Efter nogle år, hvor høje materialepriser, høje renter og generel usikkerhed har fået bygherrer til at aflyse eller udsætte byggeprojekter,
har de nu fået mere mod på tilværelsen. Det viser det årlige bygherrebarometer fra Bygherreforeningen og Byggefakta.
For bygge- og anlægssektoren som helhed kan 2025 blive et rekordår.
I praksis har der mere eller mindre været et byggestop for boliger i de seneste tre års tid. Men ifølge det årlige bygherrebarometer, som kommer på gaden i dag, torsdag, kan vi i 2025 vende tilbage til noget mere normalt.
Barometret bliver udgivet af Bygherreforeningen i samarbejde med Byggefakta. Sidstnævnte indsamler møjsommeligt data om alle planlagte byggeprojekter, der har en værdi på over 40 mio. kr.
Overordnet regner Byggedata sig frem til, at der vil være stor vækst i grupperne ”energi og renovation” og ”anlægsarbejder”. Men det er interessant, at der også er et bidrag til væksten fra den største gruppe af dem alle: Boligbyggeri.
Her er omfanget af nye projekter ellers skrumpet de seneste to år, og nok så slemt: Mange af de projekter, der var planlagt, røg ned i skuffen igen. Realisationsprocenten er faldet hvert år siden 2017, og sidste år nåede den helt ned på 42 pct.
Men i år er den steget til 49 pct., og det kunne tyde på, at boligbyggeriet faktisk allerede er trillet i gang igen.
Fremgang i København og på Sjælland
Jesper Malm, kommunikationschef i Bygherreforeningen, er tydelig om ikke at oversælge den fremgang, der nu er synlig på radaren. Det er ikke sådan, at der pludselig er en kæmpe optimisme, understreger han. Man ser bare mere lyst på tingene, end man har gjort. Der er også steder, hvor der ikke er nogen fremgang at spore. Det gælder f.eks. i Aarhus, hvor der i en periode blev bygget så mange boliger, at der endnu er problemer med tomgang.
Fremgangen er isoleret til København og visse byer på Sjælland, f.eks. Holbæk, hvor Novo Nordisk ekspanderer. Men i Østdanmark har pausen i boligbyggeriet også været paradoksal, fordi der faktisk var brug for de boliger, det handlede om. I lyset af høje materialepriser og renter var der bare ikke rigtigt nogen, der ville binde an med at opføre dem.
Mere stabilitet
”Materiale- og energipriserne har stabiliseret sig. Det samme har renterne, og det er for mange den afgørende parameter. Skal du låne til en høj rente, kan du ikke få pengene hjem igen,” siger Jesper Malm.
Men stabiliteten i sig selv er måske det mest afgørende. Den måtte man kigge i vejviseren efter for to-tre år siden, da tilstoppede logistikkæder bevirkede mangelsituationer og prisstigninger på materialer, samtidig med at en mere generel inflation sendte renterne op, uden at nogen kunne forudsige hvor højt.
”Vi har set, at dem, som skulle give tilbud på et arbejde, regnede en risiko ind i priserne. De ville ikke risikere at hænge på langt højere omkostninger, end de kunne forudse. Nu ved man igen i højere grad, hvad man køber. Man kan bedre forudsige priser og lønninger,” siger Jesper Malm.
Mere ro på
Blandt dem, som har fået mod på at bygge boliger igen, er PensionDanmark Ejendomme. Pensionsselskabet står til at blive fjerdestørste private bygherre i 2025, efter European Energy, Better Energy og A. Enggaard.
Byggefakta har registreret byggeprojekter for 1,5 mia. kr., fordelt på otte projekter, hos PensionDanmark.
”Der er overvejende tale om boligprojekter, i nogle tilfælde i kombination med erhverv eller plejehjem. Det drejer sig om byggerier i Aarhus, Helsingør, Albertslund, Lyngby, Brøndby og Valby. I alt forventer vi at have byggestart på cirka 850 boliger i det kommende år,” oplyser Marius Møller, direktør i PensionDanmark Ejendomme, i en skriftlig kommentar.
”De projekter, vi har byggestart på i 2025, er i vid udstrækning planlagt og besluttet flere år tilbage. Når det er sagt, så er der kommet mere ro på både renteudviklingen og byggepriser, hvilket alt andet lige giver et bedre fundament for planlægningen af fremtidige projekter,” fortsætter han.
Lettelse i den almene sektor
En joker for så vidt angår boligbyggeriet er, at det ikke kun er private bygherrer, der forbereder sig på at gå i gang igen. De almene boligselskaber er måske endnu mere utålmodige efter at komme i gang, og fire af dem er på listen over de forventede ti største bygherrer i 2025, på tværs af alle sektorer: KAB, Boligkontoret Danmark, Lejerbo og DAB.
For de almene boligselskaber er situationen, at deres byggeaktiviteter gennem nogle år har ligget underdrejet, fordi de såkaldte maksimalpriser – forenklet sagt den pris, almene boliger må opføres til – endnu ikke var korrigeret for stigningen i materialepriserne for nogle år siden.
Nu er korrektionen omsider i gang, og realisationsprocenten er for de almene boligselskabers vedkommende steget til 58 pct. i 2024, efter at have været så lav som 34 pct. i 2023. Og nye projekter lægges ind i pipelinen.
”Vi forventer en større regulering af maksimumbeløbet, og derfor sættes flere nybyggerier i gang, er en anonym bygherre fra den almene sektor citeret for at sige i bygherrebarometret.
Næste hurdle for de almene boligselskaber er dog, at kommunerne stiller med nødvendig finansiering.
Store klima-investeringer
Helt overordnet kan bygge- anlægsbranchen glæde sig over, at 2025 står til at blive et rekordår. Pipelinen af projekter til en værdi på over 40 mio. kr. er på 155 mia. kr. Målt i inflationskorrigerede priser var det ganske vist en lidt større pipeline, man så ind i 2022, da man kiggede på udsigterne for 2023. Men det år var der altså mange projekter, der senere blev udskudt på grund af den usikre situation. Selv om boligbyggeri er den klart største enkeltgruppe under byggeriet, handler den samlede byggeaktivitet om meget andet end boliger, og at se top ti-listen over de største bygge- og anlægsprojekter, der er planlagt for 2025, er næsten som at se et stykke samtidshistorie:
Øverst ligger etableringen af skybrudstunneller ved Svanemøllen, til en samlet pris af 2,7 mia. kr. Dernæst følger opførelsen af en power to x-fabrik i Esbjerg – altså en fabrik, der omdanner strøm fra vindmøller og solceller til flydende brændstof. På tredjepladsen finder man akuthuset til Bispebjerg Hospital. Længere nede på listen finder man to solcelleanlæg i henholdsvis Lem og Rødby, samt Novo Nordisks opførelse af en administrationsbygning i Måløv. Først på 9.- og 10.-pladsen kommer boligprojekter; de er begge almene, og det ene af dem handler om omdannelsen af Gjellerup-kvarteret i Brabrand.
Afventer investeringer i forsvar
Byggebranchen står heller ikke til at blive kriseramt i de følgende år. Det kan være, at Novo Nordisk og dets underleverandører efterhånden får bygget færdigt, og at lavere befolkningstilvækst lægger låg over behovet for boliger.
Til gengæld er de trecifrede milliardbeløb, der er sat af til at styrke forsvaret, endnu knapt synlige, selv om en god portion af pengene skal gå til at opføre nye ejendomme. Investeringerne i energianlæg står heller ikke til at tage af lige foreløbigt.
