Folketinget vedtog kort før årsskiftet et lovforslag, der trådte i kraft den 1. januar 2024 og som bl.a. vil danne grundlag for ny praksis for krav til dele- og elbilpladser i lokalplaner hos kommunerne. Vi fremhæver her en række væsentlige ændringer i loven, der har betydning for grundejere, udviklere og investorer.
Nye krav til dele- og elbilpladser samt tilhørende infrastruktur
Den tidligere planlov manglede klare regler for, hvordan kommunerne kunne inkludere bestemmelser om parkering i lokalplaner. Med den nye planlov er dette ændret, og kommunerne har nu mulighed for at fastsætte detaljerede bestemmelser om parkeringsforhold. Dette inkluderer antal, beliggenhed og udformning af parkeringspladser til forskellige anvendelser i lokalplanområdet, samt krav om etablering af infrastruktur for alternative drivmidler til transport i tilknytning til parkeringspladser. Dette giver bl.a. mulighed for, at kommuner kan stille krav om parkeringspladser til dele- og elbiler i lokalplaner. På denne baggrund har Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune udarbejdet et forslag af 10. juni 2024 til niveau for, hvor stor en andel af parkeringspladserne i nye lokalplaner, der skal reserveres til el- og delebiler.
Ifølge det nye forslag vil Københavns Kommune under udarbejdelse af kommende lokalplansforslag som udgangspunkt stille krav om at:
mindst 5% af parkeringsdækningen til boliger og større byudviklingsområder med blandet bolig og erhverv skal reserveres til delebiler på tværs af byen, alle delebilspladser skal forbeholdes delebiler på el, mindst 20% af parkeringspladserne i lokalplaner til alle anvendelser skal reserveres til elbiler, alle parkeringspladser skal forberedes til el uanset antallet af pladser, og der skal opsættes mindst én ladestander for hver femte parkeringsplads. Disse krav vil få stor betydning for udviklingen og omdannelsen af byudviklingsområder i Københavns Kommune, og det forekommer sandsynligt at landets øvrige kommuner også vil udarbejde tilsvarende ny praksis med fokus på den grønne omstilling.
Midlertidig anvendelse af arealer i byzone
Med ændringerne af planloven har kommunerne fået udvidede beføjelser til at tillade midlertidig anvendelse af visse arealer i byzoner. Kommunalbestyrelsen kan i en lokalplan fastsætte bestemmelser om midlertidig anvendelse af arealer, der ligger i byzone.
Der kan ifølge lovbemærkningerne alene lokalplanlægges for midlertidig anvendelse af:
- Byzonearealer, der ikke er lokalplanlagte
- Byzonearealer, hvor en ældre lokalplan eller byplan-
vedtægt endnu ikke er erstattet af en ny lokalplan, og - Byzonearealer, hvor der er vedtaget en ny lokalplan,
som endnu ikke er realiseret
Den midlertidige anvendelse skal begrænses til højst 10 år, men kan forlænges med op til 5 år ad gangen ved dispensation fra kommunalbestyrelsen. Der er ingen begrænsning for antallet af forlængelser. Tidligere kunne midlertidig anvendelse kun tillades i op til 3 år, med undtagelse af studieboliger, som havde en grænse på 10 år. Midlertidig anvendelse vil kunne ske til f.eks. studieboliger, boliger til socialt udsatte, midlertidige bygninger til skoler og daginstitutioner, samt vedvarende energianlæg, m.v.
Grundejere, udviklere og investorer vil i forbindelse med udvikling og omdannelse af f.eks. tidligere industriområder eller jernbanearealer beliggende i byzone få mulighed for at sikre en mere effektiv udnyttelse af disse arealer i perioden frem til at den varige ændrede anvendelse af arealerne kan gennemføres.
Lejeindtægterne, der kan genereres fra den midlertidige anvendelse af arealerne i perioden frem til at et omdannelsesprojekt kan endeligt gennemføres, vil kunne bidrage væsentligt til at reducere liggeomkostninger for udviklere og investorer og dermed gøre sådanne projekter mere attraktive at gennemføre.
Det er dog vigtigt at understrege, at den midlertidige anvendelse fortsat skal ske inden for planlovens almindelige regler, herunder regler om planlægning for miljøfølsom anvendelse. Det betyder, at f.eks. midlertidige boliger, skoler, daginstitutioner mv. kun må placeres i områder, hvor eksempelvis regler om påvirkning fra støj og forurening mv. ikke er til hinder herfor.
