125 boligenheder i Odense solgt for trecifret millionbeløb

PR-foto: Nordicals

Af:

En større, centralt beliggende boligportefølje i Odense skifter hænder. Boligporteføljen består af flere ejendomme på Filosofhaven 2 m.fl. og Filosofhaven 26 m. fl. i Odense C. Med mere end 9000 kvm. og 125 boligenheder er det den største enkeltstående boligtransaktion i Odense indenfor de seneste år, oplyser Nordicals, der har formidlet handlen, i en pressemeddelelse.

”Filosofhaven-porteføljen repræsenterer en volumen og kvalitet, der sjældent ses i markedet. Velholdte investeringsejendomme i den ældre boligmasse er et meget eftertragtet segment i Odense. De ses dog sjældent i denne størrelsesorden,” fortæller Jens H. Mårtensen indehaver af Nordicals Fyn.

Derfor har porteføljen, der blev udbudt off-market og gennemført som en skødehandel, også tiltrukket betydelig investorinteresse.
Sælger er Sampension, mens køber ønsker at være anonym for nuværende.

”Vi har været rigtig glade for ejendommene, som vi har haft i vores portefølje i mange år. For Sampension handler ejendomsinvesteringer om langsigtet værdiskabelse, hvor vi nogle gange tilpasser vores portefølje, så den passer til den strategi, vi ønsker,” siger Martin Rauhe Pedersen, senior portfolio manager i Sampension.

For Nordicals understreger transaktionen den store interesse for boligsegmentet – i Odense såvel som resten af landet.

”Efterspørgslen er enorm indenfor hele boligsegmentet, uanset om vi taler projektejendomme, tæt-lav, eller velbeliggende rødstensejendomme. Lejeniveauerne i Odense er støt stigende, tomgangen er lav og udbuddet af ejendomme til salg er begrænset,” siger partner Morten Rasmussen, der forventer, at investorkonkurrencen i boligsegmentet kun vil stige, som 2026 skrider frem.

”Den stigende investorefterspørgsel i boligsegmentet viser sig i særdeleshed på de større ejendomme. Vi oplever, at flere af de investorer, der har været afventende de seneste år, for alvor er vendt tilbage. Derfor vil vi også se flere af de større transaktioner i 2026, end vi har gjort de seneste år,” siger partner Jens Mårtensen.

Mest læste på BusinessReview.dk

KH visualisering 1
Renovering af Københavns Hovedbanegård kan vække butiksliv af langvarig dvale
2022-03-03 06.53
Effektivt lastet forvogn sparer CO2, kørsel og trailer
0V2A1425OK
Skab rum til verdens bedste arbejdsliv
Esben Trier Edtech
EdTech i nye rammer
Billede af produktionen hos Weibel
Radarteknologi med skarpt sigte på fremtidens forsvar

Podcast

Læs også

449090880_7914574758605532_264582359561196091_n_18036201367957598
Franskmanden der forvandlede vinduespudsning til en vækstvirksomhed
Leon Halbye var 18 år og på sabbatår, da han flyttede til Danmark. Med en dansk mor og en fransk far ønskede han at lære den danske...
_DSC3290
Et kontor med hotel, byliv og udsigt - midt i Lyngby
Der var engang, hvor et kontor først og fremmest skulle have skriveborde, mødelokaler og en kaffemaskine. Sådan er det ikke længere....
reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...