Handlen med kontorejendomme næsten firedoblet på et år
Af:
Business Review
Mest læste på BusinessReview.dk
No posts found
Podcast
Læs også
Hvis man som ejendomsselskab vil ramme en målgruppe af seniorer, hvis børn er flyttet hjemmefra, er det bedste bud at bygge lidt mindre...
Hvordan vil det påvirke et moderne, højt udviklet ejendomsmarked i Vesteuropa, at befolkningstilvæksten går i bakgear?Det spørgsmål...
En lagerejendom på Nokiavej i Horsens med over 63.000 kvm. – et areal svarende til rundt regnet ni fodboldbaner – har fået JYSK-koncernen...
No posts found
