Sponseret indhold

Boligpolitikken skal sikre fremtidens boligmarked

Copenhagen, Denmark - May 05, 2022: Aerial drone view of Christiansborg Palace and the former stock exchange building

Af:

EjendomDanmark er udkommet med et boligpolitisk udspil med tre pejlemærker til regeringens arbejde på det boligpolitiske område. Ambitionen fra EjendomDanmark er at skabe de rette rammer for fremtidens boligmarked.

De danske ejendomme danner ikke alene rammen om vores liv ejendomsbranchen understøtter også årligt 137.000 arbejdspladser. Derfor er det vigtigt med en boligpolitik, der skaber rammerne for investeringer i fremtidens boliger, bidrager til samfundsudviklingen og sammenhængskraften i landet samt løser de boligproblematikker, vi står over for.

”Boligmarkedet skal afspejle borgernes behov og præferencer. Vi kommer til at se en stigning i befolkningstilvæksten, og det vil medføre en efterspørgsel efter forskellige boligtyper på tværs af storbyer og provins,” udtaler Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark, og fortsætter:
”Udfordringen med den stigende boligmangel kræver handling fra politisk side. Det er vigtigt, at der tages højde for både borgernes boligpræferencer og økonomiske kunnen, såvel som der skal dannes stabile rammer for investeringer.”

Der bliver brug for flere boliger
Forskningsgruppen DREAM har i rapporten ”Demografi, socioøkonomi og boligstruktur i danske kommuner” beregnet, at antallet af husstande frem mod 2040 vil stige med 286.000, men samtidig viser analyser fra EjendomDanmark, at der er sket et fald i byggeriet.

Vi skal sikre, at der er boliger nok i fremtiden, og at de passer til danskernes behov gennem alle livets faser. Med denne ambition har EjendomDanmark udarbejdet et boligpolitisk udspil, der kan tjene som inspiration for regeringen.

”Boligpolitikken sætter rammerne for boligmarkedet og har derfor enormt stor betydning for danskernes liv. Vi skal sikre, at der bliver investeret i fremtidens boliger, for alle indikationer peger på, at vi har brug for flere boliger. Det er helt centralt for samfundet, og derfor kommer vi nu med vores indspark til, hvordan vi sikrer et mangfoldigt boligmarked med plads til alle,” siger Peter Stenholm.

EjendomDanmarks boligpolitiske udspil bygger på tre pejlemærker: Boligpolitikken skal tage udgangspunkt i fremtidens boligbehov, et mangfoldigt boligmarked er et godt boligmarked, og stabile rammer er nødvendige for fremtidens investeringer i boliger.

Fremtidens boligbehov
Boligpolitikken skal tage udgangspunkt i fremtidens boligbehov. Som følge af stigningen i husstande frem mod 2040 estimeres det, at der bliver brug for 317.000 flere boliger på tværs af landet. Investeringer i boliger skal derfor ske med udgangspunkt i borgernes behov gennem de forskellige livsfaser, så der bygges ansvarligt. Også rammerne for dialogen mellem kommunerne og investorerne skal styrkes, så byudvikling og borgernes behov kommer i fokus frem for kommunernes ønsker om at tiltrække specifikke borgergrupper.

Et mangfoldigt boligmarked
Der er brug for et mangfoldigt og fleksibelt boligmarked, der understøtter sammenhængskraften i Danmark. Et mangfoldigt boligmarked skal understøttes af positive incitamenter for flere boligtyper. Danskerne vælger boliger efter deres livsfase, økonomiske muligheder og tilgængeligheden af boliger i det område, de ønsker at bo i. Derfor skal der skabes en bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel.

Stabile rammer for fremtidens investeringer
Sikringen af fremtidens boligmarked vil kræve massive investeringer – både når det gælder udbygning af boligmassen og i arbejdet med den grønne omstilling. Ejendomsmarkedet har dog været bremset af stigende renter, øgede byggeomkostninger og større konkurrence om investeringsmuligheder. For at tiltrække investorer skal der fra politisk side skabes langsigtede stabile rammer for investering og økonomisk stabilitet.

Det siger regeringsgrundlaget
Regeringen anerkender behovet for fokus på boligområdet. I regeringsgrundlaget udtrykkes der et ønske om og et behov for at skabe et blandet boligmarked, hvor der er plads til både ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. Det glæder EjendomDanmarks adm. direktør sig over:

”Der er behov for et politisk samarbejde, når der skal skabes konkrete forandringer. Derfor er vi glade for, at regeringen har samme vision som os, når det gælder om at få skabt et sundt og alsidigt boligmarked, hvori der tages højde for borgere og fremtidens udfordringer. Der er nemlig brug for stabilitet på området, hvis vi skal skabe de bedste forudsætninger,” siger Peter Stenholm.

Mest læste på BusinessReview.dk

ecommerce101024
E-Commerce
lifescience 311024
Life Science
AGHercepTest mAb_GE001 Dako Omnis_Lab_8
Agilent Technologies: Globalt førende inden for kræftdiagnostik
Mie Bilberg
Luk e-hullet, handling er nødvendig
etf221024
Udfordringer og muligheder for det danske elnet 🔊

Podcast

Læs også

DK Hedehusene 2471_
CBRE: Stadigt flere logistiklejere kræver ”brunerabatter”
De nye mange nye logistikejendomme, der er opført, kommer som regel med en høj grad af bæredygtighed. Det har påvirket lejernes opfattelse...
Steffen-Bang-Olsen
Ændringer i planloven giver muligheder og stiller krav til grundejere, udviklere og investorer
Folketinget vedtog kort før årsskiftet et lovforslag, der trådte i kraft den 1. januar 2024 og som bl.a. vil danne grundlag for ny...
Herning city in the center where cars are abandoned
Nyt udspil fra EjendomDanmark: Tre initiativer skal gøre op med dækningsafgiften og beskytte erhvervslivet
EjendomDanmark lancerer et politisk udspil med tre konkrete forslag til at reformere dækningsafgiften, som i lyset af de foreløbelige...