Selv om der bliver flere og flere seniorer, står næsten hver tiende almene ældrebolig tom. Boligerne, som er beregnet til ældre, der ikke har brug for pleje, stammer ofte fra en anden tid, hvor de ældre havde andre ønsker, for eksempel til boligens størrelse og beliggenhed. Også i fremtiden vil præferencerne ændre sig, og det gør nye investeringer i seniorboliger, private eller almene, risikable.
”Vil ministeren redegøre for, hvorledes kommuner vil kunne understøtte, at seniorer lettere kan flytte fra store boliger til mindre boliger, der er bedre egnet til at blive ældre i, og dermed frigive de store familieboliger til nye børnefamilier?”
Dette spørgsmål stillede Søren Egge Rasmussen, boligfører i Enhedslisten, før jul til social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen. I hendes svar redegør hun for, hvad kommunerne kan gøre i henseende til bl.a. lokalplaner og støtteordninger.
Men et dyk ned i området antyder, at det måske ikke er så enkelt, som det antydes i Søren Egge Rasmussens spørgsmål. Det store spørgsmål er, om det overhovedet er relevant med en særlig kategori af boliger, som folk bor i, fra de er omkring pensionsalderen og til de har brug for en egentlig plejebolig.
Konverteres til almindelige boliger
Tal fra Danmarks Statistik viser i hvert fald, at et eller andet ikke er, som man kunne forvente. Mens der løbende bliver bygget nye plejeboliger, er der således fra 2010 til 2022 sket et fald i antallet af ældreboliger, fra et niveau på ca. 35.000 enheder. Derefter er Danmarks Statistik helt holdt op med at tælle.
Faldet i antallet af almene ældreboliger frem til 2022 er ikke stort, men det skal ses i lyset af, at antallet af 70-årige (som kan bruges som en indikator på behovet) i samme periode er steget med 31 pct., og at det ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil blive ved med at vokse frem til 2037. Så hvorfor er det, der bliver nedlagt flere almene ældreboliger, end der bliver opført? Ifølge Solveig Råberg Tingey, viceadm. direktør i BL, som er de almene boligselskabers interesseorganisation, er emnet ikke undersøgt til bunds, men der er nogle sammenhænge, som er åbenbare.
Især har det betydning, at det langt fra er alle steder i landet, at der er så stor søgning på boliger, som der er i hovedstaden. En del andre steder mangler der simpelthen efterspørgsel på traditionelle ældreboliger, og de almene boligselskaber, der ejer dem, har i samarbejde med kommuner ommærket og konverteret en række af dem til almindelige boliger.
Elevatorer er blevet et krav
”Vi har faktisk næsten 3000 tomme almene ældreboliger. Det er en udfordring nogle steder i landet. En af forklaringerne er, at boligernes placering og indretning ikke i sig selv imødekommer de behov, der er blandt ældre i dag. Det kan f.eks. handle om beliggenhed i mindre tætbefolkede områder, hvor der er langt til f.eks. sundhedstilbud, men det kan også handle om boligernes størrelse, hvor flere i dag ønsker en større bolig med mere end ét værelse,” siger Solveig Råberg Tingey.
Hun tilføjer, at også fraværet af en elevator kan gøre nogle eksisterende ældreboliger mindre attraktive. Det er en forholdsvis ny ting, at en elevator ikke blive betragtet som en luksus, men som en naturlig facilitet i en etageejendom, hvor der bor ældre mennesker.
Så kunne man selvfølge bygge nye ældreboliger, så de passer til den nutidige efterspørgsel. Men det er en risikabel investering, fordi de ældres ønsker og behov er under konstant forandring, og man ved ikke, hvordan de vil være om 10 eller 20 år.
”Det er en vanskelig opgave at sikre, at man har de rigtige boliger i forhold til behovet, fordi behovene blandt seniorer er så mangeartede. Hele plejebehovet er jo også udskudt, fordi vi i dag lever længere og har flere år med et bedre helbred, end man havde tidligere. Seniorlivet er blevet mere fleksibelt,” siger Solveig Råberg Tingey.
Behov for renovering
Det hele gør, at de almene boligselskaber også ønsker at arbejde med boligløsninger med større fleksibilitet og anvendelse.
”Vi ved, at de fleste gerne vil blive boende i eget hjem længst mulig tid. Derfor arbejder man også med at tilpasse og renovere almene familieboliger, så de bliver tilgængelige for ældre og egnet til, at de f.eks. kan modtage hjemmehjælp, hvis behovet opstår. I det hele taget ser vi i højere grad et behov for at få tilpasset de eksisterede boliger, så de også imødekommer behovene hos seniorer,” siger Solveig Råberg Tingey.
Private ser efterspørgslen
I Danmark er det endnu kun den almene boligsektor og kommunerne, der i større stil byder sig til med boliger til ældre. Det sætter sig også sine tydelige spor på boligmarkedet: En undersøgelse fra BL viser, at når seniorer flytter til deres sidste bolig, vælger 37 pct at flytte ind i en almen bolig, mens kun 27 pct. af dem bor i en almen bolig forud for den sidste flytning.
Tallene inkluderer også egentlige plejeboliger – mange plejehjem er organiseret som afdelinger i almene boligselskaber. Men alligevel er det tydeligt, at selv om mange som nævnt ønsker at blive så længe som muligt i den bolig, hvor de har boet det meste af deres voksenliv, er der også mange, der har et behov for, eller et ønske om, at få en anden bolig, når de nærmer sig pensionsalderen, og de stadig er friske og rørige.
Denne efterspørgsel har de private ejendomsinvestorer også for længst set. I den private sektor omtales ældreboligerne lidt mere hensynsfuldt som seniorboliger, og på det felt bliver der eksperimenteret en del.
Det kan f.eks. handle om, hvor boliger skal ligge – vil seniorerne gerne bo på tæt på naturen eller tværtimod inde i byen? – eller om at kombinere seniorboliger med plejeboliger, så en senere flytning fra ældre- til plejebolig bliver forholdsvis gnidningsfri.
En europæisk tendens
Også i udlandet har investorer kig på den voksende gruppe af seniorer.
I årets udgave af rapporten Emerging Trends i Real Estate, Europe, fra PwC og Urban Land Institute rangerede respondenterne således ”retirement / assisted living” som den 7. mest interessante underkategori at investere i på ejendomsmarkedet.
Det var dog to pladser ned i forhold til de to foregående år. Måske er der også i den private sektor flere, der er nået til den konklusion, at man ikke først og fremmest skal reagere på det stigende antal ældre ved at opføre flere ældreboliger, men ved i højere grad at opføre almindelige boliger på en måde, så de også er attraktive for ældre.
