Kvanteteknologi er på vej ind i en ny fase. Hvor den tidligere har været forankret i forskningsmiljøer og eksperimentelle opsætninger, begynder den nu at finde vej ind i konkrete anvendelser. Udviklingen sker gradvist, og retningen er tydelig: avanceret computing får en central rolle i flere af de brancher, hvor Danmark allerede står stærkt.
Det ændrer samtidig kravene til den digitale infrastruktur. Regnekraft, datalagring og energiforsyning får større betydning i takt med, at teknologier som kunstig intelligens og kvanteteknologi smelter sammen.
Hos Danish Data Center Industry arbejder Merima Dzanic som Chief Operating Officer med netop dette samspil.
“Danmark har en reel mulighed for at blive et globalt knudepunkt for AI og kvanteteknologi. Men det kræver, at vi tænker forskning, digital infrastruktur og energipolitik sammen. Hvis infrastrukturen ikke følger med forskningen, flytter værdiskabelsen ganske enkelt til andre lande,” siger Merima Dzanic.
Vejen mod praktisk anvendelse
Kvanteteknologiens udvikling har nået et niveau, hvor forskningen i stigende grad kobles med konkrete forsøg i virksomheder.
“Vi er ved at bevæge os fra forskning til de første industrielle anvendelser. Hardware bliver mere stabil, antallet af qubits stiger, og algoritmer udvikler sig hurtigt. Samtidig begynder virksomheder at teste konkrete anvendelser,” forklarer Merima Dzanic.
Flere virksomheder arbejder allerede med pilotprojekter, hvor kvanteteknologi indgår i analyser og simuleringer. Resultaterne er stadig i en tidlig fase, men de peger på et potentiale, som rækker langt ud over det, klassiske systemer kan håndtere alene.
“Quantumcomputere er særligt stærke til ekstremt komplekse optimerings- og simuleringsproblemer. Det gælder for eksempel udvikling af nye lægemidler og materialer, optimering af energisystemer eller avancerede finansielle modeller,” uddyber Merima Dzanic.
I disse sammenhænge handler det om at håndtere enorme mængder variabler og scenarier, hvor traditionelle metoder bliver for langsomme eller for upræcise.
Samspillet mellem teknologierne
Udviklingen drives af et tæt samspil mellem flere typer af computing.
“Det betyder, at klassiske computere, AI og kvantecomputere arbejder sammen. AI kan analysere enorme datamængder og identificere mønstre, mens kvantecomputere kan løse de mest komplekse beregningsproblemer,” siger Merima Dzanic.
Denne kombination åbner for nye typer løsninger. I life science kan det eksempelvis accelerere udviklingen af nye lægemidler. I energisektoren kan det forbedre styringen af komplekse energisystemer. Og i industrien kan det optimere produktion og logistik på et niveau, der tidligere har været svært at opnå.
“Life science, energi, finans og avanceret produktion er blandt de områder, hvor vi først vil se værdi. Det er sektorer, hvor Danmark allerede står stærkt, og hvor avancerede beregninger kan skabe gennembrud,” pointerer Merima Dzanic.
På DTU og i Danish Quantum Community arbejdes der målrettet med at bringe teknologien tættere på anvendelse. Her er fokus rettet mod at koble forskningsresultater med konkrete problemstillinger i virksomheder.
Datacentre som strategisk fundament
Den stigende efterspørgsel efter regnekraft ændrer synet på datacentre.
“Datacentre er rygraden i den digitale økonomi. De leverer den regnekraft, lagring og netværkskapacitet, der gør det muligt at udvikle og bruge AI og avanceret computing,” siger Merima Dzanic.
Datacentre får dermed en rolle, der rækker ind i både erhvervsliv, forskning og samfundets centrale funktioner.
“Compute er ved at blive lige så afgørende for samfundet som energi og transport. Datacentre understøtter forskning, AI og digitale tjenester. Derfor bør de behandles som strategisk infrastruktur,” understreger Merima Dzanic.
Placeringen af datacentre og adgang til kapacitet får direkte betydning for, hvor innovation udvikles og forankres.
“Hvis compute-kapacitet og datacentre ligger i andre lande, vil innovationen også flytte derhen,” siger Merima Dzanic.
Infrastruktur som forudsætning for vækst
Adgangen til avanceret computing er tæt knyttet til mulighederne for at omsætte forskning til konkrete løsninger.
“Forskning skaber viden, men uden den nødvendige infrastruktur kan den ikke skaleres. Derfor skaber den ikke nødvendigvis arbejdspladser og nye virksomheder,” forklarer Merima Dzanic.
Det handler om at kunne teste, udvikle og implementere teknologier i stor skala. Her spiller faciliteter som Gefion og Magne en central rolle, fordi de giver adgang til avanceret regnekraft for både forskere og virksomheder.
Energi som afgørende faktor
Udbygningen af digital infrastruktur kræver betydelige energimængder.
“Det kræver adgang til stabil, konkurrencedygtig og i stigende grad grøn energi. Danmark har et stærkt udgangspunkt med vores energisystem,” siger Merima Dzanic. Sammenhængen mellem energi og datacentre får derfor stigende betydning.
“Adgang til grøn energi kan blive en afgørende konkurrencefordel i kampen om fremtidens digitale infrastruktur,” fremhæver Merima Dzanic. Diskussionen om energiforbrug fylder samtidig mere i den offentlige debat.
“Datacentre bruger energi, men de er også fundamentet for den digitale økonomi og for mange af de teknologier, der kan hjælpe med at løse store samfundsudfordringer, herunder den grønne omstilling,” siger Merima Dzanic.
Teknologiske forbedringer og bedre integration i energisystemet bidrager til at øge effektiviteten.
Samarbejde som drivkraft
Udviklingen af kvanteteknologi kræver tæt samarbejde mellem flere aktører.
“Universiteter driver den grundlæggende forskning, startups udvikler nye teknologier og løsninger, og etablerede virksomheder kan bringe dem i anvendelse i stor skala. Det er i samspillet mellem de tre, at innovationen accelererer,” siger Merima Dzanic.
Samarbejdet gør det muligt at omsætte idéer til løsninger, der kan bruges i praksis.
“Virksomheder skal kunne eksperimentere med teknologien uden selv at skulle opbygge hele infrastrukturen,” tilføjer Merima Dzanic.
Kampen om kompetencer
Efterspørgslen efter specialiseret arbejdskraft stiger i takt med udviklingen.
“Vi kommer især til at mangle specialister inden for kvanteteknologi, AI, software og high-performance computing. Samtidig bliver der også brug for ingeniører og tekniske specialister, der kan bygge og drive den digitale infrastruktur,” siger Merima Dzanic.
Et strategisk valg
Udviklingen peger i retning af en ny type digital økonomi, hvor avanceret computing spiller en central rolle.
For Danmark handler det om at skabe de rette rammer, så teknologien kan udvikles og anvendes lokalt.
“At danske virksomheder og forskningsmiljøer aktivt bruger AI- og kvanteinfrastruktur til at udvikle nye løsninger, at udviklingen sker i tæt samspil med energiinfrastrukturen, og at det skaber nye virksomheder, investeringer og arbejdspladser i Danmark,” siger Merima Dzanic.
Kvanteteknologiens fremmarch hænger tæt sammen med de systemer, der understøtter den. Regnekraft, energi og samarbejde udgør tilsammen fundamentet for, hvordan potentialet omsættes til konkrete løsninger.
