Sponseret indhold

Snart begynder teknologien at tænke for dig

”Man kan være billigst på prisen. Man kan være tættest på kunderne. Eller man kan være først med innovation.” Søren Rinnov Østergaard, landechef hos Samsung

Af:

Du skriver til en kollega om et møde. Få sekunder senere ligger aftalen allerede i kalenderen. Ingen apps, ingen planlægning – bare et enkelt tryk.

Den slags funktioner er begyndelsen på en ny måde at bruge teknologi på. Kunstig intelligens flytter stille ind i hverdagen og tager sig af flere opgaver, før brugeren selv når at tænke over dem.

“Det skal ligge og knokle for dig i baggrunden,” siger Søren Rinnov Østergaard, landechef hos Samsung.

Ambitionen er, at teknologien i højere grad organiserer sig selv omkring brugeren. I stedet for at åbne en række apps og selv flytte informationer mellem dem, kan systemerne begynde at håndtere opgaverne.

Et eksempel kan være en simpel besked fra en kollega.

“Hvis en kollega skriver: ‘Er du ledig på fredag?’, kan telefonen selv foreslå at oprette en aftale i kalenderen. Du trykker bare ja, og så er det på plads,” siger Søren Rinnov Østergaard.

Den type integration ændrer forholdet mellem bruger og teknologi. Man går fra aktivt at styre hvert skridt til at godkende forslag, der allerede ligger klar. Teknologien bevæger sig dermed væk fra at være et værktøj, man selv skal betjene i detaljer, til en assistent der organiserer informationer på tværs af apps og enheder.

“Det minder lidt om dengang GPS kom. Før sad man selv og planlagde ruten på et kort. Nu lader man navigationen finde den bedste vej,” siger Søren Rinnov Østergaard.

Innovation som drivkraft i Sydkorea
Samsung er ikke blot en teknologivirksomhed. I Sydkorea spiller selskabet en historisk rolle i opbygningen af landets moderne økonomi. Den baggrund påvirker stadig måden, der arbejdes med teknologi.

“Sydkoreas udvikling som nation hænger tæt sammen med innovation,” siger Søren Rinnov Østergaard.

Efter Koreakrigen stod landet over for en omfattende genopbygning. Infrastruktur, hospitaler og kommunikation skulle etableres næsten fra bunden.
Sydkorea var på det tidspunkt et af verdens fattigste lande. På få årtier blev økonomien forvandlet gennem massiv satsning på teknologi, uddannelse og eksportindustri. I dag er landet blandt verdens mest digitaliserede samfund.

“Der var behov for alt – hospitaler, kommunikationsudstyr, veje og transport. Det skabte en stærk kultur omkring innovation og udvikling,” siger Søren Rinnov Østergaard.

Resultatet er et samfund, hvor forskning og udvikling har en særlig betydning.

“Forskning og udvikling fylder ekstremt meget for Samsung og for koreanerne generelt. Det er noget, man investerer massivt i,” siger Søren Rinnov Østergaard.

Den tilgang præger også virksomhedens strategi globalt, hvor nye teknologier hurtigt omsættes til produkter, der når ud til millioner af brugere.

”Det minder lidt om dengang GPS kom. Før sad man selv og planlagde ruten på et kort. Nu lader man navigationen finde den bedste vej.”
Søren Rinnov Østergaard, landechef hos Samsung

AI bevæger sig ind i hjemmet
Kunstig intelligens forbindes ofte med computere og smartphones. Udviklingen går imidlertid i retning af et mere sammenhængende økosystem, hvor mange forskellige produkter arbejder sammen.

Telefonen kan fungere som centrum, mens andre enheder bidrager med data og funktioner.

Søren Rinnov Østergaard fremhæver integrationen mellem produkter som en central del af Samsungs strategi.

“Vi arbejder med et økosystem, der går hele vejen fra robotstøvsugere til telefoner, tablets, ure og ringe,” siger Søren
Rinnov Østergaard. Målet er, at produkterne i stigende grad samarbejder automatisk.

“Det skal bare smelte sammen og fungere i samspil,” siger han.

Dermed bliver teknologien mindre afhængig af manuel styring. I stedet kan forskellige enheder dele information og hjælpe brugeren med små opgaver i løbet af dagen.

Skepsis følger med udviklingen
Den hastige udbredelse af kunstig intelligens skaber også bekymring. Spørgsmål om datasikkerhed, misinformation og automatisering fylder i den offentlige debat. Samsung registrerer samtidig en tydelig udvikling i brugernes holdninger.

“Vi kan se, at 57 procent af vores brugere bruger AI mere end for et år siden,” siger Søren Rinnov Østergaard. Samtidig vokser usikkerheden.
“42 procent siger, at de er blevet mere skeptiske over for konsekvenserne af brugen af AI,” siger Søren Rinnov Østergaard.

Den dobbelte udvikling kræver ifølge ham et stort fokus på sikkerhed.

“Det er næsten en kamp mellem det gode og det onde. De samme teknologier, der gør brugere mere effektive, kan også bruges af dem med dårlige hensigter,” siger Søren Rinnov Østergaard. Derfor arbejder virksomheden blandt andet med funktioner, der kan advare mod mistænkelige opkald eller beskeder, inden brugeren svarer.

Kontrol over data
Et af de centrale spørgsmål i diskussionen om kunstig intelligens handler om data. Hvor ligger de? Og hvem har adgang til dem? Samsung arbejder med en løsning, hvor brugeren selv kan vælge.

“Alle personhenførbare data kan ligge på telefonen, hvis man ønsker det,” siger Søren Rinnov Østergaard.
Alternativt kan visse funktioner bruge cloud-løsninger.

“Det er op til brugeren at beslutte, hvor langt man vil gå i forhold til at dele data,” siger han.

Ifølge Søren Rinnov Østergaard er gennemsigtighed afgørende for tilliden til teknologien. Brugerne skal kunne se, hvilke data der bruges, og hvor de bliver behandlet.

Et blik mod næste generation af teknologi
Smartphonen har i mere end et årti været centrum for den digitale hverdag. Samtidig peger flere teknologiske spor på, at nye former for interfaces kan tage over på længere sigt.

Søren Rinnov Østergaard nævner blandt andet headsets og andre visuelle teknologier, der kan vise information direkte i synsfeltet.
“Vi er stadig i de tidlige stadier, men teknologien fungerer allerede imponerende godt,” siger Søren Rinnov Østergaard.
Udfordringen ligger i designet. “Den skal blive mere diskret, før det for alvor bliver udbredt,” siger han.

Robotter rykker tættere på hverdagen
Udviklingen stopper ikke ved software. Fysiske robotter er også på vej ind i hjemmet.

Søren Rinnov Østergaard vurderer, at teknologien nærmer sig et punkt, hvor robotter kan hjælpe med praktiske opgaver.
“Det ligger ikke så langt væk, at man får robotter, der kan hjælpe med ting, man ikke gider bruge tid på,” siger Søren Rinnov Østergaard.
Det kan være alt fra rengøring til andre gentagne opgaver.

“Om det er at lægge tøj sammen eller støvsuge i hjørnerne – den type hjælp kan blive en del af hverdagen,” siger han.

Udviklingen drives både af bedre sensorer, mere avanceret software og kraftigere processorer, der gør robotterne i stand til at forstå og navigere i deres omgivelser.

Strategien bag teknologikapløbet
I teknologiindustrien findes der ifølge Søren Rinnov Østergaard tre grundlæggende strategier for succes.
“Man kan være billigst på prisen. Man kan være tættest på kunderne. Eller man kan være først med innovation,” siger Søren Rinnov Østergaard.
Samsung har valgt at fokusere på udvikling og nye teknologier.

“Det ligger i vores DNA at drive produktudvikling og bringe nye teknologier ud til brugerne,” siger han.

Den ambition peger mod en udvikling, hvor teknologien bliver mindre synlig i hverdagen – samtidig med at dens rolle vokser. Jo bedre systemerne bliver til at arbejde i baggrunden, desto mindre lægger vi mærke til dem.

Seneste nyt

Foto ESG-Panelet 300626
Det skjulte guld i fødevareproduktionen
bkjuni26
Sådan får du styr på økonomien før et boligkøb
fkoa180626
Fremtidens Erhvervskommune & Arbejdsplads
449090880_7914574758605532_264582359561196091_n_18036201367957598
Franskmanden der forvandlede vinduespudsning til en vækstvirksomhed
_DSC3290
Et kontor med hotel, byliv og udsigt - midt i Lyngby

Mest læste på BusinessReview.dk

KH visualisering 1
Renovering af Københavns Hovedbanegård kan vække butiksliv af langvarig dvale
grande_rotisseri_aaben_rgb_a4
Morsøs gasgriller dækker mange behov
2022-03-03 06.53
Effektivt lastet forvogn sparer CO2, kørsel og trailer
0V2A1425OK
Skab rum til verdens bedste arbejdsliv
Esben Trier Edtech
EdTech i nye rammer
Billede af produktionen hos Weibel
Radarteknologi med skarpt sigte på fremtidens forsvar
science-in-hd-9kSTF9PvETM-unsplash
En økonomisk rådgiver skal kende vilkårene i biotekbranchen
image003
Automatisering giver HR større strategisk værdi
Wexõe1_CMYK
Automation på distancen
smarthome3
Intelligente bygninger er en afgørende del af klimaplanen

FAKTA

Samsung Electronics er verdens største selskab inden for elektronik og IT med produkter som mobiltelefoner, fladskærmstv, monitorer, hårde hvidevarer, mikrobølgeovne og printere. Selskabet er grundlagt i 1969 og har hovedsæde i Seoul i Sydkorea. Samsung fik sit internationale gennembrud i begyndelsen af 1980’erne og i 1990’erne ekspanderede virksomheden med markante produktudviklinger og blev for alvor et kendt varemærke.

Det er almindelig anerkendt, at Samsung i dag er nummer et i verden på LCD-skærme og hukommelseschips, og selskabet er verdens største producent af mobile enheder.

Læs mere på www.samsung.com

Læs også

reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...
DFM_DR_Redigeret_V0065
Facility Management spiller en stadig mere strategisk rolle: Fra drift og kvadratmeter til trivsel, workplace og forretningsværdi
Hos foreningen Dansk Facilities Management (DFM) oplever de tydeligt, at Facility Management (FM) er i bevægelse. Hvor det tidligere...
Helle_Lohmann_Rasmussen_004_aRGB_High
Færre dage på kontoret gør kontoret vigtigere end nogensinde
Det giver genlyd, når virksomheder kalder alle tilbage på kontoret fem dage om ugen. Senest har udmeldinger fra Mærsk ført til spekulationer...