Københavns Kommune indvier stor nordvest-gårdhave med klimasikring
Selv om de seneste somre har været relativt tørre, peger den langsigtede trend for regnmængderne stadig opad. Derfor skal anlæg være i stand til at håndtere større mængder vand. Det gælder også gårdhaver, og præcis en sådan er centrum for et projekt, som Københavns Kommune netop har indviet i Nordvestkvarteret.
”Tomsgårdsvej – Fremtidens Gårdhave” lyder navnet på det 6400 kvm. store projekt, der er designet af landskabsarkitekterne SLA og ingeniørfirmaet Niras. Der er bl.a. lagt vægt at begrænse CO2-udledning i forbindelse med anlægsarbejdet, så man ikke unødigt bidrog til de klimaændringer, man netop garderer sig mod følgerne af. Projektet omfatter f.eks. en klimavæg lavet af stampet sjællandsk ler og en regnvandstrappe udført af genbrugte mursten fra Rigshospitalet (trappen skjuler områdets massive trafikstøj med rislende vand).
Gårdhaven er udformet som et bølgende, biodiverst naturlandskab med 195 nye træer og buske, 92 nye plantearter, en 450 meter lang ”eventyrsti”’, skovlegepladser, hængekøjer og et orangeri. Og så altså vandtrappen.
”Tomsgårdvejs gårdhave er omgivet af veje med rigtig meget trafikstøj, der desværre er alt for høj til, at vi kan fjerne den. Så vi fandt i stedet på at overdøve den med naturens egne lyde. Det har vi bl.a. gjort ved at plante en tæt stammeskov af bævreasp, da deres bladstruktur netop skaber en behagelig raslen i vinden,” udtaler Mette Skjold, partner i SLA.
Projektet er medfinansieret af HOFOR, Bolig- og Planstyrelsen og andelsforeningen Storgården. Sidstnævnte er ejer af grunden.
Højesteret stadfæster: Skattemyndigheder kan se bort fra egne vurderinger
Det har længe været kendt, at skattemyndighedernes ejendomsvurderinger ofte er vinde og skæve. Men mellem ejerne af ejendomme var det indtil for ikke så mange år siden en gængs opfattelse, at de trygt kunne bruge de fejlbehæftede vurderinger, hvis det var til deres egen fordel. Opfattelsen var funderet på, at domstolene hidtil havde fastholdt det princip, at borgerne skulle kunne stole på, at en afgørelse – herunder en ejendomsvurdering – forpligtede myndigheden selv.
I de senere år er der imidlertid kommet skår i trygheden. Højesteret traf forrige uge endelig afgørelse i en af de vigtige sager i den forbindelse, og her nåede man frem til, at det var berettiget, at daværende Skat i 2014 i et konkret tilfælde så bort fra den ejendomsvurdering, man selv havde udsendt.
I sagen havde fem døtre arvet en ejendom og betalt afgift af vurderingsbeløbet på 1,6 mio. kr. Inden de formelt nåede at overtage ejendommen, havde de imidlertid solgt den videre for 5 mio. kr. Skat mente nu, at dette var den reelle værdi, som døtrene skulle betale afgift af. Landsskatteretten gav dem ret, mens skattemyndigheden fik medhold i landsretten, og nu altså også i Højesteret. Det intuitive i selve sagen er klart nok: Hvis arvingerne havde fået medhold i sidse ende, havde det været meget heldigt for dem. De kunne spare en afgiftsbetaling, som de åbenlyst skulle have betalt, hvis ejendomsvurderingen havde været af en bedre kvalitet.
Mere interessant for ejendomsbranchen er det således måske, at Højesteret ikke finder det godtgjort, at der nogensinde har været en administrativ praksis for, at en ejendom altid kan overdrages til den offentlige vurdering, plus/minus 15 pct. Trygheden var altså til dels en illusion. Denne passus i dommen skal nok vække hovedbrud rundt omkring på advokatkontorerne, efterhånden som de nye ejendomsvurderinger bliver implementeret.
Høje energipriser får tidligere års grønne investeringer til at give bonus
Før corona og krig var grøn omstilling et af de vigtigste temaer i ejendomsbranchen. På det tidspunkt var det endnu i høj grad et spørgsmål om at vise samfundsansvar, og det var usikkert, i hvilket omfang investeringerne i energieffektivitet kunne betale sig i en streng økonomisk forstand. Men med de højere energipriser er der kommet en bonus til dem, der tidligt sprang med på den grønne vogn. Hvor voldsomt dette er, fremgår af en undersøgelse blandt 250 europæiske ejendomsinvestorer, som analysefirmaet Deepki har foretaget.
For det første vurderer et stort flertal af respondenterne, at de grønne ejendomme nu handles med en betydelig pris-præmie i forhold til de ejendomme, som man ikke har gjort en særlig indsats for at hæve op til gode energistandarder. Over halvdelen mener, at præmien er over 10 pct.
Modsat forudses et stort udskilningsløb i bunden: Hele 82 pct. forventer, at de mindst energieffektive ejendomme vil blive forladt af lejerne og stå tomme tilbage, med store tab til følge for ejerne. Nogle af respondenterne hører selv til den sidste gruppe. 18 pct. forventer således stigninger i energiomkostningerne på 70-90 pct., hvor en forventet stigning på 50 pct. er det mest almindelige.
”Virksomheder over hele Europa opgør deres omkostninger ved energikrisen, og kommercielle ejendomsselskaber er ingen undtagelse. Men frem for at stoppe med at investere, skrider selskaberne til handling, enten ved at fremskynde planer om energiforbedringer i bygninger, eller ved at skille sig af de ejendomme, der har dårlig performance,” konkluderer Vincent Bryan (billedet), adm. direktør i Deepki, der sælger it-løsninger til at monitorere ESG-relaterede områder.
