Mindre end en tiendedel af kontorarealet i København er certificeret for bæredygtighed, viser en opgørelse fra CBRE.
Det er noget mindre end i sammenlignelige byer. Hverken lejere eller udlejere har rigtigt vænnet sig til at bruge redskabet.
Allerseneste tal fra CBRE viser dog, at tomgangen i de certificerede lokaler er faldt markant siden sidste år.
I teorien er det smart: Mange virksomheder lægger vægt på bæredygtighed, når de vælger kontorlokaler, og ejerne af disse kontorer kan med en certificering dokumentere, at de lever op til tidssvarende standarder.
I praksis er det imidlertid aldrig rigtigt kommet til at fungere sådan i Danmark, viser en analyse fra CBRE. Under 10 pct. af kontorarealet i Byen København (der også omfatter Frederiksberg, Dragør og Tårnby) er bæredygtighedscertificeret. I Aarhus er det blot lidt over 5 pct. af arealerne der er certificerede.
Det er lavere end i næsten alle de andre vesteuropæiske byer, som CBRE har undersøgt. I Berlin er tallet f.eks. ca. 15 pct., i Bruxelles ca. 17 pct., i Oslo 20 pct., i Amsterdam 29 pct., og i Helsinki 31 pct.
Da en stor del af nybyggeriet over det seneste årti er født med en certificering, typisk den danske DGNB-certificering, betyder det, at ikke mange har gjort sig ulejligheden af at certificere ældre kontorejendomme.
Faldende tomgang
CBRE’s undersøgelse viser da også, at det ikke er sådan, at certificerede lokaler bliver revet væk, når de bliver udbudt. For et år siden var tomgangen i de certificerede kontorlokaler i København således hele 17 pct., mod på det tidspunkt under 7 pct. i hele byens kontormasse, ifølge Ejendomstorvet.dk.
Det er dog blevet væsentligt bedre i mellemtiden, viser nye tal, som CBRE har beregnet for EJENDOMME. Nu er tomgangen i kontorejendomme med certificering 9,2 pct., mens tomgangen i alle kontorejendomme senest er opgjort til 7,2. Men der er stadig et stykke vej til certificeringernes gennembrud. Dragana Marina, analysechef i CBRE, forklarer det med, at aktørerne i København aldrig rigtigt har vænnet sig til at bruge certificeringerne. Udlejerne – ofte pensionskasser – vil mere almindeligt lægge deres fokus på energiforbruget i ejendommene. Lejerne vil gerne have bæredygtighed, men de har prioriteter, der kan være endnu vigtigere for dem.
”Det er ikke givet, at en certificering gør, nemmere at leje ejendommen ud, hvis den ligger forkert, f.eks. i et mindre attraktivt kvarter. Det ser vi ikke bare i København, men også i f.eks. Paris. Balancen mellem lokation og bæredygtighed er svær at opnå, men det er den, virksomhederne stræber efter, og hvis de er nødt til at gå til et mindre attraktivt område, vil de lægge vægt på en certificering for bæredygtighed,” siger Dragana Marina.
Hun tilføjer, at også omkostninger gør en forskel. En certificering kan være dyr, og hvis man vurderer, at den alligevel ikke gør den store forskel, kan man fravælge den.
Certificering af ét lokale
Ejerne af kontorejendomme kan dog snart komme til at opleve, at de får mere for pengene med en certificering.
En del globale virksomheder med kontorer i mange lande kræver, at alle deres lejemål skal være bæredygtighedscertificerede. Det gælder f.eks. CBRE selv. Og måske endnu mere vigtigt: Internationale investorer, der køber ejendomme, vil ofte også kræve det.
”Vi kan se, at mange af vores kunder kigger mere aktivt på certificering, fordi det også hjælper efterfølgende, hvis man skal sælge ejendommen. Det gælder især, hvis ens målgruppe er internationale investorer. De kan godt lide certificeringer. Sidste år var kontormarkedet stille, og de fleste investorer var danske, og for dem var det måske ikke så stort et krav. Men markedet er på vej op igen,” siger Dragana Marina.
Det hjælper måske også på sagen, at Rådet for Bæredygtigt Byggeri, der udbyder DGNB-certificeringerne i Danmark, siden april sidste år har tilbudt en løsning – DGNB Rum – hvor en udlejer kan få certificeret helt ned til et enkelt lokale, i forbindelse med at man renoverer det.
