3 HURTIGE

Af:

PR-foto: Bygherreforeningen

Hver anden bygherre aflyser byggerier som følge af krise

52 pct. af alle bygherrer forventer at aflyse byggeprojekter i resten af 2022 på grund af prisstigninger i byggeriet, lyder det i en helt ny undersøgelse foretaget blandt Bygherreforeningens medlemmer, der tæller offentlige, private og almene virksomheder. Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse. Medlemmerne repræsenterer de professionelle indkøbere af byggeri i Danmark – en gruppe som hvert år investerer i et trecifret milliardbeløb i byggeri og anlægsprojekter. Bygherreforeningens spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i sidste uge af april 2022, og den viser og, at 43 pct. allerede har aflyst projekter i år. Hele 89 pct. angiver, at grunden til at aflyse er, at budgetterne ikke holder. 

”Priser på stål, træ og andre materialer samt energi er steget voldsomt det seneste år. Usikkerheden om prisudviklingen, koblet med forsyningsproblemer, gør, at vores medlemmer får markant højere priser ind fra entreprenørerne, når de skal bygge. Særligt for mange af vores offentlige og almene medlemmer sprænger det budgetterne, og byggeprojekterne bliver derfor sat på pause eller helt aflyst,” udtaler Bygherreforeningens direktør Henrik L. Bang.

Han fortæller, at der er stor usikkerhed i markedet. Bygherreforeningens medlemmer oplever entreprenører, som afgiver tilbud med ekstra høje priser. Også priser, som ikke alene kan begrundes af konstaterede prisstigninger på de enkelte materialer. Entreprenørerne frygter, at priserne vil stige endnu mere, så de vil stå tilbage med et tab.

Foto: Antony Slumber

PropTech Symposium havde fokus på datadrevne, bæredygtige løsninger

Flere end 250 deltagere lagde mandag vejen forbi PropTech Symposium 2022, der for anden gang blev afholdt af PropTech Denmark. Nikolaj Kirkes Kunsthal i København dannede på smuk og majestætisk vis rammen om eventet. De gennemgående temaer var den fælles opgave, som ejendomsbranchen står overfor i forbindelse med dels at bygge, men også at renovere og genopbygge bygninger og ejendomme på bæredygtig vis. Samtidig er der et stigende krav efter data, som kan bruges til at gøre bygningerne smartere og mere klimavenlige.

Blandt talerne var Antony Slumbers (billedet), der kom med ti bud på fremtidsudsigterne for ejendomsbranchen. Herunder pegede han på, at branchen i højere grad går fra at sælge et produkt til at levere en service, hvor fleksibilitet og skræddersyede løsninger vil vinde frem. En af Antony Slumbers pointer er, at aktører på ejendomsmarkedet endnu er duperede over alle de data, de nemt kan skaffe via moderne digitale systemer. Der bliver brugt mindre krudt på at sikre, at disse data faktisk også er nyttige, og at de er tilgængelige over for dem, der kan bruge dem til noget i praksis.

Slumbers er heller ikke imponeret over de nøgletal (KPI’er), der bliver brugt i ejendomsbranchen. Ofte udtrykker de indbyrdes modstridende målsætninger hos forskellige aktører, i stedet for at man udvikler nogle nøgletal, der sammenfatter fælles interesser. 

PR-foto: DEAS

DEAS i nyt samarbejde – tilbyder leje af kontormøbler

Fleksible kontorer, hvor lejerne hurtigt kan skrue op og ned for pladsen, går sin sejrsgang. Men det vil også være en fordel, hvis virksomheder hurtigt kan ændre på indretningen. Dét er tankegangen bag en ny ydelse, som DEAS tilbyder i et strategisk samarbejde med virksomheden Nornorm, der tilbyder virksomheder kontormøbelløsninger baseret på en abonnementsmodel.

”Digitalisering og bæredygtighed er vigtige dagsordner for os. Vi tør gå nye veje, og i vores nye partnerskab med Nornorm kombinerer vi de to. Samtidig gør vi en forskel og tager ansvar for at forbedre vores lejeres hverdag i deres lejemål. Ved at realisere nogle af de mange protech-muligheder og handle innovativt bliver vi en endnu stærkere rådgiver,” udtaler Rikke Lykke, Group CEO i DEAS.

Nornorms produkt vil blive implementeret som en særlig service i office management-platformen Good Monday, som DEAS Group opkøbte i marts.

”DEAS har en volumen, kundebase og viden, som vi kan drage fordel af i arbejdet med at udbrede og skalere vores tilbud. Og Good Monday er den perfekte platform og udgangspunkt for at tilbyde vores løsning til en udvidet målgruppe,” udtaler Anders Jepsen, stifter og CEO i Nornorm.

Når en lejer ændrer i sit abonnement, vil de møbler, der bliver til overs, sat i stand og sendt til en anden kunde. På den måde kan man på sigt undgå det spild, der ligger i, at udmærkede kontormøbler blot bliver kasseret.

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
thumbnail_20220223_JSU0133
Betalingsløsninger suger alt for mange penge ud af forretningen
Screenshot 2024-03-13 at 08.23
Cybersikkerhed Epaper

Podcast

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Nationalbanken Risikoråd: Solide ejendomskunder, trods afmatning i markedet Ejendomsbranchen har ofte en fremtrædende...
ÆNDRING TIL EJENDOMSSKATTELOVEN OG EJENDOMSVURDERINGSLOVEN SENDT I HØRING - Billede Berlingske Ejendomme uge 13
ÆNDRING TIL EJENDOMSSKATTELOVEN OG EJENDOMSVURDERINGS-LOVEN SENDT I HØRING
Skatteministeriet har sendt en ændring til ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven i høring. Ændringer er kærkomment nyt for...
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Det er en almindelig udbredt misforståelse, at tidsbegrænsede lejeaftaler højst kan indgås for en periode på 2 år. Denne misforståelse...