Sponseret indhold

Aros Forsikring sælger historisk trofæejendom i Aarhus og flytter til sydhavnskvarter

PR-foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus

Af:

En stor, smuk ejendom på Park Allé 1 i Aarhus er solgt. Efter 30 år i Aros Forsikrings hænder har det lokale forsikringsselskab besluttet sig for at sælge ejendommen. Det sker, fordi man medio 2026 samler alle aktiviteter i Aarhus i Sydhavnskvarteret i et nybygget domicil, oplyses det i en pressemeddelelse fra EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, der både har formidlet salget af ejendommen på Park Allé 1 og hjulpet Aros Forsikring med at finde det nye domicil.

Aros forventer at flytte om et års tid. Baggrunden for flytningen er, at selskabet har oplevet betydelig vækst og nu er vokset ud af de eksisterende rammer. ”Vi ønsker at samle alle medarbejdere i Aarhus i vores kommende kontor i Sydhavnskvarteret. Det handler om rettidig omhu, så vi er klar til at rykke ind i de nye rammer, når de står klar medio 2026,” siger Morten Dissing, adm. direktør i Aros Forsikring.

I dag er det kun et mindre salgsteam, der arbejder i ejendommen i Park Allé 1. Langt de fleste medarbejdere sidder i stedet på et kontor i Viby. Den nye ejer af den solgte ejendom er underrettet om, at Aros Forsikring har planer om at flytte alle aktiviteter til Sydhavnskvarteret, hvilket også afspejler sig i lejekontrakten.

”Vi glæder os utroligt meget til at flytte ind i vores kommende kontor i Sydhavnskvarteret og være en del af en ny, pulserende bydel. Vi ønsker at skabe en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere, og her spiller beliggenheden en stor rolle. Der er let adgang til Sydhavnskvarteret med både bil og offentlig transport, så vi er glade for at kunne tilbyde vores medarbejdere de bedst mulige rammer, som vi mener er afgørende i ønsket om at tiltrække og tilknytte de mest kompetente medarbejdere,” siger Morten Dissing. Køber af den markante ejendom på Park Allé 1 er Michael Holm, der er stifter og ejer af det aarhusianske software- og systemudviklingsfirma Systematic. Ejendommen indeholder 11 angiveligt ”superflotte og velindrettede” lejligheder samt fem erhvervslejemål fordelt på 2133 kvm.

Henrik Frost Sørensen, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, udtaler: ”Park Allé 1 er ikke bare en markant og smuk ejendom. Det er en trofæejendom ved en af byens mest centrale og travle knudepunkter for privat- og offentlig trafik med busstoppested og banegården lige om hjørnet. Ejendommen fremstår stadig med sit oprindelige og mondæne udtryk her næsten 100 år efter opførelsen, hvilket gør den til en unik skikkelse i det aarhusianske bybillede.”

Mest læste på BusinessReview.dk

Christian Keldsen udendørs 1 1
Grønlands erhvervsliv er under forandring
London[42346]--
Europæiske ejendomsinvestorer har fokus på sikre og modne markeder
kalvebod_faelled_orestad4-large
Fem nye proptech-løsninger, der kan hjælpe dig mod en mere bæredygtig bygningsdrift
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag

Podcast

Læs også

Papirøen
Ny rapport: Det er en myte, at seniorer i parcelhuse drømmer om storbylivet
Hvis man som ejendomsselskab vil ramme en målgruppe af seniorer, hvis børn er flyttet hjemmefra, er det bedste bud at bygge lidt mindre...
Birmingham
Faldende indvandring på vej til at udfordre det britiske ejendomsmarked
Hvordan vil det påvirke et moderne, højt udviklet ejendomsmarked i Vesteuropa, at befolkningstilvæksten går i bakgear?Det spørgsmål...
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
En lagerejendom på Nokiavej i Horsens med over 63.000 kvm. – et areal svarende til rundt regnet ni fodboldbaner – har fået JYSK-koncernen...